Efterhånden som vi kommer længere ind i fortællingen, presser Aronofsky vedvarende grænserne for, hvad man kan vise, og hver gang man tror, at nu er han alligevel gået lidt for langt, presser han dem lige en anelse længere – og får det til at virke. Storslåede dansescener blandes med kulsort humor og nogle virkelig foruroligende billeder – aldrig har negleklipning været så skrækindjagende – og som filmen skrider frem, og Aronofskys kamera vipper febrilsk med danserinden, føles det som om ikke bare Nina, men også selve filmen er blevet sindssyg. Det er ikke ligefrem særlig subtilt eller underspillet, men til gengæld så er det en forrygende demonstration af, hvad film kan gøre som intet andet medie, og en mesterlig opførsel i ren filmpower. Det er muligt, at “The Social Network” kommer til at skovle de allerstørste priser ind ved årets Oscar-uddeling – og det er den bestemt også vel undt – men i mine øjne er dette alligevel et langt større værk.
#51 Kviesgaard 13 år siden
Ja? Har du ikke set mit billlede i ordbogen under emnet kedelig?
Nu spurgte du til hvad jeg selv personligt synes om filmen.
Jeg synes sådan set godt om, men som du måske kan fornemme ud fra min beskrivelse i #46, så var det en anelse svært bare at give sig hen til filmoplevelsen, når ens filmledsager helt tydeligt ikke bryder sig om synet.
Filmen rummer nogle interessante emner, og der er gods til megen eftertanke. Noget jeg personligt sætter pris på ved en film, nemlig at der er noget funderer over, efter at rulleteksterne er slut.
For øvrigt tak for din beskrivelse af Tron: Legacy. Viser nok engang hvor håbløs jeg er til at vælge film (eller er det alderen, der er begyndt at indhente mig?).
#52 Babo Rises 13 år siden
Kender det godt. Jeg har efterhånden lært, at undgå at slæbe hvem som helst med i biffen (kommer an på filmen). Det er pisse træls at sidde ved siden af en, der enten "hænger", gaber, eller hurtigt mister interesse for en given film.
#53 RasmusFL 13 år siden
Men filmen føltes under streng kunstnerisk kontrol hele vejen igennem. Vincent Cassels ord om at perfektion først opnås når der 'gives slip' kunne sagtens hægtens på Aronofskys meget stiliserede, næsten kalkulerede univers. Filmen kunne sagtens have taget flere af sine suspense-scener længere end et abrupt chok-moment, og balletmusikken der kørte ind over flere af Natalie Portmans paranoide svedeture virkede mere fortænkt end virkningsfuldt i mit univers.
Egentlig var jeg dog fremragende underholdt og vældigt opslugt af filmen nervefulde fortælling. Og Portman spillede utroligt - den oscar MÅ være selvskrevet. Noget mesterværk synes jeg bare ikke det er.
P.t rangerer jeg hans film sådan her
1. Requiem for a Dream (6/6)
2. The Wrestler (5,5/6)
3. The Fountain (5/6)
4. Black Swan (4,5/6)
5. Pi (4/6)
#54 Bruce 13 år siden
#55 Bobby Singer 13 år siden
God film, men bestemt ikke noget mesterværk.
#56 Nicki52 13 år siden
#57 Ericmase 13 år siden
Anmeldelse: WTF?!
Karakter: 6/6
Det er det eneste jeg kan sige om den!
#58 Betelgeuse 13 år siden
Jeg er stor fan af mesterinstruktøren Darren Aronofsky og med film som Pi, Requiem for a Dream, The Fountain og The Wrestler bag sig havde jeg set umådeligt meget frem til Black Swan. Og jeg blev på ingen måde skuffet. Jeg vil endda mene, at Black Swan er Aronofskys største værk.
Først og fremmest er filmens cast intet mindre end perfekt og i den altoverskyggende hovedrolle ses gudesmukke Natalie Portman i sit livs rolle. Hun brænder virkelig igennem og hendes suveræne præstation som den skrøbelige og paranoide Nina er så stærk og sublim, at det vil være en skandale, hvis hun ikke vinder den Oscar som hun er nomineret til. Hun fortjener den statuette mere end nogen anden.
Black Swan er en film som inddrager publikum fra start til slut og nægter at give slip igen. Den er til tider så intens og dens greb om en er så stramt, at man ligefrem har svært ved at trække vejret i visse scener. Den er chokerende, forstyrrende og til tider direkte modbydelig. Ligeledes er filmen særdeles flot rent visuelt, og musikken er bragende smuk.
Filmens tragiske og rørende historie har gjort et kæmpe indtryk på mig, og det er uden tvivl den største biografoplevelse, jeg har haft overhovedet. Filmens vanvittige klimaks efterlader en fuldstændig rystet og lamslået, og jeg har aldrig før haft en så speciel følelse efter en film. Den formår at krybe uhyggeligt langt under huden på en og bliver ved med at hjemsøge dine tanker længe. Men selvom filmen er så foruroligende er den på samme tid dybt fascinerende. Og selvom historien er så grusom og brutal er den på samme tid hjerteskærende smuk.
2010's absolut bedste film og en af de bedste film jeg nogensinde har set.
6/6 - naturligvis!
#59 Bruce 13 år siden
Der skulle nok have stået "mine" :)
#60 Betelgeuse 13 år siden
Hehe.. Ja okay, filmen vil selvfølgelig ikke have denne effekt på alle og enhver, så jeg skulle nok have formuleret mig lidt bedre :)