Som fortæller virker Weyman oprigtig angrende og overraskende sympatisk, når han uden stolthed fortæller om sine gerninger og særligt om den planlagte kidnapning, der blev afblæst i sidste øjeblik, men ikke desto mindre gav ham et nervesammenbrud. På trods af at være Danmarks til dato dyreste dokumentar er “Blekingegadebanden” alligevel ikke den store filmiske oplevelse, men som en troværdig beskrivelse af de mekanismer, hvormed medlidenhed og moralsk indignation forvandles til grusomhed, er den et særdeles fascinerende bekendtskab. Det er let at fordømme Weyman, der selv afsonede syv års fængsel, men nu lader han om ikke andet til at være nået frem til en erkendelse af sit moralske ansvar, og det er trods alt en erkendelse, som resten af gruppen – og deriblandt morderen – endnu ikke har nået.
#1 tranberg 15 år siden
Jeg havde minimalt kendskab til Blekingegadebanden inden jeg så filmen, og denne film fortæller det mørke kapitel i dansk kriminalhistorie helt fænemonalt.
At det er Danmarks dyreste dokumentar kan tydeligt ses og de dramatiserede rekonstruktioner af historien virker utrolig godt som supplement til Bo Weymanns afsløringer.
Filmen har valgt at belyse Blekingegadebandens historie fra en rigtig god vinkel, men det resulterer dog også i, at der er et par meget vigtige detajler der ikke har noget cuttet, men som helhed er Blekingegadebanden en utrolig spændende, interessant og, på en absurd måde, gribende film.
En pryd for dansk film:
5/6.