Mest klodset er dog filmens afslutning, der føles dybt utilfredsstillende – som om fortælleren blev afbrudt midt i en sætning. Det er egentlig ret sigende for et indslag, der på alle måder virker som en overflødig parentes i filmserien, og som man har så godt som glemt det øjeblik, man forlader biografen. “Hvad, vi gør, er fuldstændig nødvendigt,” snerrer Edward Norton beslutsomt. Det samme kan bestemt ikke siges om denne film.
Skriv ny kommentar:
#61 Hr. Nielsen 12 år siden
Nope, der tager du fejl min kære Arthur Schopenhauer;)
Måske vil jeg bare indimellem høre din mening, uden teorierne (og nej, jeg argumenterer ikke for noget dybere her, om at man ikke må fordybe sig i disse også;)
Nu er det jo ikke et retsag og man kan jo altid lade en dør stå åben eller blive klogere på egne meninger. Er det måske ikke derfor du gerne vil have mig til at læse dine links?
Det skal jeg gøre, når jeg finder det nødvendigt og har tiden. Jeg har nemlig ikke altid timer foran en computer og den tid jeg nu bruger på at skrive, er den jeg har de næste par timer! Jeg kunne også søge, men så gik tiden med det. Så må jeg jo prioritere og det valgte jeg så dig;)
Det var nu UDELUKKENDE Kejserens nye klæder kommentaren jeg mente og intet andet;)
#62 Hr. Nielsen 12 år siden
#63 BN 12 år siden
Også jeg. Bortset fra 'Quantum of Solace', der bruger det i 4-5 actionsekvenser, kan jeg umiddelbart heller ikke komme i tanke om andre film i min samling der gør brug af det.
#64 Richard Burton 12 år siden
Så må du jo blive filmteoretiker og argumentere for det i en bog, eller f.eks. overbevise Bordwell om, at han har haft en forkert oplevelse, så han måske kan gøre det for dig.
Jep, det som tilfældigvis ryger ind foran linsen.
Der findes film, som har ligeså hurtige klip, men hvor overblikket ikke kompromitteres og tilskueren derved, trods klip og ryst, kan holde en kontinuitet i handlingsforløbet og hjernen holde styr på noget så essentielt som positionering og lokation. Jeg siger ikke det er ureglementeret eller forkert. Jeg siger det er æstetisk grimt, at nydelsen af koreografi samt seerens logistiske involvering, hvad angår det at være visuelt med i en given sekvens forløb, går fløjten.
De første 12 minuter af Casino Royale har 2 sekunders klip, mindre end de sidste to Bourne films gennemsnit (biljagten i Supremacy har ca. ½ sekunds klip over 5 minutter) og er fuldkommen sømløs i sin eksekvering af hændelserne. Det er fuldkommen upåklageligt at holde styr på parkour jagten, samtidig med, at nydelsen over koreografien er i top. Ingen problemer i Bourne Identity heller.
Greengrass' påstand om kameraføringen i Bourne er iøvrigt:
Hvilket overhovedet ikke er tilfældet. Havde det været en film om Charles Bukowski eller Hunter Thompson ville det have givet mening at se verden gennem alkoholtåger og med et refleksapparat som en rullatorpensionist, men når man tilmed vil insinuere, at Bourne reagerer hurtigt fysisk og psykisk, så giver Greengrass' kommentar overhovedet ingen mening.
Greengrass kommer altid "for sent" til begivenhedernes gang. Kameraet misser actionmomenter, ved at objekter ikke synliggøres i tide til, at man ser de involverede fuldføre deres agering. Det kan også være en ekstrem zoom ind i tøj, møbler, omgivelser, som var der tale om en meget nervøs amerikansk pensionist, som havde forvekslet sig ind et sted han ikke burde være og meget modigt forsøger at fange nogle skud til hjemmevideo'en.
Hele elementet omkring det "at nyde" en koreograferet actionsekvens falder til gulvet, for der behøver netop ikke at være en koreograferet sekvens. Det hele kan reelt sammensættes af staccato klip fra forskellige vinkler, på forskellige sets og forskellige tidspunkter, mens det bliver lydsiden alene, som skal gøre det ud for den kontinuitet, som man visuelt mister.
Hvis nogle synes det er en fin måde at se film og det virker for dem, så fint. Jeg kæmpede i går lige nøjagtig 30 sekunder med en lignende sekvens i Bourne Legacy, hvorefter jeg måtte give fortabt efter ellers at have været ganske pænt medlevende i filmen til da. Hele klimaks flød ud et virvar af billedcollage tilsat lydsuggestion, for mentalt at søge at holde tilskueren "inde i kampen" og endnu en habil instruktør var røget i hampen, eller rettere havde røget hampen.
Hvis mine egne meninger skulle være gået dig forbi i din tid på Filmz, så mail mig lige, så får du tilsendt bind 1-3 med første halvdel af indlæg, hvor jeg har luftet mine egne holdninger :)
Kildereferencer for at understøtte argumentation.
Nu lyder det efterhånden som om min arbejdsrutine for en debat, er at sidde og søge efter andres argumenter :) Det ville betyde en kombination af ikke at være sikker på sin holdning og derfor mangel på information for at mene, hvad man gør. Bordwells artikler om shakycam har været tilgængelige i flere år. Prometheus, for at nævne en anden debat, som jeg jævnligt konfronteres med, skrev jeg 6000 ord om, inden netdebatterne overhovedet kom igang. At kunne søge efter information er uvurderlig hjælp og nettet et vidunderligt værktøj. Men dernæst at håndtere information i en kontekst, som harmonerer med god kildekritik, det er en disciplin i sig selv :)
#65 BN 12 år siden
Men titusindvis af biografgængere ER jo netop dybt involveret og kan sagtens følge med i 'Supremacy'.
Men din beskrivelse af Greengrass' brug af shaky-cam er bestemt morsom - den svarer blot overhovedet ikke til min oplevelse af filmen.
#66 Richard Burton 12 år siden
Og titusindevis af biografgængere er ikke. Millioner kan lide Britney Spears og millioner hader hendes musik. Jeg er ikke her for at overbevise dig om den forkerte brug af shakycam, som Obama ikke debatterer med Romney for at få hans stemme til valget, men for at gøre opmærksom på sine holdninger og argumenter herfor :)
#67 Hr. Nielsen 12 år siden
#68 Richard Burton 12 år siden
#69 Hr. Nielsen 12 år siden
#70 BN 12 år siden
I know, I know ... Det var bare fordi du skrev, at publikums involvering går fløjten, hvilket jo helt og aldeles kommer an på hvem dette publikum er. ;-)