Ligesom romanen skifter filmversionen af “Cloud Atlas” hele tiden stil. Heldigvis har vi her så garvede og talentfulde instruktører som Tom Tykwer samt Lana og Andy Wachowski bag roret til at bibeholde stemningen og overblikket, så “Cloud Atlas” aldrig kommer til at virke som en rodebunke af forskellige holdninger og forvirrende symbolik. “Cloud Atlas” er nemlig en særdeles symbolsk film læsset med filosofiske tanker, og derfor vil den med garanti dele vandene. Men det er også okay. For når en film har så meget på hjerte og er så kompromisløs i dens fortællestil, er det praktisk talt umuligt at gøre alle tilfredse. Jeg vil udelukkende betegne det som en kvalitet, at “Cloud Atlas” vil fostre så mange forskellige meninger, og det er blot én kvalitet ud af et hav af slagsen i en fuldkommen vidunderlig film.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 bjarke 11 år siden

Ja, 'Cloud Atlas' er stor, kompleks og herligt ambitiøs. Her er både spændende og fascinerende fortællinger, men desværre udebliver den følelsesmæssige pondus. I sin iver efter at udfolde de mange skæbner og væve sit store kosmiske atlas taber løjerne ganske enkelt pusten flere gang undervejs, mens det forbliver småt med engagementet. 3 ud af 6 fra mig.
Mit filmsite Filmskribenten.dk. Nyeste anmeldelser: Guardians of the Galaxy | Deliver Us From Evil: http://filmskribenten.dk
Gravatar

#2 Ispep 11 år siden

"Man's reach exceeds his grasp" udtrykket falder mig ind, da jeg for nylig overværede Waskowski's/Tykwers overambitiøse projekt, Cloud Atlas. Jeg havde indrømmet enorme forventninger, baseret på flere ting. Spændende plot, spændende trio, uafhængigt projekt, som er finansieret af forskellige grupper verden over, som betød frie hænder til at gøre hvad man ønskede, stort set. Og ja. Interessant cast. Jeg har ikke læst David Mitchell's roman fra 2004, udover blot at have snuset lidt til de mange handlingstråde, som gaber over 6 forskellige, som krydser hinanden igennem tid og rum - med samme skuespillere, blot som andre personligheder forklædt i komisk makeup. Det er virkelig en film der gaber over store temaer om død, liv, slaveri, frihed, seksualitet, oprør, selvopofrelse etc. Filmen føles endeløs, nærmest som et stort debatoplæg om forskellige temaer, men uden at den reelt behersker begrænsningens kunst, så man nogenlunde finder fodfæste i denne overmodige film, som ganske enkelt vil for mange ting på én gang. Det er ikke utænkeligt, at dette fungerer mere hensigtsmæssigt på skrift end på film, eller måske har de skøre brødre (nu som blot søskende) forlængst toppet med den, stadig, overrumplende The Matrix, at de siden ikke har kunnet præstere noget tilsvarende. Jeg måtte også se filmen 2 gange for at kende dens sande natur, men jeg kan ikke løbe fra, at jeg blev skuffet, selvom der stadig er tale om en god film - ikke helhedsmæssigt, men enkeltstående elementer oser af høj filmisk og ikke mindst "cinematic" klasse, at det hele virker overvældende og undervældende på én gang.

Teknisk er der virkelig tale om en imponerende bedrift, og skuespillerne udfører et fint stykke arbejde, selvom noget af makeuppen virker ufrivilligt komisk. Humoren er ofte sort, som kendetegner folkene bag, og det fungerede faktisk fint, selvom det kan forekomme sært, at så mange genrer blandes ind. Broadbent er helt klart den bedst spillende. Det er en kæmpe film i sin "scope" som vækker minder om ældre episke titler. Filmens klipper er måske i sandhed den største stjerne her, da han på elegant vis har formået at klippe 6 historier ind således, at filmen føles og ses som én med gode glidende overgange.

Det er en umådelig svær film at anmelde, for man skal virkelig være "med på legen" for at se noget som helst godt i denne film. Problemet er så også, der ikke skal spildes ret mange tanker, før korthuset falder, og man synes det hele virker så fortænkt. Men respekt for folkene bag at udfordre skæbnen om jeg så må sige og presse filmmediet til det yderste, men her tror jeg også de har demonstreret, at mediet stadig har sine begrænsninger, eller ligger problemet måske mere hos de tre filmbagmænd? Og havde vi stået med et mesterværk, hvis andre navne instruerede?

4/6
Gravatar

#3 Zoracka 11 år siden

Jeg er desværre meget uenig i anmeldelsen. Cloud Atlas var en af de film jeg så meget frem til, men filmen tager flere historier op end den kan rumme og det gør i sidste ende Cloud Atlas en rodet affære. Den har nogle interessante enkelte historier, især Xun Zhou's historie var spændende og på samme tid uhyggelig, men som en helhed falder filmen desværre sammen.

Jeg ender på et 3/6.
"Did you see saw?" - "Yeah, I saw Saw." - "Did you see Saw 2?" - "I saw Saw 2 too"
Gravatar

#4 Ispep 11 år siden

Zoracka (3) skrev:
men som en helhed falder filmen


Det er netop også filmens svaghed. Den er ikke stærk nok som helhed. For i sidste ende sidder man blot og ser forskellige halvfærdige historier, hvor ingen af dem for alvor går i dybde med noget. Jeg blev også, især ved 2 syn, frustreret over de skifte mellem historierne, da man hele tiden bliver afbrudt.
Gravatar

#5 bjarke 11 år siden

Ispep (4) skrev:
Det er netop også filmens svaghed. Den er ikke stærk nok som helhed. For i sidste ende sidder man blot og ser forskellige halvfærdige historier, hvor ingen af dem for alvor går i dybde med noget. Jeg blev også, især ved 2 syn, frustreret over de skifte mellem historierne, da man hele tiden bliver afbrudt.

Det kunne være interessant at se, hvordan de enkelte historier ville fungere hver for sig, hvis de ikke var klippet op. For ja, men når desværre aldrig rigtigt at blive grebet af dem, når man hele tiden ryger frem og tilbage mellem dem.
Mit filmsite Filmskribenten.dk. Nyeste anmeldelser: Guardians of the Galaxy | Deliver Us From Evil: http://filmskribenten.dk
Gravatar

#6 Ispep 11 år siden

#5

Nemlig. Ligeså snart man sidder bare lidt på kanten af stolen, så klippes der til en anden begivenhed. Derfor tror jeg, at dette bare fungerer bedre på skrift, end film. Man kan beundre dens ambition og forsøget, men det forbliver en rodebunke af forskellige ideer og tanker, som ikke udgør en stærk helhed. Jeg tror desværre ikke det er en film med lang levetid som søskendes The Matrix.
Gravatar

#7 Ispep 11 år siden

Jeg kan se, at de store danske aviser giver den 4/6, pånær ekstrabladet, som er på 3/6. Så den deler egentlig ikke vandene som jeg havde troet.
Gravatar

#8 bjarke 11 år siden

Ispep (7) skrev:
Jeg kan se, at de store danske aviser giver den 4/6, pånær ekstrabladet, som er på 3/6. Så den deler egentlig ikke vandene som jeg havde troet.

Ja, troede sgu også, at den ville dele anmelderne mere end den har gjort - oh well, uanset hvad, så er det en skuffelse i min bog :/
Mit filmsite Filmskribenten.dk. Nyeste anmeldelser: Guardians of the Galaxy | Deliver Us From Evil: http://filmskribenten.dk
Gravatar

#9 daneimp 11 år siden

Er desværre også skuffet. Den har sine øjeblikke og de forskellige filosofiske konklusioner der opstår i løbet af filmen (mener det er en 4-5 stykker) er fantastisk dybe og befriende at se i en storfilm som CA, men filmen er simpelthen for lang og de mellemliggende historier fanger ikke nok.
Gravatar

#10 The-new-meister 11 år siden

Synes det var en meget smuk film sidde og se på, men havde dog lidt til tider svært ved at finde ud af sammenhængen mellem historierne. Især den med forfatteren Timothy Cavendish som virkede påtaget komisk. Tom Hanks mange make-up var heller ikke lige alt for heldigt.

men vil nu alligevel give den 4/6

Skriv ny kommentar: