Forum

Den store skønhed

Som tidligere nævnt er det i høj grad også en film om Rom. Den skildrer også en lang række skæbner, løst forbundne til Jep, der hver især viser perspektiver på byen og dens liv. Man kommer indenfor i de imponerende palazzoer, og det er sjældent noget egentligt behageligt besøg. Om ikke andet er filmen en glimrende reklame for Rom, om end i langt mindre grad for romerne. Der er en lang tradition blandt italienske instruktører for at lave et storslået og mere eller mindre begejstret portræt af byen (afhængig af instruktørens temperament). Dette bidrag til subgenren fortjener en plads ved siden af de bedste. Om man skal beskrive Sorrentinos Rom som voluptuøs eller decideret syfilitisk, vil jeg overlade til publikum selv at bedømme.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 squid delicious 11 år siden

God og velskrevet anmeldelse. Hold da op, der røg mine forventninger helt i vejret. Glæder mig afsindigt til at se den nu. Jeg spekulerer dog på anmelderens første sætning

Paolo Sorrentino er for mig en instruktør, der spænder fra det sublime til det horrible.


Horrible? Det er godt nok et hårdt sagt. Jeg har personlig nydt alle hans film og selvom nogle er bedre end andre, kan jeg slet ikke sætte mig i tanken om at de skulle være horrible. Jeg er i hvert fald meget nysgerrig efter hvilke(n) film, der er tale om.
"Do you smell it?....That's the smell of Bastards."
Gravatar

#2 paideia 11 år siden

L'amico di famiglia var en pinsel at sidde igennem. Alt det, der ellers er fantastisk ved Sorrentinos film; de excentriske karakterer, legen med realisme og den kraftigt stiliserede form, bliver her (i hvert fald for mig) ulideligt. Måske er det fordi hovedpersonen Geremia dels er så usympatisk, som han er, og samtidig meget skematisk tegnet som karakter. Selv Andreotti i Il Divo blev et helt menneske, som man kunne engagere sig i.
ODI PROFANVM VVLGVS ET ARCEO
Gravatar

#3 squid delicious 11 år siden

#2

Tak for at skrive tilbage, jeg var virkelig nysgerrig efter hvilken film du snakkede om. :-) Selvom jeg kan godt følge dine ankepunkter, må jeg indrømme at jeg elsker L'amica di famiglia. Jeg anser det ikke for at være Sorrentinos stærkeste værk, men stadig en solid og poetisk filmoplevelse.

Jeg ser dog utroligt meget frem til La grande bellezza. Toni Servillo er uden tvivl en af Italiens stærkeste skuespillere og i samarbejde med Sorrentino forventer jeg store ting.
"Do you smell it?....That's the smell of Bastards."
Gravatar

#4 Pécuchet 10 år siden

paideia skrev:
Han citerer flere gange i filmen Flaubert for at have sagt, at man ikke kan skrive en bog om ingenting.


Den referentielle forcering var for mit vedkommende filmens største problem. Indikerer de mange tributter karakterernes hypersensitive plathed? Hvilken rolle spiller Flauberts indeterminisme (Frédéric Moreau > Emma Bovary)? Hvem er Turgenevs lishniy chelovek? Disse fremskyndelser udmærker sig desværre som en slags litterær fetichisme, eller som du formulerer det: lir (hvilket ikke er lig med stil).
Der burde have været Roser.

Skriv ny kommentar: