Overfor Viggo Mortensens farverige gangstertype står Naomi Watts’ noget svagere som den blege Anna. Hendes karakter forbliver nærmest på skitseplanet med en antydet fortid, der primært fungerer som motivation for hendes karakters villighed til at give sig i kast med de mange lyssky personager. At Watts langt fra brænder ligeså meget igennem som Mortensen, skyldes dog mest af alt, at filmens interesse klart ligger i granskningen af det kulørte russiske gangstermiljø frem for at bibeholde den indledende behandling af de problematiske vilkår, som illegale indvandrere lever under i Europa. Det havde ikke kun gjort filmen mere vedkommende, men også skabt en bedre balance mellem filmens forskellige sideplots, hvis denne tematik havde været gennemgående.
Med en slutning, der binder enderne på historien lidt for hurtigt og let sammen, ender “Eastern Promises” i stedet som en ‘Leif-Davidson-Light-fortælling’ om det genforenede Europas underside, iblandet en betydelig brug af amerikansk gangstermytologi. En underholdende og intens visuel oplevelse, bestemt, men ikke nær så tankevækkende og provokerende som mange andre af Cronenbergs film.
#11 chuck 17 år siden
#12 chronaden 17 år siden
Der manglede et eller andet da jeg kom ud af biografen :<
#13 filmz-mr. larsen 17 år siden
han gir den sgu gas viggo
totalt sejt
6/6
#14 filmkorn.dk 17 år siden
#15 filmz-smedt-meister 17 år siden
#16 filmz-Le Samouraï 17 år siden
#17 mini_jette 17 år siden
Det er en nasty, nasty film, som falder i spændningsniveau hen mod slutningen, men alligevel gør den sig fuldt fortjent til 4/6 stjerner i min bog...
#18 lagoni 17 år siden
#19 Patriarch 17 år siden
#20 filmz-Whitetrash 17 år siden
Lige præcis ovenstående gjorde, at jeg blev noget skuffet. Nu er det ikke sådan, at jeg kun kan lide film, der svælger i vold og blod, men i lyset af ovenstående gik jeg ind med forventningen om en noget mere "vild" film. Jeg kunne langt bedre lide A History of Violence. Jeg synes dog slet ikke, at den nye var dårlig; den var ganske god.
Jeg var i øvrigt ude for en statistisk umulighed:
Jeg gik ind for at se den i Imperial kl. 12. Efter 1. min. brød deres fremviser sammen, og da de fik gang i den igen, kørte filmen videre med afskårne hoveder, og hér jeg tænker ikke på Cronenbergs overskårne halse, nej, toppen af billedet manglede simpelthen, idet den blev projekteret udenfor lærredet. Da det ikke så ud til, at de ville fixe det, gik vi ud og fik vores penge tilbage.
Kl. 19 i Cinemaxx samme dag prøver vi lykken igen: Men 1½ time inde i filmen bryder deres fucking fremviser gud hjælpe mig sammen! Det er da umuligt?!? To gange på samme dag... Efter nogle minutter får de gang i den, men nu er det uden lyd. Folk råber og skriger op til operatøren, men i 10 min. sker intet, indtil en kravler op på en stoleryg og banker på glasset. Så stopper de filmen, og efter yderligere 10 min. kører den igen - nu atter med lyd. Men de spolede den ikke tilbage, den kørte simpelthen bare videre. Tyndt...
Det var en lille anekdote :-)