Cronenbergs russiske rouletteAt den canadiske filminstruktør David Cronenbergs uforbeholdne leg med gangstergenren er blevet så bredt udbredt på de hjemlige kanter skyldes nok først og fremmest de veloplagte medvirkender, som danske Viggo Mortensen – med oprindeligt hjemsted i Ringsted – har bidraget med, først i den voldsforherligende “A History of Violence” og siden i den højaktuelle og ligeledes rå “Eastern Promises”, hvor identitetsproblemer og familiedilemmaer oprulles for åbent tæppe.

Det kan da også diskuteres, om filmene havde opnået samme positive omdømme på de hjemlige breddegrader uden den danske skuespillers meddelagtighed. Alligevel er det nu ikke til at komme uden om, at Cronenberg er en dygtig håndværker, som kan sit kram – og lidt til. “Eastern Promises” er skruet sammen helt efter bogen og har ind imellem både nerve og bid. Desværre er der for langt imellem de eftertragtede snaps, og særligt savner filmen en åbenbarende konfliktoptrapning, som i lang tid ellers synes sandsynlig mellem de to hovedkarakterer – begge af russisk afstamning – den arbejdsomme og kærlighedsfulde jordemoder Anna og hendes genpart i den reserverede og fåmælte russiske storgangster Nikolai.

Med London som etablerende scene er det de to, sagen i bund og grund drejer sig om. De bliver nemlig begge involveret i en og samme sag – på hver sin side af loven ganske vist. Den gravide 14-årige og også russiske prostituerede Tatiana havner i hænderne på Anna, som redder fosteret, mens moderen imidlertid dør mellem hænderne på hende. En dagbog blandt afdødes effekter bliver bindeleddet til det russiske gangstermiljø i London, særligt syndikatet Vorij Z Zakone, som håndhæves med en rå og uforsonlig tone, og hvor visse rituelle lovord er et kodeks. Her bliver det Nikolais ydmyge opgave at rydde al kendskab til dagbogens indhold af vejen – indhold, som detaljerer den russiske families overhoved i mindre heldige sammenhænge. Det bringer både Anna og hendes nærmeste relationer bestående af tante og onkel i pludselig fare.

En påtrængende sidehistorie i “Eastern Promises” er den, som Viggo Mortensen selv erfarede under sine forberedelser til rollen som Nikolai – og fængslende i bogstaveligste forstand. En stor del af karaktererne er overbroderede med tatoveringer i alskens afskygninger og med alskens budskaber. Indsatte i russiske fængsler vil desuden kunne fortælle, at netop kropstegninger er altafgørende, hvis du vil gøre dig forhåbninger om en ‘karriere’ i den russiske underverden. De tegner med andre ord din livshistorie. Og i “Eastern Promises” tegner de om ikke den danske Mortensens filmkarriere så i hvert fald hans tilsyneladende kontante og afstumpede karakter i nærværende film.

Stærke er skuespilpræstationerne på alle poster fra Vincents Cassels brovtende og temperamentfulde Kirill til røderussernes afdæmpede overhoved i Armin Mueller-Stahls Seymon, og herimellem altså Naomi Watts og Viggo Mortensen. Dog kan det alligevel undre, at den danske skuespiller med internationale fornemmelser blev nomineret til en Oscar for sin præstation – ganske vist uden at vinde. Godt nok er den sagtmodige gangsteraspirant velspillet og dybtfølt. Ja, præstationen bliver endda modig, da et slagsmål i en lokal russisk sauna ender i tumulter med en Viggo Mortensen uden en trevl på kroppen. Men unikt storspil er der trods alt ikke tale om.

En potentiel kærlighedshistorie mellem Anna og Nikolai lurer hele tiden, men bliver – gudskelov for filmen – aldrig effektueret. Der er væsensforskellige baggrunde på spil, og så er hun tilsyneladende netop sluppet ud af et forhold, som blandt andet førte en ufrivillig abort med sig. Trods sådanne tragedier og et typisk for Cronenberg underspillet leje er “Eastern Promises” spækket med solid galgenhumor. Filmen rummer velkonstruerede figursyninger og skildrer på kompetent vis mange forskellige lag, der kan omgive de kriminelle handlinger. Således er både voldsforråelse og sexslavehandel blandt disse. Trods gode takter og bramfri budskaber er dette dog næppe instruktørens mest personlige bedrift.

Overraskelen er alligevel komplet, da spillereglerne undervejs skifter, og kortene konsekvent blandes. Afsløres skal det tvist selvfølgelig ikke her, og det må i øvrigt også pointeres, at filmen som helhed stadig ikke kommer helt ud over stepperne. Mere originalitet og et støre drive savnes immervæk, og så kan skuespillet ellers være nok så godt. Det underspillede vil altid være en styrke for Cronenberg, selv om det her serveres i en mere rutinepræget facon end tidligere set.

Video”Eastern Promises” præsenteres i et skarpt og lækkert anamorphic widescreen 1.85:1-format, som hører til blandt udgivelsens fornemmeste kvaliteter. Således er farverne både stærke og stabile og kontrasten solid. Der er ikke eksempler på udtværinger eller digitale forstyrrelser i nævneværdigt omfang, og edge-enhancement forekommer kun lejlighedsvis i de lysere scener. Peter Suschitzky, som tidligere har stået for billedsiden på David Cronenbergs film, er igen manden bag de ofte mageløse billedkompositioner.

AudioPå lydsiden fås de to engelsksprogede DTS- og Dolby Digital 5.1-lydspor, der begge giver et stærkt indtryk. Dialogen er tydelig, uden overstyringer og generes i øvrigt ikke af Howard Shores stemningsfulde lydcollager. I tilgift er også atmosfæren velfunderet og tilbyder desuden en række distinkte effektlyde, som gør særligt filmens mere actionfyldte sekvenser til en berusende oplevelse.

EkstramaterialeMere middelmådigt står det til med ekstramaterialet, som består af trailere for “Before the Devil Knows You’re Dead”, “3:10 to Yuma” og “Afsløringen”. Herudover står menuen på de to separate indslag “Secrets and Stories” og “Marked for Life”, som begge er af kortere varighed og henholdsvis – igennem interviews med primært skuespillere og instruktør – går bag om filmen og tatoveringskulturen i de russiske fængsler. Interessevækkende, men uden fylde.

Russiske ‘Goodfellas’Den menneskelige krop og hud har til enhver tid været filminstruktøren David Cronenbergs foretrukne lærred. I film som “Shivers”, “Fluen”, og “Crash” har han på bogstavelig vis benyttet menneskets ydre som illustration for de indre psykologiske mekanismer og drifter. Det samme gælder for “Eastern Promises”, hvis titel dog desværre på uheldig vis er lidt for rammende, idet filmen lover mere end den holder, på trods af en veloplagt Viggo Mortensen og en interessant miljøskildring.

Filmen lægger indledningsvis op til at omhandle indvandrerproblematikken i Europa, hvor flere og flere illegale indvandrere ender med at leve en skyggetilværelse langt fra den drøm, de er rejst fra deres hjemland for at opnå. En tematik som manuskriptforfatteren, Steven Knight, også tidligere har behandlet i “Dirty Pretty Things”, der centrerede sin handling omkring indvandrerskæbner i Londons internationale underverden.

I “Eastern Promises” er den 14-årige Tatiana fra Rusland blevet endnu et offer for samme miljø. Kort inde i filmens handling dør hun under fødslen af et barn, som hun var blevet gravid med efter en voldtægt. Sygeplejersken Anna, der spilles af en ganske afdæmpet Naomi Watts, finder Tatianas dagbog. Anna bliver via dagbogen involveret med den russiske mafia, personificeret af den skiftevis koldblodige og alfaderlige Semyon (Armin Mueller-Stahl) og dennes håndlanger, Nikolai, spillet af en forrygende Viggo Mortensen iført Terminatorbriller, Elvis-frisure, samt et væld af tatoveringer, så han nærmest bliver et kitched kludetæppe af østlig og vestlig kultur.

Med tatoveringerne og deres betydning for personerne kommer Cronenbergs fascination af kroppen til sin fulde ret, hvor Nikolai bogstaveligt talt bærer sin fortids synder og gerninger på sin hud i form af de mange kunstfærdige tatoveringer. Mortensen selv formår også at benytte de mange ‘overfladiske’ elementer ved Nikolai til at skabe en flerlaget karakter, som man aldrig helt ved, hvor man har.

Kombinationen af Cronenberg og Mortensen i denne gangsterfortælling vækker adskillige minder om parrets forrige samarbejde, den eminente “A History of Violence”. Men hvor den brutale vold i netop den film brød ind i et ellers – på overfladen – fredeligt samfund, er volden snarere normen i “Eastern Promises”. Cronenberg formår nok engang at illustrere brugen af vold så aggressivt og intenst, at man som tilskuer på en og samme tid væmmes og fascineres, som halse bliver skåret over og fingre klippes af. Særligt én ekstremt voldsom knivkampscene vil formodentligt fremover være at finde på listen over klassiske gangsteropgør.