Overfor Viggo Mortensens farverige gangstertype står Naomi Watts’ noget svagere som den blege Anna. Hendes karakter forbliver nærmest på skitseplanet med en antydet fortid, der primært fungerer som motivation for hendes karakters villighed til at give sig i kast med de mange lyssky personager. At Watts langt fra brænder ligeså meget igennem som Mortensen, skyldes dog mest af alt, at filmens interesse klart ligger i granskningen af det kulørte russiske gangstermiljø frem for at bibeholde den indledende behandling af de problematiske vilkår, som illegale indvandrere lever under i Europa. Det havde ikke kun gjort filmen mere vedkommende, men også skabt en bedre balance mellem filmens forskellige sideplots, hvis denne tematik havde været gennemgående.
Med en slutning, der binder enderne på historien lidt for hurtigt og let sammen, ender “Eastern Promises” i stedet som en ‘Leif-Davidson-Light-fortælling’ om det genforenede Europas underside, iblandet en betydelig brug af amerikansk gangstermytologi. En underholdende og intens visuel oplevelse, bestemt, men ikke nær så tankevækkende og provokerende som mange andre af Cronenbergs film.
#31 filmz-DocDoom 16 år siden
http://jp.dk/kultur/film/article1262159.ece