Ærgeligt at høre...

Nazismens nærmest iboende ondskab er så dragende, fordi den er så uforståelig, hvilket dog ikke nødvendigvis gør enhver ny kilde fra nazismens grufulde æra filmisk fascinerende.

Er lidt uenig heri. Alle kilder er potentielt fascinerende og en kilde til gode film. Med Eberts udødelige ord: a movie is not good or bad because of its content, but because of how it handles its content.

Men ok, jeg er også historiker af uddannelse...:)

Jeg havde sat næsen højt op efter denne, men kan godt fornemme på anmeldelser rundt omkring, at den ikke formår at komme op i samme gear som Untergang, Sophie Scholl og er Napola. Ærgerligt, eftersom jeg er et DAMP barn efter historik omkring 2. verdenskrig og dette tema er et af de få ubeskrevne og meget interessante blade omkring perioden.

Men er det stadigvæk interessant og relevant med alle disse film vedrørende Hitlers vederstyggelige udskejelser?

Eftersom fejl er en stor kilde til lærdom, så er det af historien vi skal blive klogere. Vender vi ryggen til i formodning om, at vi er blevet klogere, er vi akkurat blevet det modsatte. Det sidste årtis udskejelser med etniske udrensninger på det europæiske kontinent burde være indikation nok på, at menneskeheden aldrig er klogere end den nuværende generation og at historisk lærdom er en evighedsproces.

Det er ikke en ny "Untergang", men den er bestemt værd at se. Der er masser af mening i filmen. Nemlig empati. Forståelse, men ikke nødvendigvis anerkendelse, af sin fjendes motivgrunde. Der er en grund til, at russerne er så afstumpede. Det er den gode gamle sang om, at alle er ofre i krig.

Jeg er dybt uenig med anmelderen om, at filmen er uden mål eller mening. Den er proppet til randen med budskaber om krig og krigens følger for både ofre og bødler. Om menneskets ukuelige evne til at tilpasse sig. Derudover handler den om tyskernes desillusioneringen, da riget falder, Hitler svigter, og russerne kommer med horrible historier, om hvad de tyske soldater gjorde ved frontlinjerne. Der er utrolig meget mål og mening i udviklingen af hendes person fra overbevist tilhænger af det tredje rige til offer, og så videre til at være realist med en vis magt over sit eget liv.

Mit største problem med filmen var ikke, at den var "for nøgtern". Filmen er langt fra noget, der ligner cinema verite. Mit problem er helt omvendt, at den narrative konstruktion var alt for kraftig og tydelig. For at dramatisere forlægget havde filmskaberne skruet op for spændingsmomenter med en tysk soldat, der skjuler sig med et ladt våben. Den må jo blive affyret på et tidspunkt. Og en mand, der vender hjem til en kone, der ligger i med en russisk soldat. Han må jo reagere på et tidspunkt, og når man ser filmen er det ikke svært at gætte, hvordan. De afviger lidt for meget fra forlægget for at få det til at passe på deres narrative konstruktion. Men ok, ud over et par eksempler lykkedes det. Specielt i skildringen af forholdet mellem hovedpersonerne, som jeg mener fungerede ganske godt.

Efter min mening, er "Anonyma" endnu et eksempel på, at de tyske film, der bliver eksporteret til andre lande, ofte er produktioner af høj kvalitet.

4/6