For Darren Aronofsky har der været langt op til den mesterlige forgænger – “Requiem for a Dream”. Nok for langt. Alligevel bør “The Fountain” bestemt ikke undervurderes, og trods åbenlyse banaliteter har han fat i den lange ende. Både auditivt og visuelt er “The Fountain” altså et animerende stileksperiment. Men stilen har også en anden funktion. Den underbygger nemlig den stemning, som fortællingen desperat – og med held – forsøger at skabe. I virkeligheden burde filmens visualisering af livets cyklus, fødsel, død og genfødsel nok være stof til eftertanke. Måske burde man stoppe op og reflektere over livets gang. For hvad er livet egentlig for en størrelse, når det kommer til stykket?

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 MTK 17 år siden

Var virkelig irriteret over at gå glip af den her på natfilmfestivalen, er der nogen der ved om den går et sted på fyn i de kommende uger?
Gravatar

#12 Outbound Sith 17 år siden

#11 Den åbner kun i København og Århus. Men Café Biografen i Odense ville da være et oplagt sted at vise den på Fyn...
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#13 MTK 17 år siden

Har været derovre og sige det til dem i Café Biografen, håber de ka' skaffe den.
Gravatar

#14 filmz-gofferoffer 17 år siden

Har lige set den i dag, og ja, den var meget bevægende, men jeg forstår ikke helt, at folk ikke har fordøjet filmen endnu? Måske er det, fordi jeg har min helt egen fortolkning af filmen, men min søster, som også fandt filmen ganske god, og jeg lod til at have forstået den på samme måde. Men hvorimod min søster syntes, den var god, mente jeg, at den var fantastisk. Jackman spiller umådeligt godt, instruktionen er unik, men knap så flashy som Requiem, og så var historien dejligt filosofisk og mystisk.

5 / 6
Men at some time are masters of their fates: The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are the underlings.
Gravatar

#15 filmz-Bulldog 17 år siden

Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke forstår hvorfor alle er så vilde med filmen. jeg hader den ikke, jeg elsker den ikke, men mener ganske enkelt at Aronofsky har taget munden for fuld. Filmen virker for mig ujævn, med svingende skuespil (fra det uvedkommende til det geniale) og en historie der altid svinger mellem new age-propaganda og den personlige historie om Jackmans figur, der skal indfinde sig med døden (og filmen binder historierne sammen?).

Det er en stor historie han vil fortælle, og derfor finder jeg det slet ikke acceptabelt, når alle midler ikke er brugt til fulde. Visuelt er den betagende, men det er ikke nok hvis resten af elementerne ikke når med, hvorfor billederne ofte bliver værdiløse for mig. Der er simpelthen ingen nærhed i de to figurer, ingen ægthed - selvom jeg beundrer deres skuespil - og derfor fik filmen meget svært ved få mig til at investere følelser i deres forhold. De virkede som brikker i en meget mekaniske film.
Filmen kunne have været en 6/6 (hvis den f.eks. som "2001" havde valgt den visuelle historie, og droppet de mange dialog-scener, som ikke altid tjener filmen), men for mig at se når den præcist de ujævne niveau der i stedet gør den prætentiøs...

Jeg ved ikke om det er formen alle falder for, eller om det er de store spørgsmål om livet og døden (eller begge?), men filmen var nem at afkode for mig og mine kammerater, og alt der var tilbage var en ordentlig mundfuld banaliteter i en kompliceret pakke. Jeg beundrer når filmagere vælgerde mest komplicerede emner og serverer dem, så de virker helt enkle. Men det modsatte... ja, prætentiøst, virker det altså på mig.

Jeg ville ønske jeg kunne lide denne film, og er virkelig ked af at Aronofsky skulle skuffe mig med denne film, men jeg undskylder ham med at han han har haft uhyre svært ved at stable denne produktion på benene, og simpelthen ikke har haft overskud til at instruere ligeså skarpt som tidligere. Manuskriptet er blevet omskrevet og omskrevet, pengene er forsvundet og måske stod han til sidst tilbage med en stor fed mekanisk produktion som bare skulle færdiggøres efter 4 år.

2/6
Gravatar

#16 Outbound Sith 17 år siden

#14 Hvis du har Svaret på, hvordan filmen skal forstås, så må du da meget gerne komme med det. Det er lige før, jeg også tror, Darren Aronofsky ville være interesseret i at læse det... ;)

#15 Som nævnt i #4 kan jeg godt forstå dig, men jeg er bare ikke enig. :)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#17 filmz-BrotherJack 17 år siden

Ok. Den skiller vandende, mens anmelderne sikkert lægger sig på 4/6 (strategisk godt tænkt!). De andre dagblade er godt nok ikke vilde med den hva'?

Glæder mig netop af den grund!
Gravatar

#18 filmz-gofferoffer 17 år siden

#16

Heheh, jeg påstod aldrig at have Svaret. Tværtimod havde jeg min helt egen fortolkning af, hvad der foregik i filmen (hvilket min søster i stor grad delte, men nu var jeg også den, der talte mest om filmen, mens hun nikkede genkendende), men det, jeg ikke forstår, er, hvordan folk ikke kan "komme sig" over filmen og give den en egentlig karakter. Filmen var for mit vedkommende nemmere at komme med en fortolkning af (og dermed også en karakter af) end det tidligere nævnte eksempel, 2001: A Space Odyssey, som jeg følte en stor trang til at se igennem flere gange, fordi jeg havde problemer med at have min egen forståelse af, hvad der foregik.
Men at some time are masters of their fates: The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are the underlings.
Gravatar

#19 filmz-Bulldog 17 år siden

#18
Ja, jeg følte også en stor ståhej for ingenting-oplevelse. Der bliver talt om "mange lag og mulige tydninger i filmen", men jeg kan slet ikke se filmens tvetydighed. Den virker soleklar, selvom den selvfølgelig er fragmentarisk. Det er kun stilen der forvirrer, filmen er da i grunden enkel nok. En typisk moral-historie: en person gør noget i starten af en film, lærer af episoderne, og vælger noget andet i slutningen (faktisk helt tydeligt i denne film med de sidste scener). Den er slet slet ikke så ukonventionel som folk gerne vil have ;-)
Gravatar

#20 filmz-theassociate 17 år siden

#19 Der kan sagtens ses flere forskellige budskaber i filmen. Udover at lave andre valg som du skrev, er det også en skildring af hvad livet egentlig er for en størrelse - som de siger i filmen: "Death is the road to awe".

Og den er i mine øjne også ukonventionel fordi:

- hvad er den rigtige tidslinie? Er det fremtiden, eller nutiden? Nogle mener at hele tingen med træet og rumboblen er Tommys måde at bearbejde Izzys død på - som egentlig foregår i hans hoved, og løber parallelt med handlingsforløbet i nutiden (hvor træet til sidst dør lige inden han er ankommet til Xibulba - og ligeledes finder han kuren inden Izzy dør). Andre holder fast i han finder kuren til at blive udødelig og kommer ud på en stærk spirituel rejse, og forsøger at blive 'et' med Izzy (derfor hun hele tiden siger "finish it" og nebulaen opsluger ham) og til sidst dør for at blive fri.

Jeg synes der er mange potentielle handlingsforløb man kan vælge at tro på, hvilket - jeg synes, gør den meget ukonventionel:)

Skriv ny kommentar: