For Darren Aronofsky har der været langt op til den mesterlige forgænger – “Requiem for a Dream”. Nok for langt. Alligevel bør “The Fountain” bestemt ikke undervurderes, og trods åbenlyse banaliteter har han fat i den lange ende. Både auditivt og visuelt er “The Fountain” altså et animerende stileksperiment. Men stilen har også en anden funktion. Den underbygger nemlig den stemning, som fortællingen desperat – og med held – forsøger at skabe. I virkeligheden burde filmens visualisering af livets cyklus, fødsel, død og genfødsel nok være stof til eftertanke. Måske burde man stoppe op og reflektere over livets gang. For hvad er livet egentlig for en størrelse, når det kommer til stykket?

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 JannikAnd 17 år siden

Rigtig god anmelselse, velbegrundet. Har dog ikke selv besluttet mig for min endelige vurdering. Selv to måneder senere er der for mange indtryk til at konkludere noget specifikt. Venter til efter gensyn...
Gravatar

#2 filt 17 år siden

Har svært ved at sætte ord på de stærke indtryk denne film gav mig da jeg så den på Natfilm, men ligesom 2001: A Space Oddyssey er filmen mere end noget andet noget der ikke rigtig kan beskrives med ord, men noget der må opleves.
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid

#3 17 år siden

Var så heldig at se the fountain til forpremiere ved natfilmsfestivalen i kolding. Kort og godt så er det den bedste film jeg har set i rigtig lang tid. Jeg er ikke den der er i stand til at bedømme skuespilpræstationer og lignende, og at historien i the fountain skulle være banal,
fangede jeg slet ikke. Kan skyldes at jeg blev helt henført af filmen, noget jeg tit savner ved de hollywoodproduktion, der kommer på samlebånd.

Jeg var heller ikke i stand til at forudsige hvad der skete i filmen, hvilket i mine øjne giver en film kvalitet. Hvad sjovt er der ved at se en film, hvor man aligevel kan gætte ( og gætte rigtig ) hvad der sker næst? Hvis jeg skal anbefale en film i år, så bliver ubetinget The Fountain.

God påske

Kviesgaard
Gravatar

#4 Outbound Sith 17 år siden

Jeg så denne film helt tilbage i september ved CIFF, og jeg er stadig ikke færdig med at bearbejde den. Der er så mange lag og mulige tydninger i filmen, at jeg nok aldrig bliver færdig med den.

Men jeg er i hvert fald helt sikker på, at jeg er rigtig, rigtig glad for denne film. filts sammenligning med "2001: A Space Odyssey" er jeg meget enig i: Enten synes man, at filmen er fantastisk, eller også er man af den mening, at det er noget new age bræk. Jeg er i den første lejr, men jeg kan sagtens forstå dem, som synes filmen er noget sjask. Men man kan ikke undgå at tage stilling.

Stor kunst!

6/6
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#5 filmz-BrotherJack 17 år siden

#2
Jamen, hvis det er sådan film der ikke kan beskrives med ord, skruer jeg bestemt forventningerne i vejret!
Gravatar

#6 dolphinfriendly 17 år siden

For mig at se, er her tale om den bedste amerikanske film i flere år. Muligvis er "The Fountain" ikke for alle, men jeg (og min knapt så filmkyndige kæreste der var med forleden, da jeg genså den ved Natfilm) var bjergtaget.

Dette er ikke en bare en oplevelse, det er en sensation - på højde med "2001", som #2 også er inde på. 4/6 er en virkelig jævn vurdering til en film man nok enten elsker eller hader - eller ikke giver sig hen til. :) "The Fountain" er baseret på baggrund af Aronofskys kræftsyge (nu døde) mor, hvilket gør det til en meget personlig film, der behandler det ingen har lyst til at tale om - accepten af tabet af dem der står en nærmest.

Absolut 6/6 herfra

Gravatar

#7 filmz-Angel Eyes 17 år siden

Er fuldt ud enig med anmeldelsen - "The Fountain" er ikke for enhver smag, og jeg tror den får svært ved at trække et ordenligt publikum,f ordi den simpelthen er for ulig alt andet man har set. Jeg tror mange folk vil blive skuffede når de tager ind og ser den, fordi de nok havde forventet noget andet af en visuelt overdådig sci-fi film med Jackman og Weisz i hovedrollerne (tænk hvis det havde været det oprindelige cast med Pitt og Blanchett!!). Det er lidt det samme problem Malicks "The New World" løb ind i (selvom den ikke gjorde nær så stort indtryk på mig).

"The Fountain" er et stykke modigt og originalt filmkunst, som kræver tilvending - jeg har, som andre, stadig ikke fordøjet oplevelsen fuldkomment... og jeg så allerede filmen i Juli måned sidste år :)

Den bedste sammenligning jeg kan komme med er Tools seneste album "10.000 Days" ;)
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#8 filmz-raga_muffin 17 år siden

Jeg vil mene at det her er en lille perle. Jackmann gør det ufattelig godt i en meget uvant rolle. Filmen er skide god på en meget mystisk måde! Jeg vil på det kraftigste anbefale den!
Gravatar

#9 pulse83 17 år siden

Har meget svært ved at forholde mig til denne film. Aronofsky laver bestemt ikke lette film, og denne er ingen undtagelse. Hvis jeg absolut skal give den en karakter, får den 5/6. Men som med alle potentielle mesterværker, kan det let ændre sig ved et gensyn. Men bestemt en film der efterlader et indtryk!
Excuse me, Flo!
Gravatar

#10 filmz-theassociate 17 år siden

Meget bevægende film, der er et sandt sansebombardement og åben for fortolkning. Ser man på IMDb's boards er der mange forskellige meninger til hvordan de 3 tidslinier skal fortolkes, og specielt hvordan slutningen skal forståes. Utrolig anbefalelsesværdig film, og stort skuespil af Jackman!

Skriv ny kommentar: