“Frost/Nixon” er et usædvanligt veldrejet stykke politisk historie. En medrivende og underholdende fortælling om en gigants sidste skub ud over den politiske scene fremkaldt af en udmattet, ung journalists lige højre. De to modstandere banker løs på hinanden i en verbal boksering og efterlader seeren hujende efter mere. ”Du var en værdig modstander,” siger Nixon til Frost efter sit nederlag, og det har han absolut ret i. Frost får sandheden frem. En sandhed, som amerikanerne hungrer efter, og det er dette eviggyldige tema, der gør, at filmen ikke bliver et kuriøst bekendtskab, men en perfekt fortælling om retfærdighedens lange, seje kamp for at se dagens lys. Så skynd dig at indløse billet til årets politiske boksebrag. Du vil ikke blive skuffet.
Læs mere om Ron Howard i artiklen Ron Howard – det sikre kort.
#11 Wangsgaard 15 år siden
A beautiful mind er fantastisk, blev så sur da crowe ikke fik den oscar, men igen så skulle han have fået to i træk.
#12 wimmie 15 år siden
Frost/Nixon er bedre imho
5/6 fra mig.
(A Beautiful Mind vil nok få 4/6)
#13 database 15 år siden
#14 Michael Andersen 15 år siden
#15 filmz-jonasgr 15 år siden
'Cause I'm evil"
#16 filmz-Bruce 15 år siden
Enig, Langhella rammer meget af Nixons person på kornet, men den fysiske statur, som f.eks. Bruno Ganz delte med sit forlæg i Der Untergang, er der bare ikke og det bliver dermed en lille irriterende øjebæ, som desværre slår illusionen en smule ud af kurs for mig og helt ud af kurs af Michael Sheens David Frost karakter, som virker endnu mere historisk ukorrekt. Faktisk ville en ung Langhella have været Frost lige i øjet.
Stykket er velspillet og det er herligt at se nogle historisk politiske temaer holde sig til forlægget og blive sandfærdigt fortalt. Men Ron Howard formår sjældent at holde kedlen i kog og tvinge tommelskruerne helt i bund til sidste quarter, dertil er han lidt for konventionel eller rettere tandløs og ufarlig, som han var det med fortællingen af Da Vinci Mysteriet. Man kan så også spørge sig selv, hvor meget "farlighed", der kan bankes ud af et koncept, som bygger på interviews, som skal få den interviewede til at "snakke over sig".
I dette tilfælde er det fejlfrie skuespil ikke nok til at få mig "op og ringe" og jeg fatter ikke helt Oscar nomineringen, eller rettere ... jeg fatter den overhovedet ikke!
4/6
#17 filmz-jonasgr 15 år siden
Frost virker mere malplaceret. Hele hans playboyagtige livsstil virker fint nok i filmen, men i forhold til den rigtige Frost virker det forkert. Dog gør dette punkt ikke så meget for mig, idet det er tilført for at gøre historien lidt mere underholdende, i stedet for to mænd som snakker om ting vi har hørt om hundrede gange før.
Men det er rigtigt nok at den ikke er spændende, ligesom All the President's Men ikke var det. Til gengæld synes jeg at det var meget underholdene.
'Cause I'm evil"
#18 filmz-Bruce 15 år siden
Redfords skuespil, hvilket i den sekvens nærmest er indskrænket til attitude, gestikuleringer og øjne til Hoffman, er i mine øjne ren klasse og indbegrebet af fundamentet i en spændende politisk thriller. Den samme stil ser jeg i Zodiac, hvor Ruffalo, Gyllenhaal og Downey formår at spille med på de samme tangenter, men som i Frost/Nixon aldrig rigtigt får vind.
#19 Outbound Sith 15 år siden
Så er det sagt! :)
Fox Mulder
#20 RFriis 15 år siden
Frost/Nixon er i mine øjne en fremragende film, der vha. få virkemidler formår at skabe intensitet på lærredet, især i de direkte konfrontationer mellem Frost og Nixon. Sheen, såvel som Langella leverer formidable præstationer, og hvis sidstnævnte skulle løbe med oscarstatuetten d. 22 februar ville det ikke være ufortjent.