“Happy Feet” er dog fortsat en velfortalt og underholdende film, komplet med iørefaldende numre. Synet af dansende og syngende pingviner er uimodståeligt, og historien har den eventyrlige uskyldighed som animationsfilm ofte mangler. Når den kække Mumle stepper henover issletterne, får man nemt lidt dansetrang i de glade fødder.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 filmz-wetfox 18 år siden

Er der noget jeg hader, så er det påklisterede moraler ..
Jeg vil ikke have en "sjov animationsfilm" til at fortælle mig om drivhuseffekt eller andre miljøproblemer, jeg får rigeligt at vide andre i andre medier.
(Nu har jeg ikke set den, så ved ikke præcis hvad det drejer som om)
God anmeldelse ! :)
Gravatar

#2 Zelle 18 år siden

En god anmeldelse, og jeg skal da også selv se filmen.
Giver #1 ret i at det kan være irriterende at få påklistret en moralsk prædiken, og det trækker da i hvert fald ned.
Ang. humoren i filmen, kan det så tænkes at den kunne være sjov hvis man så den på original sproget!?!
"We're on an express elevator to hell - going down!" - Aliens
Gravatar

#3 Benway 18 år siden

Tak for rosen.

#2 Muligvis. Det er jo svært for mig at sige noget om, men mon ikke der er nogle ordspil, der er gået tabt i oversættelsen.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#4 filmz-Narniabæver 18 år siden

Jeg så den i dag i Lido Teatret i Vejle med dansk tale som en nem fødselsdagsgave, men original versionen kører på et tidspunkt i Kolding Storcenter så man knap nok kan nå den sidste bus hjem.

Jeg giver en anmeldese når What We Saw tør op igen.
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#5 filmz-maxhh 18 år siden

Jeg var glimrende underholdt... og synes på ingen måde moralerne var påklistrede, men derimod en vigtig del af historien.

Pingviner der danser og synger ER bare et hit... ;o)

Mvh

MaxHH
"Anyway, there he was, poor chap. Happy as a lark and without a cent."
Gravatar

#6 Norrah 18 år siden

Jeg kommer direkte for biografen og er har den derfor stadig i baghovedet. Jeg så den på org. sproget self. da man aldrig skal se en tegnefilm på andet end org. sproget, dog med enkelte danske undtagelser.

Personligt syntes jeg filmen er vidunderlig, ja Vidunderlig, det er en af de mest charmerende film jeg har set i lang tid, og jeg kom vitterligt ud af biografen i så godt et humør jeg ikke har haft længe. Der er nogle moralske prædikener, men på ingen måde nogen der virker irriterende, der var kun en gang under hele filmen hvor jeg følte det var lidt for corny, men så igen ikke, da det passede ind i historien.
Selve filmen bygger på intrier mellem kærlighed of religion, og det virker faktisk rigtigt godt. Og at vores helt ikke er i stand til at synge "vise sin kærlighed og hvem han er", gør ham bare meget mere sympatisk. Og efter en scene hvor:
Han står for sig selv, gemt væk fra alle de andre pingviner, og åbner op gennem dans. For næsten at blive spist af fugle, der ikke vil vise ham den nåde han ber om, i en lille uskyldig stemme(well casted)
Vil man ikke kunne undgå at falde for denne lille fyr. Enhver der ikke er solgt er enten en fyr der er bange for at vise sine føelser, eller død inden i.

Enkelte scener er lidt platte, men ikke destomindre sad jeg og grinte gennem stort set hele filmen.

Derudover er det visuele lige i skabet, jeg er meget kritisk når det kommer til CGI, mest af alt fordi jeg selv "arbejder" med det, jeg er derfor meget bevidst om ting der ikke fungere. Men stillen de havde sat i denne film, fungerede hele vejen igennem. Det var ikke fotorealistisk, men alligevel gik de ikke gået på kompromi med animationens virkelighed, den var ikke personificeret, men "ægte". Self var der ting der ikke var realistiske, men det lagde man ikke vægt på, det fungerede bare, og det resulterede i at de var i stand til at sætte ægte mennesker ind i filmen, uden at det virkede forkert, de har lavet et sindsygt godt arbejde på det punkt.

Og til sidst sangene, ikke andet end at sige, det passede lige som det skulle. De har virkelig lavet noget godt grundarbejde der fik dem til at fungere godt. Kunne ikke forstille mig at det ville oversætte lige så godt. Men har ikke i sinde at finde ud af det.

denne film er et mesterværk, handlingen er ikke det vigtiste, og slutningen er lidt ala war of the worlds, men den fungere bare så godt, at man ikke kan undgå at blive tryllebundet under hele filmen.

edit: lige til sidst en kommentar til anmelder(benway):
Syntes du har lavet en rigtig fin anmeldelse af filmen, og kan ikke andet end at give dig ret i meget af hvad du siger, men du er næsten nød til at tage ind og se den på engelsk, for jeg tror simplethen det er en af de film, der bare ikke kan fungere bedre end på det sprog den er lavet til, alt for meget af filmen er jo skrædersyget omkring sangene og dialogen.
Gravatar

#7 filmz-Nagash 18 år siden

Lige en lille rettelse til anmelderen..
Nu siger du oppe på antarktis. Det ligger nu sydpå, og bliver også kaldt sydpolen. Der bor heller ikke pinviner på nordpolen.
:D
Gravatar

#8 Benway 18 år siden

#7 Du har ret. Jeg har rettet det til nede på...
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#9 filmz-pandora 18 år siden

Jeg så filmen i går aftes, og sad simpelthen med et stort smil på stor set fra start til slut. Kald mig en sucker for nuttede dyr, men pingviner synes at være SKABT til at gi' den som showpeople - måske er det tøjet, måske er det the natural cool.

Når jeg ikke smilede, var det fordi jeg gispede af grundangst over de dybe, kolde panoramaer under det isnende arktiske vand. Det var på én gang uendeligt smukt, naturtro og skræmmende, endnu mere end de ellers velfungerende drabelige og havbårne naturlige fjender, pingvinerne møder.

Eller også måtte smilet vige, fordi jeg storgrinede af de virkelig mange humoristiske pletskud i dialogen - på engelsk.

Og jeg er altså ikke nem at begejstre på det her punkt, skal det siges. Det skal gå stærkt, det skal være originalt, og det skal være så indforstået, at jeg misser en tredjedel før jeg synes, det er en snappy komisk replik, der er gang i. Det gik strålende her. Samme med the comic reliefs - der er altså sket noget siden Scooby Doo. De ER faktisk sjove, og det samme gælder de vilde 'rollercoaster rides', som åbenbart er obligatoriske i enhver animeret film. Lidt som biljagter i actionfilm-genren.

Og præcis ligesom med biljagter, så har jeg et anstrengt forhold til disse forlængede rutcheture: Du ved, at det ender godt, at det bare er et fart-intermezzo, og at ingen vigtige personer kommer til skade. Jeg synes, det er røvkedeligt.

Normalt sætter jeg din indre 'mute' og 'cruise control' på, så snart helten kaster sg ind i en bil og speeder op, eller det sjove dyr skvatter og mister kontrol med situationen. Derfor skal det siges til 'Happy Feet's ros, at der var økonomiseret med rollercoasteren, og at når den satte i gang, var computerens kameraføring så medlevende, at man virkelig følte suget. Spændende og sjovt, især fordi det ikke varede en evighed og gentog sig konstant, som det gør i fx. 'Ice Age', en anden film om dyr, der skriger og glider på is.

Funken havde en stor plads i pingvinernes musikalske univers, hvilket jeg, på trods af at jeg ikke er en funk-pige ellers, virkelig nød. Det viser, at der har siddet nogle Amerikanere med et ordentligt musikalsk bagkatalog og snedkereret den her film sammen med større fokus på at få filmen til at swinge som musical end på hvad nutidens unge publikum har kørende på iPod'en. jeg ved ikke, om brugerne herinde mener at pingvinernes hjertesang er vitale for deres oplevelse af filmen, men jeg sætter en spoiler-thingy for en sikkerhedsskyld:
Jeg havde personlig fået langt mindre dansekløe i fusserne og et mere overfladisk end oprigtigt smil på læben, hvis issletten sensuelle stemme, Mumbles mor Norma Jean, havde sunget 'Hit me Baby One More Time' i stedet for 'Kiss', og hvis Mumbles små Adelie-pingvin-venner havde sunget 'Show me the Meaning' i stedet for Chigagos 'If you leave me now' da kæresten Gloria smutter


Det bedste ved filmen - som jeg godt kune lide, hvis nogle skulle være i tvivl - synes jeg dog var den grad af 'realisme', som den arbejdede med. Har man set 'Pingvinmarchen', ved man, at pingvinernes sang faktisk ER essentiel for at de finder deres mage, at de er monogame, og at yngelplejen virkelig foregår på skift mellem han og hun.

Desuden var dyrene ikke mere menneskelige end de behøvede - de brugte ikke værktøj, de havde ikke små boder eller tøj, og de kunne kun kommunikere med dyrelyde - altså, de var ikke i stand til at tale med mennesker. At deres lyde så var en slags dyreesperanto, som alt fra kjoser til leopardsæler forstod, er hvad det er - i det mindste havde de forskellig accent.

Et lille 'men' ville være: Den 'påklisterede' slutning var dybt usandsynlig - men det kan man jo dybest set kun begræde at den er.
Som i: Det er nok mere sandsynligt at pingviner lærer at steppe via evolution end at vi stopper rovfiskriet i det arktiske hav


Jeg kan dog ikke andet end at lade det komme filmskaberne til gode, at de faktisk vil lidt mere med deres tegnefilm end blot at fortælle et eventyr. De holder som sagt en mere realitisk stil i denne dyrefabel end man normalt ser, og at de derfor forsøger at indflette en anden og mindre yndig side af den realitet, som dyrelivet på antarktis er, synes jeg faktisk er fuldstændig i tråd med filmen som sådan.

Hvis man stopper op og tænker over pointen, er den jo god nok, og det er den gamle øko-sang: Vi synes det er dejligt at se de smukke dyr og de søde dyreunger, og vi lader dem fodre vores fantasi og billedverden. Men vi æder samtidig af grundlaget for deres eksistens. Burde vi ikke være opmærksomme på dén virkelighed også, og tage et ansvar for kredsløbet på den planet, vi lever på?

Det er som sagt en gammel sang, men den bliver altså ikke mindre relevant. 'Happy Feet' er en ny måde at synge den på. Vel sagtens i håb om at det kan blive nye generationers hjertesang. Et spinkelt håb, men jeg giver filmen en ekstra stjerne for forsøget.


"Iskrystaller, iskrystaller! Frys!"
Gravatar

#10 filmz-Angel Eyes 18 år siden

Fantastisk dejlig film, og én kær historie som både kan appelere til børn og voksne. Har ikke set animationer så veludført før, og de originale stemmer er rigtig godt castet (Williams er jo altid et hit, og Ramons mexicanske posse er virkelig et rigtig godt comic sidekick, men også Wood og Murphy gør det glimrende).

Sangnumrene er velvalgte og totalt groovy - jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at steppe hele vejen igennem filmen og på vej hjem fra biografen :)

Et interessant mix mellem Samson og Sally, Find Nemo og Den Grimme Ælling - og med en handlingsudvikling der ikke var forudsigelig fra start til slut. Måske er slutningen lettere kvalm, set fra et kynisk, voksent synspunkt, men for børn tror jeg den er lige tilpas, og den kammer heldigvis ikke over.
Menneskelig, uden at være patetisk eller sirupssød, og selvom der var enkelte drejninger i handlingen som var svagt motiverede (f.eks. Mumbles konfrontation med Gloria da hun følger efter ham, eller visse dele af slutningen), så er filmen i det store hele noget så sjældent som en animationsfilm, der ikke kun fungerer i kraft af sine ironiske og intertekstuelle indslag, men hvis historie kan stå på egne ben.
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz

Skriv ny kommentar: