Det er tydeligt at Del Toro selv er stor fan af tegneserier, og han forstår at omsætte de elementer, der er essentielle for at en filmatisering overhovedet kan hænge sammen. Hans entusiasme kommer også til udtryk på en anden måde i “Hellboy”, der er en film som også forsøger at pege indad – dvs. betragte sig selv og den (positive) funktion, som tegneserier/film generelt har. Den unge dreng som Hellboy møder i filmen repræsenterer det lidt naive og uforbeholdne sind, der lever og ånder for denne type underholdning, og for hvem historierne udgør en stor del af tilværelseren. Måske at det her, på trods af volden og de forskellige intertekstuelle referencer, slet ikke er en film for os voksne, men derimod kun bør ses af børn, der forstår at nyde det univers, som “Hellboy” bygger op omkring dem? En tillid til historien som ikke trues af en lyst til at pille den fra hinanden i et forsøg på at kortlægge styrker og svagheder.
Sådan fabulerer Del Toro i sin film, og selvom at hans tanker sikkert kunne danne udgangspunkt for en interessant diskussion ændrer det ikke ved det faktum, at Hellboy i mine øjne stadigvæk ligner Shrek med udslæt og generelt er et noget trivielt bekendtskab. Den sorte humor er skam kærkommen, men når selv de velkoregraferede actionsekvenser ender med at blive lange i spyttet, ved man at den er gal. Jeg glæder mig ihvertfald ikke til efterfølgeren.
#101 filmz-Erlingur666 16 år siden
ved goddt det er lidt sent at andmelde
#102 filmz-DocDoom 16 år siden
#103 El vez 16 år siden