Jeg troede, det var porno, jeg skulle inde og se.

1/6

#250

Hvad koster et medlemsskab på årsbasis? :-)

a@babo (253) skrev:

#250

Hvad koster et medlemsskab på årsbasis? :-)

Aner det ikke. Jeg tror, jeg personligt vil forblive et ikke-organiseret b-menneske, så jeg har ikke undersøgt medlemsbetingelserne. hehe

#256 - Nå, men så vil jeg komme med en længere anmeldelse :)

For jeg må sige, jeg er rygende uenig med Filmz' anmeldelse. Endda så meget, at jeg helt kommer i tvivl om, hvorvidt Nihilisten og jeg har set den samme film. Ikke fordi fire stjerner er alt for få, men mere på baggrund af det skrevne ord. Når jeg læser "mange mareridtstunge forklaringer og overraskende monotone actionsekvenser", så virker det lysår fra det, jeg så i biografen.

At sige "Inception" er "klistret til med konventionel "James Bond"-action, der aldrig rigtig bliver pulsforøgende," virker så åbenlyst forkert og malplaceret, at anmelderen nærmest kommer til at virke partisk imod filmen. Ja, der er scener i snefort-drømmen, der minder om James Bond filmen "On Her Majesty's Secret Service", men at bruge til at beskrive alle action-scener i filmen fremstår som så forkert, at det virker bevidst vildledende. F.eks. er action-scenerne med Joseph Gordon-Levitt i vægtløs tilstand for mig så åbenlyst nytænkende og anderledes, end noget jeg har set før, at det næsten er forsømmelse for en anmelder ikke at lade det indgå i sin beskrivelse af filmens action. Hvis han vil være skeptisk over for filmens action, mener jeg det må ske på baggrund af en samlet vurdering og ikke enkeltdele, man kan fokusere på og så sable ned. Det ville svare lidt til, hvis jeg skældte "Revenge of the Sith" ud for rent action-mæssigt at være ren gentagelse af "Return of the Jedi", fordi den har en Wookiee med Tarzan-brøl og lyssværds-dueller.

Jeg synes også jeg oplevede en meget stor biografsal fyldt med folk, der var på kanten af stolen i spænding, så jeg kan på ingen måde se, hvordan man kan påstå, filmens klimaks ikke er pulsforøgende. Nu er smag en individuel sag, men jeg kan slet ikke se, hvordan det er muligt at nå frem til den konklusion, når filmen støt bygger op til sit klimaks i næsten en hel time. Det står i så skærende kontrast til, hvad jeg oplevede, at jeg kommer til at betvivle, om jeg overhovedet kan bruge Nihilistens anmeldelser til noget fremover. Han må da gerne være helt uenig med mig, men det skulle trods alt helst være baseret på baggrund af specifikke ankepunkter i filmen, som gør læseren i stand til at se, hvordan han når frem til sin konklusion, så man kan slå ned på, hvor man eventuelt er uenig. Det lykkes ikke ligefrem, når jeg ligefrem kan påpege, hvor jeg synes, hans observationer er dediceret forkerte og fejlagtige.

Desuden ender jeg i min vurdering på bare en stjerner mere end Filmz. "Inception" er i mine øjne meget klart årets hidtil bedste film. Men som det er sagt før, så siger det ikke nødvendigvis så meget i betragtning af det lidt sølle felt af konkurrenter, den dermed er oppe imod. Mange ser "Inception" som klart inspireret af "The Matrix", men det synes jeg nu ikke. Jeg havde læst romaner som "Ubik" af Philip K. Dick, før jeg så "Matrix", og følgeligt var filmen ikke videre original for mig. Hvis "Matrix" var nytænkende, så var det vist mest i brugen af nye computer-effekter som "Bullit-time", men på det punkt synes jeg også, at "Inception" kan være med primært på baggrund af effekter som den Adrianes sammenfoldende by og Arthurs kvaler med vægtløshed hen imod filmens slutning.

Jeg tror, "Inception" bliver en klassiker, men den er også godt hjulpet af tidspunktet, for konkurrencen er til at overskue. Hvis du vil se en mainstream film, der ikke til forveksling ligner alt andet, du har set en milliard gange før, så er der vist ikke så mange andre muligheder end "Inception".

I modsætning til "The Dark Knight", synes jeg dog ikke "Inception" slår helt igennem. Plottet tager ikke mange drejninger. Det virker en anelse krævende, men egentlig ikke videre komplekst. Det kræver bare en del forklaring, hvilket modsat også hæmmer den fortællemæssige fremdrift en anelse. Desuden er filmens dialog meget rettet mod at forklare drømmeverdenen. Derfor syntes jeg også bedre om dialogen i "The Dark Knight", der i højere grad gik ud på at forklare karakterernes forskellige motiver og bevæggrunde. Dermed blev dialogen i "The Dark Knight" også flere gange en direkte dyst på ord mellem de forskellige synspunkter, og det var ofte utroligt velformuleret, gennemtænkt og medrivende. Til sammenligning er dialogen i "Inception" i langt højere grad forklarende ord til os som tilskuere end verbale sværdslag og blokeringer mellem filmens karakterer. Det gør dialogen lidt mere overfladisk og spillet mellem filmens karakterer mere begrænset.

Den megen forklaring i dialogen betyder også, at der ikke er plads til så frygteligt meget andet i plottet. Det er sådan set nemt nok at identificere sig med Cobb. Han er afskåret fra sine to børn, hvis mor er død, og han har kun det brændende ønske, at komme hjem til dem. Det er et meget forståeligt motiv, men også et man så let kan identificere sig med, at det ingen videre forklaring kræver. Og det er så også nødvendigt, fordi filmen ikke kan afse tid til at dvæle ved det. At Cobb ikke kan huske deres ansigter pirrer bare lidt mere til følelserne i stedet for at tale til intellektet. Dermed bliver "Inception" en meget stramt fortalt historie, der ikke kan afse mange sekunder til følelserne. Selv Batman havde dog tid til at sørge lidt over tabet af sine nærmeste, men det får Cobb ikke meget tid til undervejs, og derfor skal den side af historien etableres så hurtigt og med så få midler som muligt. At det lykkes kan i høj grad tilskrives skuespillet fra især Marion Cotillard.

Men faktisk synes jeg heller ikke skuespillet er helt så godt som i "The Dark Knight". Leonardo DiCaprio spiller meget overbevisende, men jeg synes, han meget er den samme person i hver eneste rolle, og Cobb minder derfor påfaldende meget om hans roller i både "Shutter Island", "The Departed" og flere andre film, jeg kunne nævne. Overvej f.eks. den forskel, Christian Bale viser i sit spil i film som "The Dark Knight" og "Terminator: Salvation" i forhold til film som "The Machinist" eller "American Psycho". Spænder DiCaprio så vidt? Det har jeg i hvert fald ikke oplevet endnu. Heller ikke i "Inception".

Til gengæld synes jeg både Ellen Page og Tom Hardy gør det rigtigt godt, mens filmens store stjerne må være Marion Cotillard i den utaknemmelige rolle som Mal. Hun skal begynde som fuldstændig psycho-bitch, men stadig få os til at identificere os med hende, så vi forstår hendes syn på sagen, når vi når langt ind i plottet. Og hun får ikke engang lov til at spille afsløringerne selv (som derimod igen skal forklares). Alligevel lykkes det faktisk for hende at placere os i Mals sko med helt selvfølgelig lethed, hvilket er en imponerende bedrift. Det havde været meget let at spille Mal som distanceret og sindssyg femme fatale hele vejen igennem, men det hæver afgjort filmens pointer, at Mal bliver meget mere besværlig at sætte i bås. Og følelsesmæssigt fungerer filmen i meget høj grad på den baggrund.

Ellen Page spiller med en selvsikkerhed i sit spil, der står i slående kontrast til hendes alder. Hun hjælper på den baggrund også tilskueren meget lettere ind i filmen, eftersom hun er den, vi umiddelbart identificerer os med, når vi skal introduceres til Nolans drømmeverden. Men derfor er Ariadne stadig en noget overfladisk figur. Det er godt nok ikke meget, vi finder ud af om hende eller hendes drømme og motiver, så det må være en cadeau til Page, at man faktisk ikke tænker over det undervejs.

Imens kæmper Tom Hardy en fortsat utrættelig kamp for at viske aftrykket af Shinzon fra "Star Trek: Nemesis" væk fra sin karriere både som "Handsome Bob" i "Rock'n Rolla" og her i rollen som Eames. Han spiller Eames så veloplagt, at det er en sand fryd at se på, og han stjæler billedet, hver gang han får lov. Ken Watanabe er også særdeles veloplagt som Saito, mens Cillian Murphy som altid er stensikker i sit spil.

Tom Berenger er dog ikke meget med, og jeg er lidt ambivalent over for Joseph Gordon-Levitt i rollen som Arthur. Han spiller rollen ganske sikkert, men også lidt vel belejligt og uden den store ildhu. Det kan måske til en vis grad tilskrives, at plottet ikke giver ham mere at arbejde med, men derfor synes jeg stadig ikke, han viser megen udstråling. Det kommer især til udtryk, når veteraner som Pete Postlethwaite og Michael Caine får bare et sekund på skærmen og med arme og ben prompte stjæler billedet fra henholdsvis Leonardo DiCaprio og Cillian Murphy i de få øjeblikke, de får lov at være med.

5/6 eller 8/10 fra mig.

#257, Imens kæmper Tom Hardy en fortsat utrættelig kamp for at viske aftrykket af Shinzon fra "Star Trek: Nemesis" væk fra sin karriere

Ah, nu er Hardys præstation jo anerkendt af både trekkies og "almene" biografgængere som et af dét makværks få store lyspunkter. Han var superb som Shinzon :-)