Selv om “King Kong” skuffede Universal i biffen (men stadigvæk tjente virkelig godt), har filmen uden tvivl talrige tilhængere, som vil nyde denne fine udgivelse. Jeg havde svært ved at blive revet med af en film så følelseskold, langsommelig og ofte tudegrim. AV-præsentationen er i top, og ekstramaterialet er glimrende.
Der er også udgivet en 1-disc udgave af “King Kong” i Danmark. Træk ét point fra den samlede vurdering, hvis det er den, du vælger at gå efter.
Klik her for at læse artiklen “Monstre og uhyrer – King Kong før og nu”.
#51 mimic 18 år siden
Og ja for saten da sidder og læser i en king kong tråd og så bliver der hele tiden nævn den deer hunter film. :)
#52 filmz-Bruce 18 år siden
#53 mimic 18 år siden
Synes bare en af de nye star wars film er mange gange bedre lavet end en af lord of the rings filmene, så imporneret var jeg sku ik over LOTR filmene, men var jeg bestemt over star wars. Men så vi vel tilbage til det gode game SMAGSSAG :)
#54 filmz-Bruce 18 år siden
Exactomundo!
#55 kill the bills 18 år siden
#56 mimic 18 år siden
#57 JannikAnd 18 år siden
#58 BN 18 år siden
"The Deer Hunter" er nu ikke en af mine favoritfilm, omend jeg synes, den er fremragende.
Jeg synes, det virker med den lange intro til "The Deer Hunter", fordi filmen starter med nogle gutter der er i højt humør, fordi en af dem skal giftes, og fortsætter med et glad bryllup med (russisk) musik og dans. Så følger en jagttur præget af stort set ligeså højt humør og et efterfølgende værtshusbesøg, hvor den første alvor eller vemodighed over det forestående viser sig. ... Og KLIP!!! BANG, så er vi i krigshelvedet i Vietnam, hvor smilet er stivnet og glæden er væk, og i stedet afløst af diverse rædsler, vold, død og angst.
Det er den diametrale modsætning mellem de tre venners sindstilstand i bryllupsscenen og Vietnamsekvenserne der får filmens første halvanden time til at virke i dramatisk henseende. Og den manglende - og bevidst udeladte - overgang til opholdet i Vietnam (det er ikke dagen efter, men snarere uger eller måneder efter!) understreger krigens forvandling af almindelige mennesker. Deres stressede ansigtsudtryk, John Savage og Christopher Walken der begge er ved at gå i spåner mentalt og følelsesmæssigt ... dette bratte skift fra et glad bryllup til et sted med pludselig død er yderst effektfuldt.
Ved at lade filmens introduktion af personer gennem små episoder der udspiller sig på blot en eftermiddag og en aften (på bryllupsdagen) strække sig over en time, når vi at fornemme freden derhjemme i USA, ja, at mærke deres hverdag og se deres kammeratlige tone indbyrdes, og via festen se dem sprudle af livsglæde. ... Efter opholdet i Vietnam er denne gnist fuldstændig borte; der er en trykkende stemning over det hele. Og instruktøren lader filme slutte som den begyndte, nemlig med en sammenkomst, denne gang dog en begravelse, som en grel modsætning til brylluppet.
Filmen starter med noget glædeligt, og slutter med noget sørgeligt. At lade festen i starten være af lang varighed gør at man under begravelseskaffen mod slutningen i højere grad som publikum føler at noget er gået tabt, at krigen har ødelagt en masse. Den trykkende, tavse stemning havde ikke virket nær så godt, hvis ikke det havde været for det lange, larmende og festlige bryllup, kombineret med det pjat og gøgl vennerne laver på deres jagttur i bjergene.
#59 kill the bills 18 år siden
#60 JannikAnd 18 år siden
Ikke desto mindre synes jeg den lange introduktion er unødvendig. Hvis Cimino skal bruge en time til at etablere et forhold til karaktererne, er han ikke en dygtig instruktør. Han bryder med en typisk konvention, og jeg kan ikke se hvorfor.
Jeg kan naturlig tage fejl, og måske er det blot mig, der føler sådan. Men jeg begriber ikke, hvorfor han vælger at bryde med dramaturgiske konventioner i en ellers klassisk fortalt film, der følger en normal berettermodel. Men fill me in, hvis du har indvendinger...