Eastwoods instruktion er fornemt subtil og står i stærk kontrast til de brutale begivenheder. Ken Watanabe udgør en særdeles karismatisk Kuribayashi, og Kazunari Ninomiya er ligeledes glimrende som den sympatiske bager, der efterhånden bliver filmens primære hovedperson.
Selv de mest anti-heroiske amerikanske krigsfilm ender som regel alligevel med at dyrke det heroiske i soldaternes bedrifter. De fastholder, at soldaterne i en eller anden forstand trods alt udretter noget godt. Det er blot en af denne films mange kvaliteter, at den tør udfordre selv dette punkt.
“Letters from Iwo Jima” er et formidabelt værk, og uden tvivl blandt højdepunkterne i Eastwoods instruktørkarriere. Det er ikke nødvendigt at have set “Flags of Our Fathers” inden denne, men hvis man har, vil det muligvis tilføje dybde til oplevelsen. I den film blev den berømte flaghejsning symbolet på soldaternes anstrengelser. “Letters from Iwo Jima” illustrerer med al tydelighed, at de japanske soldaters lidelser ikke på nogen måde var mindre. De havde blot det uheld at være på den tabende side.
#11 davenport 17 år siden
#12 dyg 17 år siden
#13 mr gaijin 17 år siden
#14 dyg 17 år siden
#15 mr gaijin 17 år siden
#16 filmz-Is 16 år siden
Clint Eastwood er simpelthen en klasse intruktør. Han ramte ikke plet med Flags of Our Fathers, men i denne film viser han igen, at han er noget helt specielt..
6/6