Handlingen er som sådan rimeligt interessant men den føles desværre tit meget kunstig – ikke på grund af kulisserne men mere fordi personerne ofte agerer på en meget søgt måde. Det hjælper ikke at John Hurts fortællerstemme absolut skal udpensle alle pointer i samtlige scener. Der er dog også gode ting at finde i filmen. Den bedste del er en sidehistorie om et sygt barn på Manderlay og de følger hendes skæbne får. Her er Von Trier mere på hjemmebane og leverer nogle fremragende scener fyldt med sorg, lidelse og vrede. Trist at resten af filmen ikke kan matche det niveau.
Efterhånden som handlingen skrider frem bliver vi præsenteret for en del urimelige plotpunkter og uforklarlige motiver. “Manderlay” er muligvis optaget på en minimalistisk kulisse, men det er ikke en undskyldning for den til tider store mangel på logik i handlingen. Den giver dog en overraskende slutning, som til gengæld tager bidet ud af det meste vi har set tidligere og gør handlingen lidt overflødig.
Da “Manderlay” i år ikke vakte så stor opstand ved Cannes, blev det ofte udlagt som om årsagen var de amerikanske journalisters angst for slaveriemnet. Sandheden har nok snarere været at “Manderlay” ikke er en særlig opsigtsvækkende film.
#21 filmz-staminate 19 år siden
#22 filmz-Mizz-freak 17 år siden