Handlingen er som sådan rimeligt interessant men den føles desværre tit meget kunstig – ikke på grund af kulisserne men mere fordi personerne ofte agerer på en meget søgt måde. Det hjælper ikke at John Hurts fortællerstemme absolut skal udpensle alle pointer i samtlige scener. Der er dog også gode ting at finde i filmen. Den bedste del er en sidehistorie om et sygt barn på Manderlay og de følger hendes skæbne får. Her er Von Trier mere på hjemmebane og leverer nogle fremragende scener fyldt med sorg, lidelse og vrede. Trist at resten af filmen ikke kan matche det niveau.

Efterhånden som handlingen skrider frem bliver vi præsenteret for en del urimelige plotpunkter og uforklarlige motiver. “Manderlay” er muligvis optaget på en minimalistisk kulisse, men det er ikke en undskyldning for den til tider store mangel på logik i handlingen. Den giver dog en overraskende slutning, som til gengæld tager bidet ud af det meste vi har set tidligere og gør handlingen lidt overflødig.

Da “Manderlay” i år ikke vakte så stor opstand ved Cannes, blev det ofte udlagt som om årsagen var de amerikanske journalisters angst for slaveriemnet. Sandheden har nok snarere været at “Manderlay” ikke er en særlig opsigtsvækkende film.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Patriarch 19 år siden

Det forstår jeg ikke. Jeg fandt mandalay bedre end dogville! :)

Synes slutningen er super, og også at det er en typisk film om slaver. Synes den er ret anderledes end de slave film jeg har set hvad angår morale og plot.

Synes parallelerne til nutidens "forcere demokrati og frihed" er fede.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#2 JannikAnd 19 år siden

Til Benway:

Spilles kortene således, at illusionen er at Bryce Dallas Howards Grace er den samme, som Kidman spillede i den forrige? Din vurdering virker meget vægtet på, hvorfor hun ikke har lært noget fra den forrige films handlinger. Men jeg havde forstået at det var to forskellige Grace'er, og desuden har rygtet det at Kidman og Howard skal spille tvillinger i den sidste del i trilogien, "Wasington".

Endvidere vil jeg gerne vide, hvad synes du om "Dogville"?
Gravatar

#3 Patriarch 19 år siden

Det er den samme grace

Filmen foregår 3-6 dage efter Dogville

Jeg var også irriteret over at det ikke længere var kidman, eller at hendes far nu spilles af dafoe.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#4 chuck 19 år siden

Kidman eller Howard. Jeg synes Trier har lavet en mesterlig fortælling, hvor allegorierne er knivskarpe og karaktererne har den dybde, så man fastholder interessen for dem filmen igennem. Udover det viser Trier med "Manderlay", at han mestrer at lave setup og payoff, som ingen anden dansk instruktør kan gøre ham efter. Melankolien og den sorte humør flyder i stride strømme og topper i den herlige slutning. 5/6
How far does a girl have to go to untangle her tingle? Deep Throat (1972)
Gravatar

#5 Benway 19 år siden

#2

Jeg synes at "Manderlay" umiddelbart er mere underholdende, men at "Dogville" er mere interessant eftersom karakterne ikke er helt så "flade".
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#6 NOWhere 19 år siden

Umiddelbart virker det lidt som om anmelderen vil prøve at se disse to film, som noget de ikke er, og giver dem kritik derefter. jeg ser også voice-over'en som værende overflødig, men dermed også som enormt morsom og helt børnefortællingagtig. Jeg ser Von Triers overdrivelser som en ordentlig omgang sarkasme og wink-wink til dem, som bruger disse i deres film uden sarkasmen og uden at stille spørgsmål til virkningen.
Gravatar

#7 filmz-Angel Eyes 19 år siden

Hele pointen med fortælleren i Dogville og Manderlay er jo at være en sarkastisk kommentar - den har klart den fremmedgørende effekt, den sigter efter, så jeg tror hr. anmelder har misforstået denne del af filmen. Netop Hurts voice over var noget af det mest fascinerende ved Dogville...
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#8 Benway 19 år siden

#7

Selvfølgelig er det sarkastisk, men jeg synes ikke at vi har brug for at få samtlige pointer repeteret.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#9 filmz-Jensendk 19 år siden

Kort sammenfattet, så synes jeg at anmeldelsen rammer rigtig meget ved siden af. For mig at se er filmen absolut blandt de bedste jeg længe har set. Effekten af det simple setup, den groteske handling og de overraskende effekter rammer lige ind. Plottet er overhoved ikke forudsigeligt. Hurts komemntarer gør at filmen virker mere 1930'er agtigt end den ville være uden.

Jeg synes ikke at 3 er nogen rimelig karakter for denne film, jeg vil faktisk gå så vidt at jeg mener at det er den mest misvisende anmeldelse jeg endnu har set på filmz.dk. Påen igen Benway, det kan du gøre bedre.
Gravatar

#10 filmz-Acro 19 år siden

Jeg sad under hele filmen (der til 21.15 forestillingen i Aalborg kun talte 10 personer) med det indtryk, at USA stadig ikke er kommet videre. At man ser udvikling som et mål/stadie og ikke som en proces. Hele filmen står for mig som en parallel til Irak-problematikken, hvor det vestlige demokrati indføres uden at landet borgere reelt er klar til det.

Der skal dog ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg ikke støtter Hussein eller det tidligere diktatur for den sags skyld.

Jeg vil give filmen 4/6 på grund af den interessante historie og en masse gode virkemidler. Derudover synes jeg også, at skuespillerne leverer gode præstationer i det miljø, som de har til dette.
Bemærk! Der tages forbehold for taste- og stavefejl, ironi og sarkasme, samt for udsolgte varer og trykfejl. Alle priser er inkl. 25 % moms!

Skriv ny kommentar: