For mine penge er budskabet i “Matrix” filmene så godt som forsvundet i virvaret af religiøse referencer og toptunet action. Tilbage står “Reloaded” og “Revolutions” som to udmærkede actionfilm, der dog ikke bryder normerne for genren på samme måde som det første kapitel gjorde. Værst af alt er, at de mange uforløste setups fra den første sequel ender med at trække ned på kvaliteten af den anden, og man må endnu engang ærgre sig over at Wachowski-brødrene ikke var i stand til at håndtere “Reloaded” anderledes. Eneste grund til at “Revolutions” alligevel slipper afsted med fire kameraer skyldes for det første, at dens actionsekvenser er så forbandet underholdende og for det andet, at den har den grundlæggende forhistorie fra både “The Matrix” og “Matrix Reloaded” i ryggen. Det er med til at hæve det mangelfulde plot i “Revolutions” op på et lidt højere niveau, hvorved summen bliver mere interessant end de respektive enkeltdele. Det er uden tvivl “The Matrix” der trækker langt de fleste point hjem i ovenstående regnestykke, og den originale film vil også fremover stå som noget helt unikt indenfor den moderne actiongenre.
Klik her for at læse meget mere om hele Matrix-trilogien.
#61 filmz-Kadann 21 år siden
***********SPOILER***********
1. jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med det..?
2. Nej, Neo er en frelser, den blinde frelser - her kommer religionen ind i billedet.
3. Hun er en guide, hverken mere eller mindre. En ven, fordi hun gerne vil have krigen stoppet.
4. Smith kom ind i den virkelige verden, fordi han er smeltet sammen med Bane inde i the Matrix. Folk eksisterer på 2 planer, i the Matrix og i den virkelige verden, når de er "hooked up". Og da Smith smelter sammen med Bane i the Matrix, får han muligheden for at slippe ud, og ramme Neo i den virkelige verden.
5. Fordi han er frelseren, eller fordi han er et naturligt produkt af en sammensmeltet verden, en mutant, som kan leve i begge virkeligheder, med de samme muligheder. Jeg vælger at se ham som frelseren, da de religiøse undertoner er helt tydelige.. den blinde frelser, ofrer sig for menneskehedens synder, måden Neo ligger på til sidst, som om han er blevet korsfæstet osv.
6. Ja, det er den, efter min overbevisning. At der skulle være en Matrix ekstra, kan jeg ikke se nogen beviser for, og det ser jeg som ren overfortolkning.
7. Se 2 og 5.
#62 El vez 21 år siden
#63 inflector 21 år siden
Til de folk som åbenbart mener at de har forstået filmen til fulde, er mere end velkomne til at forsøge at komme med nogle svar på nogle af de relativt simple spørgsmål som jeg rejste i min tidligere post, men indtil videre har det ikke kunne lade sig gøre.
Vi har ventet i flere siden det første film, som vel nok kan betegnes som lidt af en ny klassiker iden for action/sci-fi genren, men efterfølgerne kan på ingen måde leve op til den og måske er det filmenes helt store problem, men så kunne man jo have valgt at stoppe efter nummer 1, da den efter min mening sagtens kan stå alene og ville have stået i et bedre lys uden efterfølgerne.
Nå nu vil jeg ikke skrive mere, da jeg vil i seng og sove på mit lysegrønne øre (jeg tager forbehold for diverse stave/tastefejl, da jeg er ekstremt træt lige nu) :=)
#64 filmz-Kadann 21 år siden
Tja.. meninger er forskellige.
Efter min bedste overbevisning, så er der gået dansklærer i Matrix-trilogien.. folk går helt amok med at fortolke. Jeg siger ikke, at man ikke skal tænke over filmene.. jeg mener blot er der er en fin grænse mellem det, og så fortolke til ukendelighed.
#65 El vez 21 år siden
#66 filmz-Plimmer 21 år siden
Hvorfor skal jeg tænke over den her film, da det eneste den reflekterer over er valg man tager som menneske? Jeg mener at der er en hel del flere film der præsentere det meget bedre. Okay - Den er pakket ind i alle mulige metaforer, billeder og en masse gun fights. "So fucking what" er det første der springer ud af munden på mig. Hvis de skal bruge så mange billeder skal de altså også tale om noget større ting.
#67 filmz-derb 21 år siden
The twins dør i 2'eren. Sådan ser jeg det. Der må være en grund til det hele blower up og de bliver kastet lidt grund omkring.
De kan ikke bare genstarte the matrix, da neo bærer koden de skal bruge. Det siger de også i 2'eren.
Har du overhovedet set 2'eren!?
http://derb.dk
#68 filmz-Kadann 21 år siden
*SPOILER*
Tilføjelse til #67.. Maskinerne kan heller ikke bare genstarte the Matrix, fordi Smith jo har inficeret så mange mennesker, som han har.
Det vil svare til at du genstarter din computer for at fjerne en virus.. den er jo stadig der, når du starter computeren op igen. I stedet for at den gemmer sig på din harddisk, så gemmer den sig i alle de mennesker der er tilkoblet.
Og hvorfor sletter de ikke bare det hele? Tjaa.. man vil vel prøve at redde hvad man har, i stedet for bare at smide lortet ud og starte forfra?
Og du spørger hvorfor Neo kan komme ind ovenfra? Har du i det hele taget set filmen? Der er et evigt uvejr i den virkelige verden, en elektrisk storm, som smadrer maskinerne der er sidder på Neos skib, og næsten også smadrer skibet.. Maskinerne kan ikke komme for tæt på skyerne pga. den storm, og har ganske sikkert ikke regnet med at noget andet fartøj, med elektriske systemer, kan komme igennem.
#69 Skobbolop 21 år siden
men jeg mener nu lige så meget, at han er halvt menneske, halvt program, som der bliver skrevet her (en del af ham er i hvert fald program):
læste http://forums.matrixfans.net/showthread.php?s=b226... 4092f2&threadid=18223&perpage=15&pagenumber=1
hmm. alt i alt så synes jeg trilogien falder helt til jorden med den 3. film. Som Inflector siger, så ligger de 2 foregående film op til en masse fortolkning (#58 det kan du sgu ikke afvise), men jeg synes ikke man bliver særlig meget klogere efter den sidste film, og så virker trilogien frygtelig tam og ulogisk.. ja.. jeg behøver vel ikke skrive mere.. det står alt sammen i #63 :D
"I AM MAKING A BIRDHOUSE!"
#70 filmz-Kadann 21 år siden
Jeg har vist skrevet hvad jeg mener om fortolkning, så gider ikke at gentage mig selv en gang til. ;)