Hvor Wes Anderson i starten af sin karriere havde en underliggende sørgmodighed i sine film (desværre kun til og med “The Royal Tenenbaums” fra 2001), er han med sine nyere værker åbenbart mere interesseret i æstetik end noget så gammeldags som følelser. Dette gælder bestemt også for “Moonrise Kingdom”. For spørgsmålet, der efter filmen står som et kæmpe neonskilt i hukommelsen, er, om “Moonrise Kingdom” virkelig ville skabe så megen omtale, hvis dens æstetik var kønsløs og uinteressant? Jeg tror det ærlig talt ikke.
#31 Muldgraver 11 år siden
:) Skriv endelig lidt kritik på den, når du får den set.
#32 Business Monkey 11 år siden
Filmen er fantastisk flot, ingen tvivl om det, men denne absurde mangel på blot en enkelt karakterisering af de medvirkende, er forfærdelig. Det er som om man forventede at production designet alene burde skabe følelser hos seeren: "Nå, ja fordi den aldrende skuespiller Bruce Willis har bukser, der er lidt for korte, så er det udelukkende det, som skal karakteriserer karakteren som sjov/sørgelig."
Absurditeten kommer endda af, at filmen er tydeligvis plotdrevet, men uden reel narrativ. Jeg skal være den første til at forsvare narrativitetsløse film, men eksempelvist i modsætning til Robert Altman, der kompenserer for sin ofte komplet manglende narrativitet, med hans perfekt udvalgte skuespilleres passende talent, så er Wes Andersons manglende, dybsindige skuespil blandet med en hul Hollywood form han læner sig op ad (men som han samtidigt distancerer sig til gennem sine 'pastiches' af typiske, storladne scener), meget problematisk for mig. Hvor Robert Altman viser skuespillerens indre og får den til at fylde filmmediet, så forbliver Wes Andersons film fanget i linsen. Hvor Kubrick gennem sine perfekte kompositioner evokerer sine films tematik og dybde, så er Andersons indstillinger kun opsatte uden nogen form for resonans med filmens indhold - med mindre den selvfølgeligt handler om hvor kolde og golde alle mennesker i hans univers er, men er mangel på følelse nu også en følelse?
Selvom jeg ikke giver Nadia helt ret, da jeg synes Fantastic Mr. Fox faktisk formåede at udgøre en sammenhængende, og dermed fantastisk film, så er jeg i det store hele utroligt enig i anmeldelsen.
#33 Høegh 11 år siden
Ok :)
Ville også bare vide hvor meget jeg skulle lægge i din vurdering.
#34 MMB 11 år siden
Helt i orden. :)
#35 Muldgraver 11 år siden
Hvad betyder dette?
Og dette?
#36 Business Monkey 11 år siden
Det betyder at filmen på absurd vis ikke karakteriserer karaktererne ordentligt, da karakteriseringen gør brug af midler som ikke hænger særligt logisk sammen. Deres handlinger, den måde de beskrives af andre og af sig selv sammen med filmen overordnede production design, giver på ingen måde en dyb indsigt i karaktererne. Sammenhængen mellem disse elementer ser jeg som arbitrær og dermed absurd. Derfor er det en absurd mangel på karakterisering jeg ser i filmen.
Dette betyder at filmen følger et traditionelt, plotbaseret Hollywoodskema, idet der opstår vigtige plotpunkter/vendepukter gennem filmen, men at disse ikke bygger på et større overordnet narrativ, altså en historie med karakterer der har tydelige hensigter, som krydser hinanden og dermed skaber en konflikt der dernæst kan drive plottet.
Med andre ord er der masser af form i denne film men næsten intet indhold formen kan resonere med. Det kan i bedste fald forstås som absurd, men selv den absurditet har ingen indre logik. Håber jeg gør det klart nok, hvorfor jeg blev skuffet over filmen. :D
#37 skittlez 11 år siden
En auteuranalyse af Andersons film er efterhånden ligeså selvskreven som en om Tim Burton, eller enhver anden instruktør, med en distingveret stil, men hvis man, som jeg, er fan af mandens æstetik og sympati med "særlinge", burde filmen ramme plet. Igen fantastisk brug af musik, Kubriksk framing, samt underspillet humor, specielt gennem klipningen. Selvom man tydeligt kan se hvem der har lavet filmen, svækker dette på ingen måde oplevelsen for mig, da han altid formår at rive benene væk under seeren, som f.eks. med denne films afsluttende chase-sekvens, der føles dejligt surrealistisk og nærmest tegneserieagtig.
9/10 En af årets bedste film.
#38 Muldgraver 11 år siden
Jeg forstår det stadig ikke, kan ikke relatere det til filmen.
Ligeledes, jeg kan ingenlunde ikke se, hvilke konkrete elementer i filmen din kritik sigter efter.
#39 Wangsgaard 11 år siden
#40 Høegh 11 år siden