Selv frasorteret de mest vanvittige lydighedsværdier som Noas ark her er bygget på, så er filmen vanvittigt klodset sat sammen. Med sine skrabede animationer og akavt indsatte idylliske dyr fra arkivet burde filmens tekniske stab ikke få plads på en fremtidig ark. Og lige meget hvor dumt det litterære forlæg er, så er (film)skaberen Aronofskys gudsjammerlige opgradering af Noa til en actionhelt i “Gladiator”-klassen selv ikke en fantasy-fortælling som Biblen værdig.
#41 Jack Slater 10 år siden
Synes at 1 stjerne burde være forbeholdt til film, hvor stort set alt går galt og hvor filmen er så dårlig på alle fronter at den næsten bliver god igen :)
#42 Fellaheen 10 år siden
#43 Yoda 10 år siden
Det er korrekt, Ispep. Der var op til flere (inter)nationale filmkritikere, der drog paralleller mellem Hitchcock og Shyamalan. Roger Ebert var en af flere, og han skrev i sine anmeldelser af "Unbreakable" og "Signs" blandt andet følgende:
Unbreakable (2000)
In "Psycho," Alfred Hitchcock made us think the story was about the Janet Leigh character, and then killed her off a third of the way into the film. No one gets killed early in "Unbreakable," but Shyamalan is skilled at misdirection: He involves us in the private life of the comic book dealer, in the job and marriage problems of the security guard, in stories of wives and mothers. The true subject of the film is well-guarded, although always in plain view, and until the end, we don't know what to hope for or fear. In that way, it's like "The Sixth Sense." - læs anmeldelse.
Signs (2002)
In "Signs," he does what Hitchcock said he liked to do, and plays the audience like a piano. There is as little plot as possible, and as much time and depth for the characters as he can create, all surrounded by ominous dread. The possibility of aliens is the catalyst for fear, but this family needs none, because it has already suffered a great blow. - læs anmeldelse.
#44 Yoda 10 år siden
Evoking such diverse films as The Birds, War of the Worlds and The Blair Witch Project, Shyamalan expertly turns the screws of fear, especially when a basement is plunged into darkness or a little girl says simply, "The monster is outside my room — can I have a glass of water?" Coupled with the dark chill of Tak Fujimoto's camera lighting and the Psycho jangle of James Newton Howard's score, Signs jolts you, again and again. - læs anmeldelse.
#45 Driver 10 år siden
Desuden siger ingen af citaterne (har ikke læst de fulde anmeldelser), at Shyamalan er den nye Hitchcock, men blot, at den pågældende film på punkter minder om Hitchcocks. Det er altså ikke det samme, for Hitchcock er alment kendt som en af de bedste instruktører nogensinde, og som jeg forstår Kubrick/Hitchcock inddragelsen i denne debat, så er det for, at argumentere for, at man mente, at Shyamlan ville blive lige så god og det påpeger ingen af citaterne, at skulle være tilfældet. Gør de?
Så hvordan skulle det fortolkes - Som at han bruger samme tricks som Hitchcock og Kubrick eller som, at han ville blive en lige så dygtig og hæderkronet instruktør?
#46 Michael Andersen 10 år siden
#47 Yoda 10 år siden
Nej, det gør de ikke. Og jeg er heller ikke stødt på filmkritikere, der ordret har skrevet, at Shyamalen skulle være den nye Hitchcock. Selvom de nok findes. Sagen er dog den, at Shyamalan allerede fra sin spæde debut løbende er blevet sammenlignet med Hitchcock - hans stil, hans brug af suspense, auteur-trækkene, cameorollerne, twists, brugen af musik etc. Dette er også det eneste, jeg påpeger med citaterne - at der altid er blevet draget paralleller mellem de to instruktører. Nothing more, nothing less.
Og at Shyamalan altid har søgt at inkorporere Hitchcock i sine film er faktisk interessant, synes jeg - også selvom man virkelig ikke lægger meget i, at en ung gut fra Ægypten udråbes som den nye Messi.
Og ingen kunne i 1999 udtale sig om, hvordan Shyamalan ville udvikle sig som instruktør, om han ville blive hæderkronet eller ej.
#48 Yoda 10 år siden
Spændende! Den artikel vil jeg gerne have fingrene i.
#49 Allan Jacobsen 10 år siden
Til at løse den opgave udstyres Noa med nogle store stenmonstre <<< Det er en meget mærkelig formulering. Stenkæmperne vælger at hjælpe ham, og faktisk er deres tilstedeværelse beskrevet tilfredsstilende.
New age-bedstefar Anthony Hopkins, der plukker bær i skoven. <<< Det gør han så overhovedet ikke her. Det gør han først senere i filmen.
Aldrig et reelt dilemma fordi man får et påbud fra Skaberen. <<< Han får et påbud om at bygge en ark, fordi mennesket er uværdigt. Det er der ingen dilemma i, men ellers er der da rigeligt med dilemma for Noa alligevel? Har han slået alle ihjel forgæves? Og selvfølgelig dilemmaet med at slå hans eget barnebarn ihjel.
----
Jeg havde skrevet en anmeldelse, men kom til at slette det igen. Så nu bliver det bare en kortere en af slagsen.
Soundtrack og skuespil - især af Emma Watson - er i top. CGI halter ofte - for det meste er det en fin nok, men enkelte gange er det lidt pinligt. Det er sjusket arbejde.
Historien er for det meste også god, men han placerer sig mellem to stole: en fortælling om synd, menneskeheden og store personlige dilemmaer. Her fungerer filmen rigtig godt. Men der er også fyldt action i, og selvom det sker på en logisk måde, så vil jeg mene, at filmen havde været bedre uden.
Alt i alt er det en god film, men den det er også en mærkelig størrelse, fordi det halvt er en "historisk" fortælling og halvt en 100% fantasy-film. Sære væsener, selvopfundet mineral og mærkelige våben. Så hvis man ser den som en film uafhængigt af noget andet, så fungerer den for det meste. Den bliver reddet lidt af nogle oprigtigt spændende moralske dilemmaer og en stærk sidste tredjedel. Den bliver dog også hevet lidt ned af en ligegyldig midte.
7/10
#50 Rust Cohle 10 år siden
Det mest sigende, når man tænker på scope for den stort opsatte fortælling er, at klimaks var et par rørende følelsesladede momenter fri for CGI og effekter. Crowe og Watson var det mest seværdige.
Men .... mærkværdig!
5/10