Genindspilningen af “The Omen” er desværre ikke et tegn på nye vinde fra Hollywood, hvor kassetænkning stadig synes at være en styrende kraft, og originalitet kun er et tilfældigt biprodukt. Med kun nogle få kedelige forsøg på virkelig at gribe publikum ved struben rammer filmen ved siden af som skrækfilm og begår dermed den absolutte dødssynd indenfor sin genre: at være mere hyggelig end egentlig uhyggelig.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#51 filmz-Kadann 17 år siden

#49 -

Til at starte med, så har jeg ikke set forgængerne til "Scarface" og "The Thing".. derefter må jeg citere mig selv "et af de meget få eksempler der overgår originalen."

Fire remakes der overgår originalerne, er godt nok ikke meget, selvom der sikkert er flere, så igen "meget få eksempler". :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

#52 17 år siden

Point taken.
Gravatar

#53 filmz-Angel Eyes 17 år siden

#48: Helt sikkert nogle interessante overvejelser - men hvorfor skulle remake-bølgen aftage, når nu de film ikke har nogle problemer med at tjene sine penge ind? Det kan godt være at de kritisk set bliver sablet, men folk har dog ingen problemer med at løse billet til dem alligevel.
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#54 Confused101 17 år siden

#53 Bemærk jeg sagde 2-3 år. Som sagerne er pt. vil den ikke aftage lige foreløbg, men jeg gætter på den stopper igen (mit bud var 2-3 år), når/hvis folk bliver trætte af dem/skifter smag eller måske mere realistisk at, der kommer en speciel niché film ligesom Star Wars, Matrix, Gladiator eller hvad det nu er og samtlige studioer skynder sig at starte produktionen, så de er de første der fyrer den næste film i rækken af samme genre af...og der derved bliver skabt det jeg kalder en bølge/modefænomen. Altså formuleret på en anden måde dollarne bliver flyttet fra remakesene til den nye niché-genre.

Jeg skal blankt indrømme der er en logisk fejl i mit argument, der er mere holdning end faktum. Nemlig om man kan definere remakes som en genre/niché film, eller ej siden den såvidt spænder flere genrer. Jeg anser remakes som en politik fra studioerne, omkring hvor der skal satses penge (genbrug fremfor fornyelse), og derfor vælger at sætte pengene der. Hvilket iøvrigt er den dybere grund til jeg understreger kraftigt det er min personlige holdning og ikke en desideret saglig argumentation.

#55 17 år siden

BT's anmelder skriver noget usammenhængende om den nye ctr. den gamle:

"... bortset fra tre-fire scener, tre-fire nøglereplikker og ny gyselig baggrundsmusik så er de to film så godt som ens... Moore... har slavisk fulgt den oprindelige forrygende gyser. Og den slags kopisme har selvfølgelig både fordele og ulemper. Umiddelbart sikrer John Moore sig imod at gå helt galt i byen. Jeg hoppede adskillige gange op af sædet - gode gys. Men samtidig må man spørge sig selv: Hvorfor."

Bemærkning:

Anmelderen må nødvendigvis kende og elske den gamle film, da han kalder den "forrygende". Men: Han anfører, at instruktøren ved at kopiere en god gyser sikrer sig gode gys, og at anmelderen som følge heraf flere gange hoppede i sædet. Det er da selvmodsigende. Hvis de chok, der fik anmelderen til at hoppe, er kopieret fra den gamle film, som anmelderen jo kender og er vild med, hvorfor hopper han så i sædet?

I øvrigt synes jeg, at de chokgys, der fik en til at hoppe, netop var de nye gys (fx. drømmen), og at den gamle netop IKKE var kendetegnet af "hoppe-gys" men derimod primært lukrerede på den okkulte stemning.

BT's anmelder vrøvler altså!

PS: Er det fordi anmelderen er ekstra god eller ekstra klodset med sin journalistiske pen, at han betegner den nye musik som "gyselig"? Who knows? Dette ordvalg giver i hvert fald ikke svar på, om han synes musikken er velvalgt eller ej.

http://www.bt.dk/underholdning/anmeldelser/artikel...
Gravatar

#56 jessup 17 år siden

Hvorfor hopper man i sædet selvom man har set en film flere gange? det må være den samme forklaring som anmelderen må lede efter. Man har lyst til at hoppe i sædet når man går ind og ser en horror - hoppe effekten er en vare om man vil en følelse man efterlyser.
This is just until June
Gravatar

#57 filmz-Angel Eyes 17 år siden

...eller er chock'et en helt autonom, fysiologisk mekanisme, som ikke nødvendigvis har noget at gøre med, at situationen er én velkendt? Noget kunne tyde på det, da en god (eller effektiv) gyser/chocker kan give tilskueren et chock selv ved gentagne visninger.
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz

#58 17 år siden

Okay, så lad mig i stedet stille spørgsmålstegn ved, at anmelderen reelt siger, at den nye henter sine 'hoppe-gys' fra den originale. Det er en sandhed med modfikationer, synes jeg. Den originale indeholder kun få sådanne gys, og de to største i den nye - IMO - er der hvor
Julia Stiles ser en der ligner ham fra Scream i spejlet + der hvor hun drømmer, at Damien gør noget ved hende.
Ingen af de to er med i den originale. Han argumenterer ulogisk.
Gravatar

#59 jessup 17 år siden

Velkendt og velkendt - et chock kan komme af hvad som helst f.eks et spørgsmål om klipning - fra mørke til lys osv. De fleste horrorfilm operere omkring tre frygtscenarier på foskellige niveauer: Frygten for sygdom, frygten for rovdyr(TOM - Theory of mind) og frygten for miste en man elsker - man kunne i tillæg tilføje den mest komplekse "frygten for det ukendte" men den er sandsynligvis et mix af de tre scenarier og flere i tillæg.
This is just until June

#60 17 år siden

Intet af det i skriver ændrer ved - hvis det er jeres hensigt - at BT's anmelder er på vildspor, når han fremhæver, at instruktøren opnår gode chok-gys ved slavisk at følge den gamle The Omen. Som jeg har nævnt ovenfor opnås uhyggen i den originale jo netop kun i meget begrænset omfang ved chok-gys. Det er nogle helt andre rædsels-faktorer, der er bærende. Af egentlige chok-gys kan jeg umiddebart kun komme på flg. scener:
Der hvor Baylock kommer til syne bag forhænget på hospitalet, samt der hvor hun angriber Gregory P. bagfra i villaen til sidst.
Derimod er fx. den scene, hvor de åbner
kisterne og finder ud af, at babyen blev myrdet, samt at moderen var en sjakal, ikke chok-gys, men mindst lige så effektive gyser-scener, fordi de åbenbarer to frygtelige sammenhænge.

Ligesådan med scenen, hvor fotografen
mister hovedet, det er ej heller en chok-scene, som jeg ser det, men ikke desto mindre uhyggelig; ikke så meget p.g.a. det makabre, men mere fordi den opfylder profetien fra hans fotos.
Også slutscenen, hvor
Damien drejer sig mod kameraet er en uhyggelig scene, fordi den lægger kortene, at han via sin kontakt til præsidenten, verdens mægtigste mand, vil sprede ondskaben over kloden; måske bliver han endog en fremtidig arvtager til præsidentposten.

Skriv ny kommentar: