Der er nok nervepirrende spænding i “Operation Argo” til at tvinge seeren helt ud til kanten af sædet, men til sidst går spændingen fløjten takket være den ekstreme og lettere frastødende nationalisme, der gennemsyrer filmen. Amerikanerne er rendyrket gode, hæderlige og retfærdige helte. Iranerne er onde, brutale og sadistiske slyngler. Denne anmelder er bestemt ikke tilhænger af destruktiv fanatisme, men det er på den anden side heller ikke ligefrem en fornøjelse at se, hvordan USA her bliver fremhævet som en ufejlbarlig helgen, der endda var storsindet nok til at give al æren til Canada.
Når slutscenen foregår i en baghave med det amerikanske flag svævende i vinden, er det svært ikke at sidde tilbage med himmelvendte øje. Og som om, det ikke var nok, serveres vi til slut også for en højtravende voiceover af den daværende præsident Carter, der nærmest klinger som en parodi på sig selv. Og dette er rigtig, rigtig ærgerligt, for “Operation Argo” kunne have været en eminent spændingsfilm – den bliver bare mudret til i alt for meget patriotisk nonsens.
#61 Ispep 11 år siden
Argo voksede på mig ved gensyn. Jeg synes virkelig det er en ferm klassisk amerikansk filmmaking. Spændende, sjov, velspillet og underholdende. En af de helt klart bedre mainstream film. Jovist, intet originalt i den da, det kan vi godt blive enige om, men filmisk synes jeg bare den virker så godt sat sammen og føles helstøbt. Og det skal den have ros for. Den er ikke ligeså modig som Gone Baby Gone, men det er en anden type film.
The Next Tree Days er i min bog blot en lille fodnote i filmhistoriens regi, så jeg har meget svært ved at anse den som "noget særligt". Bestemt spændende sine steder, men ikke en der rokker noget i mig hverken som underholdning eller noget dybere.
Town kan jeg selv vældig godt lide. Foretrækker naturligvis Heat, men god er den da.