Der er nok nervepirrende spænding i “Operation Argo” til at tvinge seeren helt ud til kanten af sædet, men til sidst går spændingen fløjten takket være den ekstreme og lettere frastødende nationalisme, der gennemsyrer filmen. Amerikanerne er rendyrket gode, hæderlige og retfærdige helte. Iranerne er onde, brutale og sadistiske slyngler. Denne anmelder er bestemt ikke tilhænger af destruktiv fanatisme, men det er på den anden side heller ikke ligefrem en fornøjelse at se, hvordan USA her bliver fremhævet som en ufejlbarlig helgen, der endda var storsindet nok til at give al æren til Canada.

Når slutscenen foregår i en baghave med det amerikanske flag svævende i vinden, er det svært ikke at sidde tilbage med himmelvendte øje. Og som om, det ikke var nok, serveres vi til slut også for en højtravende voiceover af den daværende præsident Carter, der nærmest klinger som en parodi på sig selv. Og dette er rigtig, rigtig ærgerligt, for “Operation Argo” kunne have været en eminent spændingsfilm – den bliver bare mudret til i alt for meget patriotisk nonsens.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#51 BN 11 år siden

Ispep (50) skrev:
Kan ikke være mere ligeglad hvor meget der er opdigtet eller ej. Er godt klar over at der smides ekstra pinde på bålet mod slut i spændingensnavn, men det gør så absolut intet. Det virker.


Her er vi - modsat andre steder, hehe - rørende enige.

dslacker (48) skrev:
Den "neglebidende klassisk spænding" som du (og andre) snakker om er jo så bare total fiktion og har intet med de faktiske begivenheder at gøre. Den sidste halvdel af filmen er ren opdigtning, hvilket gør at den efter min mening falder til jorden med et klask.
En film som Alle præsidentens Mænd, holder sig pænt meget til virkeligheden, men er stadig spændende...


Af andre film, der (i forskellig grad) ikke holder sig til virkeligheden angående historiske/autentiske begivenheder og personer, men bytter rundt på eller digter videre på tingene, kan f.eks. nævnes:

The Social Network
Walk the line
Man on the moon
Schindler's List
Kongens store tale
The Untouchables
Amadeus

Men betyder dét, at de "falder til jorden med et klask"?
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#52 Ispep 11 år siden

#51

Troede ellers du også var imod sådanne ændringer/opdigt, da vi talte om Social Network. Men de titler du nævner er så absolut gode eksempler på kvalitetsfilm, og så kan man tilføje Argo oveni :D Filmmediet er også fiktion og der er ikke fastlagte regler om hvordan tingene skal gøres, selvom de bygger på noget sandt.
Gravatar

#53 BN 11 år siden

Ispep (52) skrev:
Troede ellers du også var imod sådanne ændringer/opdigt, da vi talte om Social Network.


Nej, ikke principielt.

Jeg var blot irriteret over, at man i bestræbelserne på at skildre Mark Zuckerberg som en ensom fyr, ikke kunne nøjes med at gøre ham ensom på baggrund af de brudte venskaber, men også skrev hans kæreste siden skoletiden helt ud af historien.

Selvfølgelig kan dette alene ikke gøre en film dårlig - og min kritik af 'The Social Network' går da også mest på, at jeg var bedøvende ligeglad med samtlige personer og totalt uinteresseret i deres indbyrdes magtspil og stræben efter succes, samt at jeg fandt skuespillet lige lovligt tv-serie-agtigt på den dårlige måde, ja, generelt ret uimponerende.

Film, der bygger på virkeligheden, vil ALTID og uden undtagelse være en dramatisering og ændring af virkeligheden - i nogle tilfælde blot mere end andre. Den subjektive synsvinkel (forfatteren), den indlagte sympati for hovedpersonerne (dem vi holder med), den indlagte sympati for hovedpersonernes sag (den modgang, de udfordringer og problemer de møder, den opgave eller mission de vil udføre) og andre faktorer gør, at det hele ses i et bestemt lys. Jovist er der manuskriptforfattere der forsøger at være så åbne, upartiske og ærlige som muligt, men selv dér kan fristelsen til at dramatisere eller digte (enten via fantasi eller rene gætterier eller formodninger omkring hændelsesforløb) opstå, fordi man ønsker at gøre det til en god film, en god historie.

Jeg kan derfor godt lide når Andy Kaufman (i Jim Carreys skikkelse) i starten af 'Man on the Moon' taler direkte til tilskueren og skælder filmen ud for at ændre på hans liv som følge af dramatiske hensyn ... og det gør filmen faktisk også, blot i mindre målestok.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#54 dslacker 11 år siden

Forskellen er, at det her er en spændingsfilm, der har gjort enormt meget ud af at promovere sig på at den er "tæt" på virkeligheden, hvilket stort set ikke er tilfældet med samtlige de film som BN nævner(Man kan diskutere Schindler's List...).

Jeg synes Argo er en kompetent instrueret film (gav den 7 af 10), men det kammer efter min mening over i det latterlige, når slutningen står og falder med at nogen skal nå en telefon og hvorvidt et fly ikke opdager, at der kører maskingevær skydende jeeps ved siden af imens det er ved at lette...
Der er masser af måder hvorpå man kunne have lavet en spændende film ud af den virkelige hændelse uden at bruge den slags tricks, der skal få folk til at sidde og bide negle.
Jeg henviser iøvrigt til denne analyse, som jeg er helt og aldeles enig i:
http://www.salon.com/2013/02/18/why_argo_doesnt_de...
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil:
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
Gravatar

#55 Ispep 11 år siden

Kan ikke se filmen har promoveret sig tættere op af virkeligheden end meget andet. Jeg forstår slet ikke dine argumenter.
Gravatar

#56 Ispep 11 år siden

dslacker (54) skrev:
uden at bruge den slags tricks, der skal få folk til at sidde og bide negle.


Det er netop det et "trick" går ud på. At få folk, i dette tilfælde, til at bide negle, af spænding. Havde Affleck gjort det anderledes, havde det måske ikke lykkedes, men det er da godt du ved, hvordan man skulle og ikke skulle "ha' det gjort". Pointen er, at DET VIRKEDE. Hvordan de så gjorde det, er pisse underordnet. Jeg gider ikke "100%" gengivelse af virkelighed. Dertil kan jeg tage et andet medie hvis jeg lyster. Film er fiktion, og Argos historie i sig selv lyder som sådan en, så helt fint de pynter på og gør filmen lidt ""eventyrlig" om jeg så må sige.
Gravatar

#57 BN 11 år siden

Så fik jeg set "Årets Bedste Film", altså ifølge Oscar-komitéen.

Det er solidt håndværk. Ja, 'Argo' er en ganske god, stramt fortalt og veldrejet film med godt skuespil, en fin dokumentarisk billedstil og et par gode spændingsscener. Men noget særligt er den ikke. Det er på mange måder en meget traditionel film, også selvom den autentiske episode, som den skildrer, ikke er noget der sker hver dag.

Filmen tager sig meget store friheder i forhold til de virkelige begivenheder. Dette generer ikke min oplevelse af filmen, men det gør dog, at jeg er glad for at Affleck & Co. har valgt vendingen "baseret på", for dermed gør den ikke krav på at være historisk nøjagtig, hvilket ville have været noget af tilsnigelse at påstå.

For mig er 'Ago' bestemt ikke en af de bedste film fra 2012, og den er heller ikke ligeså god som Afflecks to tidligere film 'Gone Baby Gone' og 'The Town', af hvilke jeg idag nok vil placere førstnævnte højest.

7/10

P.S. Jeg sad undervejs i filmen og ventede på de der scener, som nogle opfatter som patriotiske, især den med flaget i baghaven. Dén scene (og lignende) udeblev - eller d.s.v. der er en scene hvor Affleck går forbi et flag, som der IKKE fokuseres på; et flag som også kan ses i baggrunden i næste indstilling, men kun hvis man kigger ordentligt efter. Filmen er kort sagt totalt blottet for patriotisme - det er ikke noget den på nogen som helst måde vægter eller betoner eller fokuserer på. Jeg må derfor konkludere, at nogle åbenbart går i selvsving blot ved synet af et amerikansk flag og tolker enhver diskret og umærkelig tilstedeværelse af det som skrigende patriotisme.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#58 Lord Beef Jerky 11 år siden

Det eneste jeg er uenig med BN omkring er karakteren! Jeg holder mig fortsat til 6/10.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#59 Ispep 11 år siden

#57

Din anmeldelse lyder ellers til mere end en 7er. Og hvis din eneste kritik er at "den intet særligt er" så finder jeg det ret tankevækkende at du giver film som Town og Next Tree Days rene 10. Hånden på hjerte. Er de noget særligt mener du? Argo er på mange måder en film med klassiske dyder. Og det rammer den sgu noget nær optimalt og taler i det mindste aldrig ned til en som Next Tree Days.
Gravatar

#60 BN 11 år siden

Ispep (59) skrev:
Din anmeldelse lyder ellers til mere end en 7er.


Tjah, måske ender jeg på 8/10 ved et gensyn. Nu må vi se. ... Men bortset fra det, så har du da også selv givet 'Argo' 4/6, hvilket vel svarer til 7/10. Og jeg er enig i dine forbehold overfor filmen:

Ispep (39) skrev:
der tages ikke de store chancer og filmen er lavet "by the book", og afviger ikke meget fra dette, hvilket også efterlader mig lidt med en fornemmelse af at have set en letforglemmelig film.


Svarende hertil skriver jeg selv:

BN (57) skrev:
Men noget særligt er den ikke. Det er på mange måder en meget traditionel film


Nå, men du skriver videre:

Ispep (59) skrev:
jeg finder det ret tankevækkende at du giver film som Town og Next Tree Days rene 10. Hånden på hjerte. Er de noget særligt mener du?


Ja, det mener jeg. 'The Next Three Days' ligner ikke nogen anden flugtfilm jeg har set, da den er meget mørkere og mere "personlig" (læs: karakterbaseret) og følelsesladet, samt mere hverdagsagtig og troværdig (relativt set) end den slags film normalt er. Hele dens tone og stemning gør den så markant anderledes end f.eks. 'The Fugitive'.

'The Town', som jeg ikke har set i meget lang tid, husker jeg som en flot, kompromisløs action-film, der ligesom sit tydelige forbillede 'Heat' lægger mest vægt på sine karakterer og deres sociale baggrund og bevæggrunde på en sådan måde, at den ihvertfald FØLES mere realistisk end andre lignende film.

Jeg synes under alle omstændigheder, at Afflecks 'Gone Baby Gone' og 'The Town' er mere "særlige" og har mere på hjerte end en traditionel fortælling som 'Argo'.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: