Bay bliver ofte udskældt af både kritikere og biografgængere, der alligevel strømmer til hans film. Man kan da heller ikke komme uden om, at manden kan levere blockbusters af format. Anderledes galt kan det gå, når man beder ham om at lave en film om mennesker i problemer. I “Pain & Gain” er alle karikerede, og bag al ståhejen er der intet, der føles tilnærmelsesvist ægte. “Pain & Gain” kan ofte være en trættende og udmattende oplevelse – ikke bare på grund af den lange spilletid, men også fordi den kører derudaf med alt for mange kilometer i timen. Et højt tempo er perfekt til de film, Bay normalt laver, men til en film, hvor mennesker og politisk sarkasme bør være i fokus, er det bare med til at sløre pointen. Og det er ærgerligt, for det er da prisværdigt, at Bay går efter at lave en mere meningsfuld film, end han plejer, men hans forsøg er desværre forfejlet.
#31 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden