Det er problematisk at sammenligne “Punch-Drunk Love” med en film som “Magnolia”, eftersom de to er lavet ud fra vidt forskellige forudsætninger. Tonen er knap så seriøs denne gang, og selvom det ikke er en film man skal skraldgrine sig igennem er “fnise-faktoren” høj, og den fungerer som en modvægt til de mere triste scener. Det er en fornøjelse at følge Barry Egan selvom (eller måske netop fordi) han ikke altid har mod til at træffe de rigtige beslutninger. P.T. Anderson beviser endnu engang, at han hører til blandt eliten af den kunstneriske mainstream, og man kan ikke andet end at glæde sig til at se hvad han mon finder på næste gang.
Besøg ”Ugens filmz” her på sitet for at læse mere om Poul Thomas Andersons “Punch-Drunk Love”.
#1 Toranaga 21 år siden
#2 dyg 21 år siden
Toranaga, hvis du vil have film der er mærkelige for mærkelighedens skyld skal du se nogle af David Lynch's film.
#3 Hasselguff 21 år siden
#4 dyg 21 år siden
#5 filmz-ram roy 20 år siden