I modsætning til sine efterfølgere er “Rambo: First Blood” en helt igennem plausibel og vedkommende thriller. Den formår både at underholde og sige noget betydningsfuldt om Amerikas behandling af dets veteraner og et af dets histories blodigste kapitler. Javist, der er masser af slagsmål, skuddueller og eksplosioner, men det går aldrig over gevind, og Sylvester Stallones præstation er fremragende. Ærgerligt, at filmen ikke formår at vedligeholde intensiteten hele vejen igennem. Fans vil sætte pris på HD-DVD’ens fornemme AV-præsentation, men der medfølger intet brugbart ekstramateriale. Det er især mærkeligt, eftersom en 6-disc boks blev udgivet for nylig med alle filmene og masser af ekstramateriale. God film, skuffende udgivelse.
Skriv ny kommentar:
#61 BN 17 år siden
Nemlig ja! Og Pixar's "De utrolige" er delvis baseret på Poul Nyrup Rasmussen's liv EFTER statsminister-tiden. Utroligt? Nix, du! ... Og her er hvad der burde være det velkendte bevis:
Poul Nyrup-foto fra "De Utrolige"
#62 filmz-DocDoom 17 år siden
#63 BN 17 år siden
;-)
#64 filmz-DocDoom 17 år siden
#65 BN 17 år siden
Men pyt nu med den åh så "fascinerende" Richard Crenna - vi er enige om flere ting. Nogen tid før din anmeldelse skrev jeg denne kommentar ang. Rambo-filmene:
"Med hensyn til 1'eren, "First Blood", var både filmen og hovedpersonen sympatisk, fordi historien handlede om en mand, der bare ønskede at få lov at være i fred, og som kun handlede i selvforsvar. Hvor tit har man set en action- eller spændingsfilm hvor helten ikke slår nogen ihjel, ihvertfald ikke overlagt eller direkte - det er i sig selv bemærkelsesværdigt. ... Og det giver i høj grad mening, at han bryder sammen i gråd (og for første gang sætter ord på sin vrede og frustration) til sidst med historien om hvordan han mistede en af sine venner i Vietnam, og den dårlige modtagelse, Vietnam-veteranerne fik, da de vendte hjem. Han havde reelt fået nok af krig og drab, men da han er en simpel enfoldig natur og præget af af det liv han har haft i Vietnam, greb han instinktivt til vold for at forsvare sig, da han blev udsat for chikane og voldelige overgreb af det lokale politi. Det er dét der er hele pointen med filmen: "they did first blod" - 'det var dem der startede'.
I såvel 2'eren som 3'eren myrder Rambo derimod løs på kommando (som et led i en mission) og på en måde, som var oplagt til at blive parodieret i "Hot Shots - Part Deux". .. Med andre ord har han altså lige pludselig IKKE fået nok af krigen og drabene alligevel! Det forsvares naturligvis med at nogle krigsfanger skal befries ovre i Vietnam, men psykologisk hænger det dårligt sammen med slutningen af 1'eren. Volden forsvares nu ud fra de typiske politiske årsager og fjendebilleder, og Rambo kan uhæmmet nedslagte snesevis el. hundredvis af mennesker på de mest raffinerede måder så selv præsident Reagan kunne klappe i sine små hænder.
Og i 4'eren skal volden så åbenbart udpensles med nærbilleder af indvolde og blod der vælter ud af dødsofrene.
1'eren er en spændingsfilm-klassiker, der sagtens kan stå alene. Og det vil den blive ved at gøre i MIT dvd-skab. Efterfølgerne er overflødige."