#171 Jeg vidste ikke det med Tolkiens forlæg, men det er isåfald et klart minus, at man ikke lige har brugt ressourcerne på at afslutte slaget korrekt og så måske lige har trukket 5-10 minutter af slutningen i stedet.

#172, se #158. ;)

Tilføjelse:

Det ødelægger dog ikke en fejende flot film for mig. Langt værre står det til med TTT:

Klovne-Gilmi, der er "naturlig sprinter" osv.
Vargeangrebet, der er en Jackson-opfinddelse og en dårligt lavet en af slagsen.
Forheksede Theoden, som viser sig at være under 60 år.

#171 - lolmanden:

Gimli og Legolases evigt irriterende one-liners til hinanden om hvor mange de nedlægger.

Dette er ikke Peter Jackson's opfindelse, men derimod Tolkien's. Tolkien lader Gimli og Legola konkurrere om dette under slaget om Helms kløft, og Peter Jackson lader dem som en naturlig konsekvens heraf også konkurrere under sidste fase af slaget om Minas Tirith.

Det holder simpelthen ikke at hive en uovervindelig spøgelseshær ind i den absolut sidste fase af en 9 timers fortælling, og lade selvsamme hær afgøre det største slag i LOTR, for derefter så blot at lade den forsvinde igen. ...... At det så lige præcis ikke stemmer overens med Tolkiens forlæg, giver blot i endnu højere grad en følelse af at der har været tale om en nem løsning på et meget presset projekt.

Forfattelsen af manuskriptet var ikke på nogensomhelst måde "et meget presset projekt", og det var skam færdigt før optagelserne til trilogien blev påbegyndt i 1999. Og skulle der komme ændringer til manuskriptet vedrørende slaget om Minas Tirith, så havde Jackson, Boyenz og Walsch 3 år til at tilføje disse, eftersom 'Return of the King' først skulle have premiere i december 2003.

I bøgerne vælger Aragorn nemlig som tidligere nævnt at frigive spøgelseshæren før de ankommer til havnen. Aragorn benytter udelukkende spøgelseshæren til at skræmme de pirater væk som skulle ankomme til slaget på fjendens side.
Det havde et vigtigt formål i bogen - at eftertrykkeligt etablere Aragorn som aftager til tronen i Minas Tirith - og det beskrev endnu engang Aragorn som det ædle menneske han er, ved at holde sit ord.

Filmen etablerer jo også Aragorn som arvtager til tronen, og det virker 100 gange bedre, at han først må præsentere sig for de udøde på en ærefrygtindgydende måde, og de ikke bare straks følger ham, sådan som de gør i bogen. ... Desuden holder han også på ædel vis ord i filmen, idet han frigiver de udøde efter sejren ved Minas Tirith, selvom de kunne have gjort nytte ude ved Den Sorte Port. Situationen er med andre ord principielt den samme i filmen som i bogen: Aragorn frigiver de udøde, fremfor at tvinge dem til at udkæmpe endnu et slag, hvilket medfører at de udøde er ikke med i det afgørende slag ved Den Sorte port.

Jeg tvivler på at Tolkien nogensinde ville have ladet spøgelseshæren afgøre det største slag i trilogien.

Nu begik Tolkien jo en del dramaturgiske fejl, såsom at lade Frodo og hans følgesvende, der havde travlt med at nå frem til den kro hvor de skulle møde Gandalf, tage på langvarigt hyggevisit hos Tom Bombadil! Og det virker også temmelig kikset, når det i bøgerne er Merry der hører kong Théoden's sidste ord og græder over dennes død. Merry og Théoden har slet ikke kendt hinanden ret længe, og derfor er det vildt urealistisk at de skulle have nået at etablere et tæt forhold. Dermod har Eowyn har stået sin onkel nær gennem et helt liv, hvilket gør det mere logisk at det er HENDE der er ved hans dødsleje og græder over ham.

Desuden er der i bøgerne lange, højtidelige samtaler mellem hovedpersonerne midt under slaget om Minas Tirith! Tolkien var ikke ligefrem verdensmester i at skildre et slag på en spændende og detaljeret måde.

Peter Jackson og co. har tilpasset bøgerne til filmmediet på den helt perfekte måde.

#179: Jeg tror bl.a. at bn tænker på, at opholdet hos Bombadil ikke rigtig driver den primære historie frem ad men måske tværtimod sætter den lidt på hold - rent objektivt set. Og som bn også nævner, så er lange dialoger helt traditionelt anskuet ikke velsete i nogen former for romaner.