FilmenFænomenet “Ringenes Herre” har i fire år tryllebundet verden, først i biografen og siden på DVD. Peter Jackson og New Line Cinema har kræset for DVD folket ved at udgive udvidede versioner af filmene ca. et år efter de originale film havde biografpremiere. Nu er turen kommet til den tredje og sidste film i serien, der ligesom de to andre er blevet udvidet med endnu flere detaljer og storslåede scener.

Hvis du var en af dem der følte, at “Ringenes Herre: Kongen Vender Tilbage” havde et par hængepartier da filmen sluttede, så vil du med sikkerhed kunne lide denne lange udgave af filmen. I et forsøg på at gøre en allerede lang film kortere, havde Peter Jackson og hans folk fjernet en del scener fra handlingen. Scener der ville have givet os en afslutning på visse karakterers skæbner – mange har f.eks. undret sig over hvad der egentlig blev af Saruman og Wormtongue, eller for den sags skyld Gothmog, orkernes vansirede general.

Dette rådes der bod på her. Den første nye scene i filmen er “The Voice of Saruman”, der også er en af de bedste tilføjelser. Den foregår ved Isengard og er en konfrontation imellem Gandalf og Co. og Saruman. Det er glædeligt endnu engang at se og høre Christopher Lee give den som Saruman, og det er tilfredsstillende endelig at se konklusionen på hans karakter, såvel som Grima Wormtongue. Når det er sagt, kan man dog let se hvorfor scenen er blevet slettet, idet der går temmelig lang tid, før vi kommer ind til filmens egentlige handling. Samtidig er scenen måske ikke helt på samme håndværksmæssige niveau som resten. Saruman står på toppen af Orthanc, der er en halv kilometer højt. Alligevel kigger hverken Gandalf eller hans fæller specielt meget opad, når de taler med Saruman, og de burde faktisk vride nakken af led for at kunne se ham.

En anden scene der har været diskuteret og ventet er “The Mouth of Sauron”, der møder Aragorn og Co. foran The Black Gate med det mål, at demoralisere dem ved at fortælle om Frodos død. Det er en anden af de bedste nye scener, mest pga. den skræmmende præstation Bruce Spence fremfører som Mouth of Sauron. Scenen giver en helt ny motivation til Aragorn og Co. men føles dog en smule overflødig, fordi vi som publikum godt ved, at Frodo er i live. Mouth of Sauron scenen fungerer bedre i bogen, hvor læseren faktisk ikke aner om Frodo er købt eller solgt.

Som med de tidligere udvidede udgaver af filmene, så betyder de nye scener, at filmen bliver længere, og at rytmen i den bliver mere eller mindre ødelagt. En af scenerne i filmen er direkte ødelæggende for spændingen senere i forløbet. Her er tale om en ny scene kaldet “The Corsairs of Umbar”. Her ser man hvordan Aragorn, Gimli og Legolas overtager piratskibene med hjælp fra “The Army of the Dead”. Scenen er skam udmærket (på nær et par uheldige special effects) men ødelægger desværre afsløringen af Aragorn og de dødes hær, da de senere ankommer til slaget ved Minas Tirith.

En anden scene, som har været meget hypet, har været Gandalfs konfrontation med The Witch King, kaldet “The Witch Kings Hour”. Scenen var med i filmens trailer, og mange har undret sig over, at den ikke var med i den færdige film. Desværre så lever scenen slet ikke op til forventningerne. Den varer højst et minut, og viser Gandalf som værende meget svag og ude af stand til at stille noget op imod The Witch King. Scenen har ingen forløsning, for netop da Witch King skal til at gøre det af med Gandalf, afbrydes han af Rohans hær, der ankommer til slaget. Højst utilfredsstillende.

Udover disse fire action-prægede scener, er der også tilføjet mange scener, der giver især de sekundære karakterer meget mere tid på skærmen og dermed en bedre udvikling. Det er især Merry, Pippin, Eowyn og Faramir, der nyder godt af disse nye scener. I “Eowyn’s Dream” fortæller Eowyn Aragorn om en drøm hun har haft, og hendes kærlighed for Aragorn bliver tydeliggjort yderligere i denne scene. “The Wizards Pupil” og “Peregrin of the Tower Guard” omhandler Faramir og Pippin. Denethors forhold til Faramir lider yderligere et knæk i den første scene, imens båndet imellem Pippin og Faramir styrkes i den anden. En anden tilføjelse som mange fans har ventet på at se er “The Houses of Healing”, hvor Aragorn heler Eowyn, og hvor Faramir og Eowyn falder for hinanden. Scenen har ingen dialog, men akkompagneres i stedet af en smuk sang sunget af Liv Tyler. Udover de mange nye scener, er der tilføjet et væld af små karaktermomenter men også lidt mere action, fx. i form af en konfrontation imellem Eowyn og Gothmog.

Skal man vurdere denne udvidede udgave, så er der ingen tvivl om, at den er alt for lang. Med en spilletid på over fire timer, er det noget af en maraton man udsætter sig selv for. Samtidig så ødelægger de nye scener noget af den oprindelige films rytme, hvilket er noget nær uundgåeligt. En enkelt scene ødelægger endog spændingen senere i filmen, og det er noget som ellers helst ikke bør ske. Ligeledes er effekterne ikke altid helt i top, hvilket bl.a. ses i “The Corsairs of Umbar” og “The Wizards Pupil”.

Når det er sagt, så er “Ringens Herre: Kongen Vender Tilbage” i den udvidede udgave alligevel noget nær det ultimative mesterværk. Der er endnu flere detaljer, som fans af bøgerne og filmene kan glæde sig over. Samtidig er filmene og selve fænomenet “Ringens Herre” nok noget af det største, vi som publikum nogensinde kommer til at opleve.

VideoPå billedsiden er der et smukt Anamorphic Widescreen transfer i 2.35:1 Aspect Ratio. Skarpheden er helt i top og hele farvespektret er repræsenteret og smukt gengivet: Frodige grønne farver i starten og slutningen af filmen i The Shire, jordfarver i Rohan, kolde hvide farver i Minas Tirith og mørke dunkle farver i Mordor. Den fire timer lange film er delt over to disks for at sikre den bedst mulige billedkvalitet. Som følge deraf, er der ingen problemer med komprimeringsfejl eller lignende. Der er ingen film-artefakter at spore, og til alles glæde er der heller ingen edge-enhancement.

AudioPå “Kongen Vender Tilbage – Extended Edition” er der tre forskellige lydspor: Dolby Digital 5.1 EX, DTS ES 6.1 og Dolby Surround 2.0. Lydsiden er virkelig af allerhøjeste kvalitet og med til at suge os ind i Middle-earth. De enorme kampe fylder godt ud i højtalerne, og man føler det som om, at man sidder midt i det hele. Bragene, når de enorme olifanter gungrer hen over Pelennor Fields, runger godt i bassen, og Howard Shores musik er rigt præsenteret. Ligesom med den foregående udgave af “De To Tårne” er denne version ikke skæmmet af de tekniske problemer som plagede “Eventyret om Ringen”, hvilket burde være en lettelse for de fleste.

EkstramaterialeEkstramaterialet er fordelt ud over samtlige fire disks. På de to første finder vi de fire kommentarspor. Det mest interessante spor er uden tvivl Peter Jackson, Fran Walsh og Philippa Boyens. Udover at fortælle mange interessante anekdoter og historier, redegør de også for mange af de svære valg, de har måtte træffe. Som udenforstående stiller man sig nok skeptisk overfor deres valg, men når man hører dem fortælle om deres motivation for det, så er man nok mere forstående. Et rigtig godt kommentarspor.

Det næstbedste kommentarspor er med skuespillerne. I modsætningen til det første kommentarspor, er mange af skuespillerne optaget hver for sig, men det er alligevel klippet sammen, så man sidder med fornemmelsen af, at de alle er i samme studie. Kommentarsporet har masser af gode informationer og samtidig masser af humor. De mest fremtrædende på kommentarsporet er de fire hobitter, hvor især Dominic Monaghan og Billy Boyd altid har en frisk kommentar. De andre skuespillere får også deres besyv med. Viggo Mortensen brillerer endnu engang ved sit fravær.

Dernæst er der to kommentarspor med de tekniske folk bag filmene. Først designerne og dernæst produktionsholdet. Af de to kommentarspor er design-teamet det bedste, mest pga. Alan Lee og John Howe, der er Tolkien eksperter og har meget spændende ting at fortælle. Produktionsholdet er lidt for tørt og teknisk.

Disk nr. 3 er del nr. 5 af filmenes appendiks kaldet “The War of the Ring”. Materialet er omfattende og består af 7 dokumentarprogrammer, der dækker filmens preproduktion og en del af selve produktionen. “JRR Tolkien: The Legacy of Middle Earth” fortæller om Tolkien og hans baggrund for at lave bogen, og “From Book To Script” er et interessant blik på hvordan Peter Jackson og Co. virkelig måtte vride deres hjerner for at ændre bøgernes struktur og lave en interessant film ud af dem. “Designing Middle-earth”, “Bigatures”, “Weta Workshop” og “Costume Design” omhandler det enorme arbejde, der er lagt i filmen. Endeligt er der “Home of the Horse Lords”, som omhandler optagelserne til de enorme kavaleri-scener i filmen.

Der er en “play all” feature, så man kan se alle indslag i én køre, og der er også et indeks. Herfra får man adgang til et omfattende billedarkiv og designgallerier.

Disk nr. 4 er del 6 af appendikset kaldet “The Passing of an Age”. Materialet starter med “Cameras in Middle-earth” der dækker selve filmoptagelserne, mens “Weta Digital”, “Editorial”, “Music for Middle-earth” og “The Soundscapes of Middle-earth” dækker postproduktionen. Det er nogle ret interessante dokumentarprogrammer, og man får et indblik i, at der faktisk var en del problemer med produktionen, mest pga. den stramme tidsplan, og fordi Peter Jackson konstant fandt på nye ting. Endeligt er der “The End of All Things” og “The Passing of an Age”, som er lidt mere emotionelle, og som omhandler slutningen på optagelserne og folks oplevelser på filmene.

Ligesom på disk nr. 3 er der en “play all” feature, samt et indeks, der i denne omgang også giver adgang til en visual effects demonstration, “The Mumakil Battle”. Derudover er der også et rørende dokumentarprogram om en ung filmskaber, som Peter Jackson og Fran Walsh kendte, der desværre døde af kræft under post-produktionen af “Kongen Vender Tilbage”. Han tjente som inspiration for sangen “Into The West”.