“Rosens Navn” er en fantastisk film. Lydsiden og billedsiden er acceptable når man tager filmens alder i betragtning, og ekstramaterialet er ganske udmærket. Et sikkert køb.
Jeg må altså også se at få den bog læst en gang. :-) Der står bare SÅ mange bøger på min hylder jeg endnu ikke har fået læst. :-( Men så kan man jo glæde sig over at der er meget godt i vente!
Såvidt jeg ved var middelalderen slet ikke så formørket som man gerne vil gøre den til. Det var faktisk først senere religionen lagde sig som et tungt åg over fritænkning. Middalderen var en tid præget af store menneskemassers flytninger og derigennem åndelig og materiel vækst som følge heraf.
Opinions are like assholes - everybody has one. - Dirty Harry.
Middelalderen som værende en mørk tid er naturligvis den gængse opfattelse.
Middelalderen er et skældsord, som 1700-tallets oplysningsfilosoffer benyttede til at nedgøre den "mørke" mellem-periode mellem antikken og renæssancen.
Ordet renæssance betyder genfødsel (af antikkens ånd), og heri ligger, at Europa i middelalderen havde taget sig en kulturel slummer. I den traditionelle historieskrivning daterer man den europæiske middelalders begyndelse til år 476, da Rom falder, og det vestromerske imperium går i opløsning. Slutningen på middelalderen regnes til østromerrigets fald i 1453.
Der er naturligvis tildels noget om snakken, når man betegner ovennævnte periode som værende mørk, men man må ihukomme, at det også er i denne periode, at kimen til humanismen bliver lagt, der sidehen i renæssancen finder sin forfinelse.
Dog er områder som kunst og litteratur stadig på et "naivt" stadie i denne tid, og de første selvstændige forfattere ser først dagens lys i renæssancen bl.a. med Dante Aligheris "Den guddommelige komedie". Således er det også først her, at malerkunsten benytter sig af perspektiv og dybde, hvor middelalderens kunst er flad og uden dybde.
Folkevandringer var udpræget i middelalderen - ikke mindst pga. de store udbrud af pest og kolera.
Middelalderen deles i tre overordnede perioder, hvor af man kan forstå, hvorfor der er tale om den mørke tid.
1) Den tidlige middelalder fra 500 til 1050 er præget af store folkevandringer, blandingskulturer, etableringen af klostre osv. Dette er tiden, der hos os - i lille, bitte Danmark, benævnes vikingetiden.
2) Højmiddelalderen fra 1050 til år 1300 er en fremskridtstid med blomstrende klostervæsen og en samlet katolsk kirke under paven. Kirken anlægger de første katedralskoler og universiteter, og den etablerede viden spredes hurtigere i kraft af et fælles europæisk skriftsprog, nemlig latin. I denne periode bliver Danmark kristnet, der bygges flere tusinde kirker og godt og vel hundrede klostre. Riget samles under én konge, vi får de første landskabslove, og Danmark omdannes til et feudalt landbrugsland. (Undskyld de grove skitseringer, jeg springer en del over).
3) Senmiddelalderen fra 1300 til 1500 er en brydningstid, og den tid man tænker på, når man anvender prædikatet "den mørke tid". Den er præget af pest, hungersnød, bondeoprør, magtkampe mellem kirke, adel og kongemagt. Samtidigt sker der dog store tekniske fremskridt, naturvidenskabelig nytænking, og de store opdagelsesrejser begynder.
Jeg forsøgte at forklare "den mørke tid" ganske kort, men hvis man vil have et uddybende syn på eksempel vis middelalder/renæssance, så anbefaler jeg, at man læser tyskeren Jacob Burckhardts standard værker.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Det var spændende læsning... referencen til Sherlock Holmes er tydelig - som du skriver - i navnet William af Baskerville, men hvad med fornavnet William? Jeg har altid læst det som en reference til William af Ockham (http://en.wikipedia.org/wiki/William_of_Ockham) en af de største skolastikere netop på den tid. Han er mest kendt i dag for sin "Ockhams Razor" et videnskabeligt princip, der Kort sagt siger at man ikke skal antage mere end højst nødvendigt for at forklare et fænomen - noget der må siges at være en klar ledetråd for William af Baskerville i Rosens navn. Så hvidt jeg ved, var der en uoverensstemmelse mellem William af Ockham og Bernard Gui (inkvisitoren i Rosens navn - en historisk person) om hvorvidt jomfru Maria var jomfru eller ej.
Jeg har desuden læst et sted - jeg husker ikke hvor - at scenen i Rosens navn hvor Adso bliver forført af Rosen udelukkende er skrevet med bibel-citater ved du om det er korrekt?
_________________________________________ Pluralitas non est ponenda sine necessitate
Ja, du har ret hvad Ockham angår. Eco har ganske givet haft ham i tankerne også. Når man tager det faktum i betragtning, at Eco er professor i middelalderlitteratur på universitetet i Bologna, så har han haft alle muligheder for at applikere den skolastiske filosofi som et implicit lag i fortællingen - hvilket han også gør.
Hvad angår den bibelsk-allegoriske læsning af den erotiske scene mellem "rosen" og Adso, så har flere litteraturforskere foretaget læsninger, der bygger på den meget smukke Højsang i Bibelen - så der har du også fat i noget.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
#11 Kalle Ferm 20 år siden
Der står bare SÅ mange bøger på min hylder jeg endnu ikke har fået læst. :-( Men så kan man jo glæde sig over at der er meget godt i vente!
Såvidt jeg ved var middelalderen slet ikke så formørket som man gerne vil gøre den til. Det var faktisk først senere religionen lagde sig som et tungt åg over fritænkning. Middalderen var en tid præget af store menneskemassers flytninger og derigennem åndelig og materiel vækst som følge heraf.
#12 Yoda 20 år siden
Middelalderen er et skældsord, som 1700-tallets oplysningsfilosoffer benyttede til at nedgøre den "mørke" mellem-periode mellem antikken og renæssancen.
Ordet renæssance betyder genfødsel (af antikkens ånd), og heri ligger, at Europa i middelalderen havde taget sig en kulturel slummer. I den traditionelle historieskrivning daterer man den europæiske middelalders begyndelse til år 476, da Rom falder, og det vestromerske imperium går i opløsning. Slutningen på middelalderen regnes til østromerrigets fald i 1453.
Der er naturligvis tildels noget om snakken, når man betegner ovennævnte periode som værende mørk, men man må ihukomme, at det også er i denne periode, at kimen til humanismen bliver lagt, der sidehen i renæssancen finder sin forfinelse.
Dog er områder som kunst og litteratur stadig på et "naivt" stadie i denne tid, og de første selvstændige forfattere ser først dagens lys i renæssancen bl.a. med Dante Aligheris "Den guddommelige komedie". Således er det også først her, at malerkunsten benytter sig af perspektiv og dybde, hvor middelalderens kunst er flad og uden dybde.
Folkevandringer var udpræget i middelalderen - ikke mindst pga. de store udbrud af pest og kolera.
Middelalderen deles i tre overordnede perioder, hvor af man kan forstå, hvorfor der er tale om den mørke tid.
1) Den tidlige middelalder fra 500 til 1050 er præget af store folkevandringer, blandingskulturer, etableringen af klostre osv. Dette er tiden, der hos os - i lille, bitte Danmark, benævnes vikingetiden.
2) Højmiddelalderen fra 1050 til år 1300 er en fremskridtstid med blomstrende klostervæsen og en samlet katolsk kirke under paven. Kirken anlægger de første katedralskoler og universiteter, og den etablerede viden spredes hurtigere i kraft af et fælles europæisk skriftsprog, nemlig latin. I denne periode bliver Danmark kristnet, der bygges flere tusinde kirker og godt og vel hundrede klostre. Riget samles under én konge, vi får de første landskabslove, og Danmark omdannes til et feudalt landbrugsland. (Undskyld de grove skitseringer, jeg springer en del over).
3) Senmiddelalderen fra 1300 til 1500 er en brydningstid, og den tid man tænker på, når man anvender prædikatet "den mørke tid". Den er præget af pest, hungersnød, bondeoprør, magtkampe mellem kirke, adel og kongemagt. Samtidigt sker der dog store tekniske fremskridt, naturvidenskabelig nytænking, og de store opdagelsesrejser begynder.
Jeg forsøgte at forklare "den mørke tid" ganske kort, men hvis man vil have et uddybende syn på eksempel vis middelalder/renæssance, så anbefaler jeg, at man læser tyskeren Jacob Burckhardts standard værker.
#13 Kalle Ferm 20 år siden
#14 Yoda 20 år siden
Det var så lidt ;-)
#15 filmz-belli 20 år siden
#16 filmz-belli 20 år siden
#17 filmz-heko 19 år siden
Det var spændende læsning... referencen til Sherlock Holmes er tydelig - som du skriver - i navnet William af Baskerville, men hvad med fornavnet William? Jeg har altid læst det som en reference til William af Ockham (http://en.wikipedia.org/wiki/William_of_Ockham) en af de største skolastikere netop på den tid. Han er mest kendt i dag for sin "Ockhams Razor" et videnskabeligt princip, der Kort sagt siger at man ikke skal antage mere end højst nødvendigt for at forklare et fænomen - noget der må siges at være en klar ledetråd for William af Baskerville i Rosens navn. Så hvidt jeg ved, var der en uoverensstemmelse mellem William af Ockham og Bernard Gui (inkvisitoren i Rosens navn - en historisk person) om hvorvidt jomfru Maria var jomfru eller ej.
Jeg har desuden læst et sted - jeg husker ikke hvor - at scenen i Rosens navn hvor Adso bliver forført af Rosen udelukkende er skrevet med bibel-citater ved du om det er korrekt?
Pluralitas non est ponenda sine necessitate
#18 El Capitan 19 år siden
#19 Yoda 19 år siden
Åbenbart ikke dig, så hvorfor svarer du?
#17
Ja, du har ret hvad Ockham angår. Eco har ganske givet haft ham i tankerne også. Når man tager det faktum i betragtning, at Eco er professor i middelalderlitteratur på universitetet i Bologna, så har han haft alle muligheder for at applikere den skolastiske filosofi som et implicit lag i fortællingen - hvilket han også gør.
Hvad angår den bibelsk-allegoriske læsning af den erotiske scene mellem "rosen" og Adso, så har flere litteraturforskere foretaget læsninger, der bygger på den meget smukke Højsang i Bibelen - så der har du også fat i noget.
#20 El Capitan 19 år siden