I en spionfilm, hvor tæppet gentagne gange trækkes væk under vores fødder, bliver problemet tit, at det er vanskeligt at engagere sig følelsesmæssigt i personer, der konstant viser sig at være noget andet, end man troede. Det samme gør sig også gældende her, hvor man står mere og mere af handlingen, efterhånden som de sande skurke afsløres. Filmen er mere tilfredsstillende som en højspændt gætteleg, om end ikke en voldsomt engagerende en af slagsen. Javist, vi finder til sidst ud af, hvem Salt egentlig er, men da afsløringen omsider falder, er man lidt i tvivl om, hvorfor man overhovedet var så interesseret til at begynde med.
#1 filmz-ab 14 år siden
#2 Lars.dk 14 år siden
Den her film har kræft og det er ikke den gode slags.
#3 denox 14 år siden
#4 Collins 14 år siden
#5 filmz-Is 14 år siden
#6 filmz-ab 14 år siden
Ja, meget overraskende. Richard Roeper gav den tilgengæld ikke en høj dom, og eftersøgte det samme som anmelderen her. Mere humor, filmen tog sig selv for seriøst. Lidt tynd kritik finder jeg, for hvorfor skal alle film ha' selvironi. Bourne er da ligeså overdrevet, og den fungerede perfekt.
#7 Nexiz 14 år siden
2/6 herfra - plottet giver nada mening...
#8 Yoda 14 år siden
#9 filmz-ab 14 år siden
Præcis.
#10 NightHawk 14 år siden
Hvis man f.eks. tager en film som "Flygtningen", så byder den også på et par overdrevne stunts a'la det Jolie udsættes for, men jeg mindes ikke at Harrison Ford i den forbindelse lige fyrede et par humoristiske bemærkninger af, da han hhv. flygter fra toget eller springer ned af et vandfald. Så hvorfor er det nu lige pludselig et problem i "Salt"?
Har lige copypastet min vurdering af filmen fra en anden tråd :
# 7 -
Jeg synes Ebert har helt ret og ligeså Peter Travers, Brian Orndoff, og Leonard Maltin der også giver filmen rigtig gode anmeldelser. I øvrigt synes jeg nu plottet gav fin mening på trods af de mange tvist.
# 8 -
Jep, hvis jeg husker korrekt skulle det være cirka 61 % og 65 % de to steder.