“Saving Private Ryan” er desværre ikke så helstøbt en krigsfilm, som den kunne have været. Historiens lidt konventionelle midterdel skuffer efter filmens fantastiske start, men slutningen er eminent, og både Steven Spielberg og instruktørens kollegaer foran og bag kameraet leverer en noget nær upåklagelig, kollektiv indsats. Diskens ekstramateriale er velproduceret og informativt, og AV-præsentationen er en åbenbaring. Alene kvaliteten af skivens transfer og lydspor gør udgivelsen til et must.
#1 filmz-ab 14 år siden
#2 filmz-Bruce 14 år siden
#3 JannikAnd 14 år siden
God anmeldelse Insider :)
#4 filmz-Bruce 14 år siden
Det er det rent tekniske aspekt, som igen har indflydelse på, hvorledes jeg personligt rater visuel billedkvalitet, at jeg tager udgangspunkt i spektret af alle BD udgivelser og rater ifht. dette. I Close Encounters der svinger detaljegrad og skarphed meget, afhængig af lyssætningen. Tager man introduktionen, så er ørkenscenen perfekt grynet og hæderlig skarp, men afslører ikke tilnærmelsesvis ligeså mange detaljer i nærbilleder, som Spielbergs øvrige nyere film. Formentlig mere en konsekvens af den benyttede filmstock end af et kunstnerisk valg.
Mange af de mørke sekvenser er endnu mere afslørende i denne henseende, som medfører et mere "blødt" billede.
Men jeg er slet ikke i tvivl om, at vi ser alt det, som man så ved premieren. Og det er faktisk ret sigende for mange film fra 80'erne, at de deler dette 80'er look på blu-ray i dag (Die Hard f.eks) og kun meget få, har den skarphed og den detaljegrad man ser ved mange tidligere film restaureret på blu-ray og så senere igen.
Mange vil helt sikkert ud fra dette rate Close Encounters perfekt, men så er det jeg vender tilbage til eksemplet "Idioterne" og at jeg ikke kan forlige mig med, at visuel billedkvalitet alene er det at indfange hvad der er på original filmen, i digital form. Der skal finde en decideret sammenligning sted udfra diverse kvalitetsparametre, uanset om det selvfølgelig til sidst er en subjektiv vurdering.
Men lad os tjekke den imorgen i kælderen :)
#5 JannikAnd 14 år siden
Men, den tar vi i morgen :) PM mig lige vedr. mødetid :)
EDIT: Oh, you already did...
#6 Outbound Sith 14 år siden
Fox Mulder
#7 filmz-Bruce 14 år siden
Problemet er bare, hvor mange af os, filmelskere som anmeldere, er REELT i stand til at vurdere, hvorvidt det vi ser på blu-ray, overhovedet ligner det der blev vist i biografen i 1980? For at kunne det, skal man reelt have set filmen flere gange i biografen. Man skal have set filmen under optimalt kalibrerede billedforhold, man skal have set filmen i en ny kopi og man skal derudover have en fænomenal hukommelse, som ikke spiller én et pus 30 år senere :)
Og derved tror jeg, at vi bevæger os fra anmeldere og almindelige dødelig over til folk som Robert A. Harris og andre, som decideret kan holde films billedsider op mod den benyttede filmstock og påpege stærke og svage sider ved benyttelsen heraf. Når en mand som RAH ser en film, så siger han "aaah det er Kodak Eastman Color 5316, som blev brugt i en kort periode. Der var problemer med nitrit under varme forhold og derfor var kvaliteten meget svingende" ... etc og bla bla bla :)
Derfor er PQ noget "andet" og mere målbart, potentialet i billedkvalitet som en vurdering set ifht "det øvrige på markedet" og DI, mere en kommentar om, at instruktørens vision er bibeholdt eller ej og en sniksnak herom :)
Vi tager den imorgen! :)
#8 gi-jones 14 år siden
#9 The Insider 14 år siden
#10 deathlikesilence 14 år siden
Og af alle de Spielberg film jeg har set er SPR den dårligste af dem.