Det er svært at finde på noget som helst pænt at sige om “Saw 3D”. Filmen er end ikke det mindste skræmmende, den er fyldt af ringe skuespil og et dræbende kedeligt plot, og selv 3D-effekten er virkelig overflødig. Det kræver ellers ikke megen tankevirksomhed at finde på en opfindsom måde at bruge 3D på i en film som denne, men selv en sådan kreativitet lader til at være helt uden for filmskabernes rækkevide. Hvad filmen består af er blot en lang række bvadr-øjeblikke, og hvis det blot er, hvad du er ude efter, så vil den sikkert leve op til forventningerne. Alle andre vil snarere tænke ”Gudskelov, at det er overstået” – en tanke, som med dette kapitel forhåbentlig kommer til at dække hele denne sølle filmserie.
#61 MOVIE1000 14 år siden
#62 El vez 14 år siden
1. Du kommenterer på Benways lave karakterer men hvad synes du egentlig om indholdet af anmeldelsen? Synes du anmeldelsen er unuanceret eller den lave karakter er ubegrundet i anmeldelsen? Hvad med hans øvrige anmeldelser?
2. At Benways mening underbygges af både eksterne og interne anmeldelser giver naturligvis denne anmeldelse yderligere vægt, men når man ser bort fra dette, er det så ikke rimeligt at Benway skærer over én kam og kalder serien uduelig, når han selv har fire Saw-anmeldelser på sitet og dermed et indgående kendskab til serien?
3. Hvis vi skal se ganske praktisk på det, hvem synes du skulle have anmeldt filmen istedet? Udover Benway, har der har været tre andre filmz-anmeldere inde over serien og de har givet hhv. 2, 2 og 1. (teknisk set 3 for Saw V dvd'en overall, men kun 2 for selve filmen). Jeg ved godt at du ikke er redaktør eller admin på sitet, men efter din mening, hvem havde været bedre klædt på til at anmelde Saw 3D?
4. Er det ikke op til den enkelte læser at vurdere, ud fra anmeldelsen, om filmen vil appelere til dem? Det bedste eksempel jeg kan komme på var med Bogart: jeg var ret ofte uenig med Ole Michelsen, men ud fra hans glimrende anmeldelser kunne jeg nemt lure om det var et spørgsmål om decideret dårligt filmhåndværk eller en meningsforskel.
For at vende tilbage til Saw 3D, se på Nicky52s kommentarer i denne tråd - han er fokuseret på fælderne og sammenhængen mellem filmene, tydeligvis ikke noget der står højt på Benways ønskeseddel, og derfor bør Nicky52 kunne konkludere at denne anmelder har et andet udgangspunkt end sig selv og derfor bør han ikke lade sig afskrække af den lave karakter. Tværtimod giver Benway et par eksempler: som Nicky52 kan bruge til sin personlige vurdering af anmelderen og anmeldelsen.
#63 Nicki52 14 år siden
Ja, for historien er nærmest den samme i næsten hver film. Og i Saw filmene, mener jeg ikke man skal fokuseret på skuespillet. Jeg synes at man skal fokusere på det geniale setup af fælderne og på alt sminken. Det er vældig godt. Den her Saw film, som jeg også nævnte før, gjorde ikke så meget ud med fælderne. Den offentlige fælde og fælden til sidst hvor det primære spil slutter. Og er vild med kæbeknuseren.
#64 cronick 14 år siden
Nu håbede jeg lidt, at jeg havde fået lagt låg på diskussionen, eftersom jeg ikke rigtig føler, at jeg kan forklare mig meget tydeligere. Men kort sagt, så kan jeg sagtens følge de fleste kritikpunkter i den pågældende anmeldelse. Det som anmeldelsen fejler på er, at den udelukkende lægger vægt på de dårlige ting. Der er også positive ting ved filmene, som nogle andre herinde har påpeget. Men når man er en alsidig anmelder, får man aldrig fokuseret på disse ting - muligvis fordi man enten har for travlt med at fokusere på de dårlige ting, eller man simpelthen blot ikke lægger mærke til dem. Det er egentlig min problemstilling i en nøddeskal, og hvorfor jeg ville være meget positivt stemt overfor, at anmeldere i fremtiden vil være mere genrespecifikke og have evnen, til at se dybt i de type film man anmelder. Dermed ville man også få en meget, meget mere interessant anmeldelse at læse, eftersom man virkelig kan mærke, at anmelderen har lagt mærke til hver eneste detalje.
Som der er blevet sagt, er der naturligvis forskellige sitet, som tilbyder anmeldelser i form af ovenstående, hvor anmelderne er mere målrettede filmenes genre. Men jeg så nu gerne, at det engang i fremtiden blev ændret til en universal fremgangsmåde.
#65 Kruse 14 år siden
Men det er jo ikke rigtigt nogle positive ting ifølge anmelderen. Hvordan skal man kunne påpege ting der ikke er der? Det eneste positive anmelderen kunne finde, påpeger han da også.
Men der var bare så lidt positivt, og det var kun så sporadisk at det ikke var nok til at hjælpe filmen overhovedet.
#66 cronick 14 år siden
Det er vi jo så tydeligvis uenige om - og der er jeg jo ikke den eneste, hvis du læser nogle af de tilknyttede kommentarer igennem.
Det min påstand, at man nemmere kan opfange de positive ting, der er i filmene, såfremt man er en mere genrespecifik anmelder, frem for en alsidig, der skal koncentrere sig om alle typer film.
... og så ikke flere spørgsmål, som kunne være besvaret, hvis man havde læst mine indlæg igennem. Tak.
#67 Michael Andersen 14 år siden
#68 El vez 14 år siden
#69 Kruse 14 år siden
#70 Collateral 14 år siden