Undervejs tilspidser krisen selvsagt, men de grumme omstændigheder krydres dog også med enkelte hårdt tiltrængte humoristiske øjeblikke. Den spirende romance mellem de to unge bliver klogelig udført ganske neddæmpet. De bliver ikke decideret forelskede – hvilket de trykkede omstændigheder næppe heller tillader – men de får på forskellig vis brug for hinanden.
Der er ikke som sådan noget voldsomt nyskabende over “Sin Nombre”, men den håndterer tidligere kendte skabeloner umådeligt godt, og den formår at blande social indignation med en drønspændende handling. Den maler et trist og udsigtsløst billede af omgivelserne, men samtidig fascineres man af de grimt tatoverede gangstere, de uendelige togrejser, den brutale vold og de bizarre omgivelser med affald og fantastisk natur i usikker forening. Titlen “Sin Nombre” betyder ganske vist “uden navn”, men mon ikke Cary Fukunaga med denne formidable film har skabt sig et alligevel?
#1 filmz-jonasgr 14 år siden
'Cause I'm evil"
#2 filmz-Bruce 14 år siden
#3 Nicki52 14 år siden
5/6
#4 mr gaijin 14 år siden
Denne skildring af desperate sjæle i Mexico er noget af det smukkeste og mest skræmmende på det store lærred i år. En dreng forsøger at komme ud af det indelukkede gangstermiljø, der slog alle hans drømme og håb om en fremtid med sin kæreste ihjel. En pige tager tværs over Mexico til USA med sin far og sin onkel i et forsøg for at skabe sig et liv. Den ene flygter fra noget. Den anden flygter til noget.
Cary Fukunaga er debut-instruktør, men for det første er han god til at skabe et godt flow i fortællingen, så intet virker ligegyldigt, tilfældigt eller langtrukkent. For det andet er han god til at give publikum plads til at bygge videre på filmens detaljer, som for eksempel da pigen sniffer til Willie, da de er sammen i en bil. Fukunaga føler ikke noget behov for at udpensle al betydning med alting i filmen. Alt hvad, der skal forklares, bliver forklaret. Alt andet får publikum selv lov til at lege med i fantasien.
Filmens virkelighed er dog fuldendt og detaljeret. Hovedpersoner såvel som bipersoner virker meget fuldkomne og virkelige. Som om de har levet i mange år med mange problemer og ar. Fukunaga har fået nogle utrolig gode præstationer ud af skuespillerne.
En af årsagene til det er hans omhyggelige research af sit miljø. Eftersigende har han besøgt og interviewet gangstere og miljøer som det, vi ser i filmen, i lang tid op til optagelserne. Det skinner igennem. Fukunaga fanger især miljøet i gangsterhytterne med slidte køkkener, sex i sofaerne, babyer i tatoverede gangsterarme, menneskekødsædende køtere, m.m.
Det virker 100 procent troværdigt. Og på en måde meget isoleret og klaustrofobisk, når det står som kontrast til de åbne bjerglandskaber, som toget i filmen kører igennem. Gangsterverdenen er en meget lille verden med meget få muligheder for medlemmerne. Hvis det er alternativet, så virker turen til USA slet ikke så desperat.
5/6
#5 Nicki52 14 år siden
Helt enig. Men det med at de ikke udpensler det. Der er mange der ikke gør det, nogle få gør det. Hvis jeg husker rigtig udpensler Trier det i Antichrist, hvor hun går på græsset og de brænder under hendes fødder. Vi så jo fødderne bagefter, så det kunne vi let gætte os til.