Filmens titel, “Smagen af rust og ben”, refererer til den smag, man kan få i munden efter at være blevet ramt af et hårdt slag, og det er også titlen på den canadiske novellesamling, som filmen i fri fortolket version udspringer fra. Den højtflyvende metafor for smagen af nederlag og filmens franske aner vil måske skræmme mange væk fra biografen, og det er en skam. For der er intet “artsi-fartsi-fransk” over filmen.
Som i “Profeten” og “Blodrøde læber” har Audiard igen kastet sig over de stærke stakler, og som ingen anden formår han igen at fortælle de mest ligegyldige historier med en forbløffende indlevelse. Skuespillet mellem “shooting star”-Schoenaerts og Cotillard er så ægte og autentisk, at det ikke er svært at tro på historien – en historie, som man først bør opdage i biografens mørke.
#1 dunn 11 år siden
#2 LukasAasted 11 år siden
Det var kun slutningen jeg var lidt utilfreds med:
Men udover det er det en fantastisk filmoplevelse, og jeg ligger bestemt et sted mellem 5-6 stjerner.
#3 bjarke 11 år siden
#4 Kisbye 11 år siden
Der fik den også ganske gode anmeldelser, så det er da klart en film jeg skal have set :)