Film, der eksplicit forsøger sig med livsvisdom, har det med at blive frygteligt banale, og “spis bed elsk” er til tider også temmelig ucharmerende med sin tvivlsomme livsholding, hvor narcisisme står i centrum, gud findes indeni, og man må tilgive sig selv endeløst, uanset hvor mange andre man så måtte såre hen ad vejen. Oven i hatten så er manuskriptet til tider meget klodset, handlingen søvndyssende stillestående, og filmen er mindst en halv time for lang. Men nu må du undskylde mig. Jeg skal hen og bede min redaktør om et års lønforskud til en jordomrejse.
#1 gi-jones 13 år siden
#2 Ericmase 13 år siden
#3 filmz-Myrepip 13 år siden
#4 Petrescu 13 år siden
#5 Skotten 13 år siden
#6 chandler75 13 år siden
Berlingske Tidendes Iben Albinus Sabroe var f.eks. ikke særlig imponeret: http://filmz.dk/film/spis-bed-elsk
#7 Nicki52 13 år siden
#8 tiany 13 år siden
Tea Lindeburg fra DR2 Premiere havde heller ikke meget tilovers for filmen, hun gav den 2 stjerner og kaldte den "påtaget kvindefilm"
#9 Spanner 13 år siden
Jeg har kun to anmeldelser hængende på Eat Pray Love her i biffen. Hver med fire stjerner. Så skal der fyldes ud med billedartikler om Julia Roberts
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#10 Arnold 13 år siden
Lad nu for Guds skal al den tale om kønspolitik forstumme. Vi er ikke i 70'erne mere. Der er kriterier for film, derfor kan film vurderes. Ligesom alt andet kunst. Alt det med køn kan ikke være interessant...