Kun få genrefilm formår at appellere så bredt som J.J. Abrams’ “Star Trek”. Historien har sine skavanker, men filmen beretter fortællingen om rumskibet Enterprises første eventyr med en uimodståelig blanding af humor, romantik og storladent drama. Ensemblet er slet og ret eminent, og æstetisk er “Star Trek” omtrent så fuldendt, som en Hollywood-blockbuster kan være. Dvd’ens AV-præsentation er en af årets bedste, men det er en skam, at disken ikke huser mere ekstramateriale. Fans bør opstøve filmen på Blu-ray, som er spækket med ekstramateriale. Alle andre bør erhverve dvd’en – ja, selv jer, der slet ikke kan døje Star Trek.
Se Filmz’ eksklusive video-interview med J.J. Abrams og filmens skuespillere.
Skriv ny kommentar:
#61 BN 14 år siden
For mig er det umuligt at lade være med at bruge sammenligning som et kriterium. Når jeg har set en god etter og toer, så skal treeren matche dem eller ligge så tæt på dem så overhovedet muligt. Det har eksempelvis Indy 3 ('Last Crusade'), 'Back to the Future Part III', 'Spider-Man 3' og The Bourne Ultimatum' formået at gøre.
Det er ikke fordi jeg mener, at 'T3' isoleret betragtet er en helt igennem forfærdelig film. Men jeg er blevet forvænt, ja, forkælet med 'T1' og 'T2', og 'T3' forsøger at koble sig på disse, og det lykkes ikke. Jeg kan kun se 'T3' i dens kontekst, og her er den mislykket og overflødig, ja, faktisk forfærdelig.
#62 filmz-ab 14 år siden
T3 er jo på alle måder under Camerons, men det er ikke noget at skamme sig over. Ingen forventede andet alligevel. Og derfor er der ingen grund til at ærge sig, da Cameron jo sluttede sin vision med serien, og en ny overtog mange år efter, og der måtte ligesom også lidt andet til. Mostow forsøger at gøre det på sin vis, og ikke på Cameron vis (ville netop ha været en gentagelse), og det tæller hos mig. Mostow skal især ha kredit for de modige valg mht. humor, kvinderobot og især den frække slutning. Jeg foretrækker helt klart Camerons dystre billede, men når alt kommer til alt, så er Terminator filmene også spas, og det viste Mostow fint. Action'en er altså stadig helt fantastisk, især den berømte kran-sekvens.
Nu holder jeg jo selv meget af Ultimatum, men jeg kender da et par stykker, der netop mener den blot gentager alt hvad 2'eren havde...så, man kan altså ligge for tæt på forgængerne, selvom i dette tilfælde gjorde det mig intet.
#63 BN 14 år siden
Kunne de så ikke også have droppet titlen 'Terminator' og fjernet navnene Sarah og John Connor? ;-)
"Spas" er ikke lige det ord, jeg vil bruge om 'T1' og 'T2'. Det er intelligent action-underholdning, der tager udgangspunkt i en reel frygt, som i mange år dominerede verden, nemlig frygten for en altødelæggende atomkrig, foruden frygten for at teknologien skal løbe løbsk. ... Jovist er der humor i filmene, men der er ingen selvironi grænsende til selvparodi. Og det er her 'T3' fejler. Jeg kan ikke med min bedste vilje se noget positivt i det, og så er der de andre ting, jeg allerede har nævnt. Actionscenerne imponerede mig heller ikke.
I mine øjne ligger den ikke for tæt på, men går snarere nye veje. Så det kan jeg slet ikke følge.
Men bortset fra det, så var det ikke handlingsmæssigt jeg mente, en treer skal ligge tæt på sin forgængere, men derimod stilmæssigt, stemningsmæssigt og kvalitetsmæssigt.
#64 filmz-ab 14 år siden
kunne de nok, men det gjorde de ikke, og Mostow forsøgte vel også bare at lave sin terminator, og så er det vel fint nok titlen bibeholdes :-)
spas var ikke så bogstaveligt ment, men ment mere som en underholdnings film, som alle nyder i fulde drag, og det er jo.....jah, spas :-) Men fint nok selvironien ikke fungerede hos dig, det kan jeg for så vidt godt følge, men det gjorde mig nu intet at der kom lidt uhøjtidelighed til.
#65 Åkepool 14 år siden
Jeg tror ikke du er i tvivl om, at jeg har helt samme mening om de to første film og især T2. Og Salvation når dem som sagt ikke til sokkeholderne eller noget der minder om det. Jeg synes bare det er god sci-fi/action underholdning, med gode effekter, hverken mere eller mindre (men mere end "Star trek";)).
Jeg synes også T3 er noget værre hø, sammenlignet med de to første, men den har da et par gode scener eller tre. Men det er også unfair at sætte dem op imod de to første, som jo er rene mesterværker :)
Så prøv nu at se "Salvation", uden at tænke, at den må og skal leve op til de gamle, for ja, så bliver du meget skuffet.
#66 BN 14 år siden
En dag gør jeg det nok, jo. ;-)
#67 filmz-Utyske 14 år siden
Efter min mening, er der kun lavet en virkelig god Terminator-film: den første. T2 er faldet ret meget i min bog de senere år og T3 fandt jeg heller ikke voldsomt underholdende.
Men, når det er sagt, synes jeg bestemt at "Salvation" i bedste fald er en Big Mac. Når man har set den, bøvser man en gang og så er den fuldstændig glemt igen, bortset fra tåbelighederne i den, som f.eks. den store Transformer-robot, de fjollede motorcykel-robotter, de menneskelignende terminator-robotter med minigun-arme og selvfølgelig kronen på værket:
Dertil kommer at McG nærmest manisk forsøger at putte ALT genkendeligt fra tidligere film ind i den, hvilket også ender med at blive idiotisk.
Jo jo, der er fine effekter, men det er så dét - Selv Bale er kedelig i den film.
#68 Bony 14 år siden
Jeg kunne dog godt tænke mig et gensyn med "Terminator: Salvation" på blu-ray, da billede og lyd i den biograf jeg så den i var elendige. Volumen var skruet så højt op, at næsten alle lyde var enten skingre eller blev overdøvet af bulderbass. Hverken lyd eller billede kunne dermed nydes, så jeg synes næsten den fortjener et ekstra forsøg i hjemmebiografen, omend ikke andet så bare for effekternes skyld. :-)
#69 filmz-Claudius 14 år siden
Terminator Salvation prøvede at være dybsindig, men turde slet ikke være bister nok til at skildre den grumme verden, den skulle forestille at foregå i. I stedet fik vi Terminator-Transformers. Yuck! Og skuespillet var ynkeligt. Selv Bale skuffede fatalt. Jeg følte virkeligt intet for karaktererne.
Abrams' Trek var derimod rendyrket farvelade og underholdning. Ren Star Wars Light. De gennemtænkte sci-fi plots som Trek i sin tid var kendt for havde fået en tur først gennem makuleringsmaskinen og derefter gennem blenderen. Ultratyndt plot med nærmest mesterlige eksempler på ren idioti, som når Spock er træt af Kirk og derfor smider ham ned på en isplanet, hvor han er ved at blive spist, når han ikke er ved at fryse ihjel... Og rumkampe. Masser af rumkampe. Ren clichéfest med Eric Bana som omtrent den mest forglemmelige skurk i filmhistorien. Hvilken skurk i en action-film får i det mindste ikke et par seje one-liners? Men nope, ikke her. Men opdager kun, at Bana er med, hvis man checker rollelisten. Suk! Det gjorde fysisk ondt at se på :(
#70 BN 14 år siden
Her et par dage efter at have set filmen må jeg også indrømme, at skurkene er et af de svageste elementer i den. I filmens intro fremstår skurkene som farlige og nærmest uovervindelige (nok mest i kraft af deres særprægede rumskib), men længere fremme i filmen virker de sært farveløse og ufarlige. De laver det meste af tiden ikke andet end at sidde eller stå og se grumme ud. Deres aktiviteter begrænser sig stort set til at styre nogle maskiner.