Foruden at give os Darth Vaders fødsel, er “Sith-fyrsternes hævn” også tænkt som en visuel kobling til “Stjernekrigen” fra 1977 og er spækket med referencer til genstande og miljøer fra de klassiske film. Fans vil føle et sug i maven ved at se Yoda gå rundt i samme hvide rumskib, som Vader tvinger sig adgang til i starten af episode 4, for slet ikke at tale om billedet af den endnu ufærdige Dødsstjerne med en sort, kutteklædt Kejser i forgrunden. Om disse billeder så rent faktisk binder det nye tilstrækkelig tæt sammen med det gamle kan diskuteres, eftersom “Sith-fyrsternes hævn” med dens altomfattende computergrafik og smarte kameratricks ligger så fjernt fra den grove minimalisme i “Stjernekrigen” som overhovedet tænkeligt. At se og høre Chewbacca brøle som i fordums tid, gør heller ikke ligefrem filmen bedre, men understreger at en 28 år lang rejse, og et meget stort kapitel i populærkulturen endelig er overstået. Og det er da i sig selv en følelsesladet erkendelse.
Den store finale, og hele eksistensberettigelsen bag de tre nye “Star Wars” film, er naturligvis det endelige opgør mellem Anakin og Obi-Wan, der udspiller sig på en afsidesliggende lavaplanet. Ifølge marketings- robotterne hos Lucasfilm er dette den længste sværdduel, som nogensinde er lavet på film, og den er væsentlig mere intens end noget andet vi hidtil er stødt på i “Star Wars”-sagaen. Følelserne af had og fortvivlelse, der gennemsyrer scenen, er absolut gribende, og en del af 30 rigtig gode minutter, som til sidst fuldender Lucas’ visuelt betagende tragedie. “Sith-fyrsternes hævn” er ikke noget mesterværk men gedigen underholdning, der afspejler både fordelene og ulemperne ved, at én mand har magten til at tage samtlige kreative beslutninger bag en film. Lucas vil igen få kritik for sine manglende evner som instruktør og forfatter, og der vil igen være anmeldere og fans, som skuffet må konstatere, at filmen heller ikke denne gang opfylder deres forventninger. Men det her handler ikke om andre mennesker. Det handler om George Lucas og hans vision, der endnu engang er blevet realiseret præcis, som eneherskeren har ønsket det.
#131 Skum 19 år siden
Imperial var også så flinke at have skruet vildt op så det fandme rykkede i sæderne! Alle mine forventninger blev i hvert fald indfriet :)
#132 JannikAnd 19 år siden
Jeg hader episode I og II, og derfor troede jeg, at denne ligeledes ville blive noget være festfyrværkeri af ligegyldige dimensioner. Synes dog, at trailerne lovede meget godt - men det gør de fleste trailers jo. Jeg forventede, at der ventede mig en '2/6' oplevelse - som med de to sidste. Men boy, was I wrong? Jeg havde gåsehud hele filmen - især de sidste tyve minutter, da alle sammenhængene og referancerne popper op. Jeg kunne slet ikke klare det, det var for rørende.
Jeg kan ganske enkelt ikke forstå, at det er den samme mand, der har lavet I, II og III. Utroligt. Glæder mig helt vildt til et gensyn. Den bedste storfilm i gud ved hvor lang tid.
Alle mine ledsager og jeg selv var ellevilde, på trods af at vi hader I og II. Dette er den første Star Wars film siden "Return of the Jedi". Jeg er så euforisk, at jeg ikke kan skrive en reel anmeldelse lige nu - den kommer i den nærmeste fremtid, jeg skal bare lige have pulsen ned, så jeg kan skrive lidt mere sammenhængende...
The Force was really strong this time.
5½/6 - den sidste ½ kommer ved gensynet. :)
#133 azathoth 19 år siden
Darth Plagieus. Hmmm nej det mener jeg ikke kan lade sig gøre, rent tidsmæssigt. I episode 1 møder vi Darth Maul, som Sidious kidnappede som baby og derpå trænede ham op til at være Sith. Darth Maul er vel et sted imellem 25 og 30 i filmen, og eftersom der altid kun er to Sith på et givent tidspunkt, har Plagieus nødvendigvis være død i mindst 25 år... Anakin er på det tidspunkt kun 9, så det hænger slet ikke sammen.
Noget andet der taler imod det er profetien om "The Chosen One". The Chosen One er skabt af Midichlorians og skal bringe balance i Kraften. Det er nøjagtig hvad Anakin/Vader gør i slutningen af ROTJ, hvilket betyder at profetien er sand! Derfor må han nødvendigvis være skabt af Midichlorians. Så han har ikke nogen far... nøjagtig ligesom Jesus ;)
#134 elwood 19 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#135 azathoth 19 år siden
#136 BN 19 år siden
R2-D2 skyder skam med "stød" i "Episode VI: Return of the jedi", nemlig mod det lille grimme kryb, der er ved at hakke øjnene ud på C3-PO (det er under kampen mod Jabba The Hut og hele hans slæng).
#137 BN 19 år siden
Du kunne jo overveje om opbygningen i Episode I og II til Episode III ikke "makes sense" nu? ... Den tætte forbindelse og nødvendigheden af at lave Episode I og II fremgår egentlig også af tilbageglimtene i slutningen af musikvideoen "A Hero Falls"...
Med den lille, men begejstrede omtale/anmeldelse du kommer med, er jeg da næsten bange for at jeg efter at have set Episode III i morgen k. 18 vil tendere til at sige, at de tre prequels er en hårsbredde bedre end den gamle trilogi m.h.t. hvor stærke og medrivende de er. ... Men ellers synes jeg nu som tidligere nævnt, at alle 5 film i serien er lige gode, idet de hver især har deres særpræg.
#138 filmz-Kadann 19 år siden
Nå ja, den scene havde jeg lige glemt.
#139 JannikAnd 19 år siden
Ja, du har noget at glæde dig til. Men ligegyldig hvor god Episode III er, vil intet kunne ændre min mening om I og II - så dem begge i fjernsynet for nyligt, så det er ikke min hukommelse, der svigter. Nej, når jeg for fremtiden skal se Star Wars vil Episode 3, 4, 5 og 6 stå på listen. Hvis Lucas ønsker at lave den optimale Star Wars udgivelse i form af DVD-boxset med sagaen, skal han droppe Episode I og II, og som løsning proppe deres handling og betydning ind som fortekst (ved ikke hvad det officielle ord er) i Episode III. Det ville være godt.
#140 Slettet Bruger [757906635] 19 år siden