Selvom “Superhero Movie” holder sig pænt under de 90 minutter, keder man sig bravt, fordi filmen aldrig bliver rigtig sjov. De store latteranfald udebliver, og når det kun kan blive til et par enkelte fnis undervejs i en genre, der bryster sig af, at publikum skal grine fra ende til anden, så er det måske værd at overveje, hvorvidt hele spoofgenren ikke trænger til en grundig fornyelse – eller for at holde filmens latrinære jargon burde jeg måske snarere sige tarmskylning.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#31 MikkelHJ 16 år siden

Jeg er faktisk nogenlunde enig i anmeldelsen. Det er synd, at de bedste scener i filmen først toner frem under rulleteksterne. Jeg vil dog ikke kalde Superhero Movie jammerlig. Allerede ved besætningen af rollerne er filmen halvvejs sikkert i land. Det er skønt at se en veteran som Leslie Nielsen levere varen i rollen som Onkel Albert. Han går fint i spænd med Marion Ross, som langt de fleste måske husker bedst for sin rolle som Richie Cunninghams mor i Happy Days. Og så er det jo smukt at se Robert "Ted Striker" Hays igen. Jeg synes også, Brent Spiner, Christopher McDonald og Dan Castellaneta gjorde det ganske glimrende.

Når det er sagt, så må jeg give anmelderen ret i, at nogle af vittighederne var noget tyndslidte. Derudover kører nogle af vittighederne for længe, mens pointerne til andre kan ses på lang afstand. Der var dog nogle nogenlunde friske vittigheder, der fik mig (og åbenbart kun mig) til at skraldgrine.

Ved thanksgiving-middagen finder følgende replikudveksling, der er typisk Zucker, sted:

LOU LANDERS: I never married.
JILL: (offering him dessert) Fruitcake?
LOU LANDERS: No, I just never found the right woman.

Overrækkelsen af prisen Douche bag of the year. Det blev noget kluntet oversat til årets skodpris, hvilket ikke harmonerer med billedsiden.

Og så er jeg vild med hilsenen til Høj Pistolføring, der involverer Onkel Albert og Stephen Hawking. Det er smukt.

Alt i alt morede jeg mig fint nok. Superhero Movie er ikke fantastisk, men den er bestemt heller ikke dårlig. Jeg vil placere den et skridt over middelmådig. Det er lidt synd, når jeg havde regnet med, at det skulle blive filmen, der for alvor skulle vende spoof-genrens nedgang i retning af noget nyt og bedre.

Jeg må dog lige kort nævne, at ved den forestilling, jeg overværede, hørte jeg en del latter fra en gruppe børn, der tydeligvis morede sig gevaldigt. Jeg tror, det skyldes, at de er for unge til at have set nogle af de rigtige klassikere inden for spoof-genren.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#32 elwood 16 år siden

Så et klip fra Troldspejlet, og Søm Pistol scene var nu ret munter ansigts udtrykket er så typisk Leslie Nielsen i den scene, hvor hans medspiller ingen chance har.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#33 icetea 16 år siden

Så fik jeg også set den. Og var desværre ikke så god som forventet, egentlig kun første halvdel af filmen man kunne grine lidt af sådan af og til. Resten bliver lidt for "langtrukkent".

Og er godt nok skuffet over de ikke viste Tom Cruise Scientology-spoof klippet i dets fulde længde, ville ellers være noget af det sjoveste i filmen.



3/6 , Leslie kunne desværre ikke redde det hele.

Skriv ny kommentar: