Den politiske filmgren må siges at nyde lidt af en renæssance i dette årti, men det er også en genre, der formår at trives, når der er mest brug for den. “Syriana” er uden tvivl et af de mest spændende blade på denne voksende gren. Filmen kunne godt have brugt en kort omgang med trimmeren, men det er sjældent at se en film, hvor underholdning og idérigdom går så godt hånd i hånd.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 akerman 18 år siden

Man skal virkelig

a) have bred forståelse for mellemøstlig situation & politik
b) være vågen

for at kunne påskønne denne film.. -_-

persongalleriet er enormt, og man får virkelig intet serveret :)
Gravatar

#2 filmz-Karlotus 18 år siden

Jeg sad lige og så Smagsdommerne på DR2! De var ikke vild med filmen!
Budskabet kunne de godt lide, dog syntes de at filmen var for rodet og usammenhængende!
Gravatar

#3 filmz-Angel Eyes 18 år siden

En virkelig god og relevant film, der dog forlanger en hel del aarvaagenhed af sit publikum - men mere kan man vel heller ikke forlange naar det handler om et saa nuanceret emne!
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#4 filmz-Bruce 18 år siden

God film.

7.2
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#5 elwood 18 år siden

Jeg giver ikke meget for smagsdommerne på dr2, kan ikke huske hvilken film det var de snakkede om, men jeg kan bare huske deres argumenter ikke holdte.

Tror det var noget med et drama hvor de ønskede der sku være noget mere action, og det holdt bare ikke, men arg kan ikke huske filmen hehe.

Ontopic again, jeg tror måske også jeg lige skal ha set den her film, efter jeg har fået se Spielbergs Münich
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#6 jessup 18 år siden

Jeg var ikke ikke så imponeret af filmen. Den handler om politik men er ikke mere politisk end de kampagner der kører oppe til de amerikanske valg som skal få vælgerne til at stemme - ikke på noget bestemt parti - men Stem!. Det jeg efterlyser i filmen er ikke en for eller imod noget parti men mere end en skimatisering af de forskellige problemer og perspektiver - der er ikke mere guf i den film end en halvfordrukken diskussion om USA's udenrigspolitik nede på BoBi bar og/eller/efterfølgende på Wessels Kro.
Det er ikke fordi jeg synes filmen er decideret dårlig men jeg er lidt skuffet og minder meget i dens opbygning de efterfølgende diskussioner man har efter man har set den. Matt damons karakter er på mange måder den mest interessandte - den menige amerikaner med et hjerte af guld.

Ps. Jeg kunne godt lide referencen til "Slaget om Algirs" i starten af filmen hvor de muslimske kvinder tager deres "arabiske" tøj af for at tager stilleterne på til lir og druk.
This is just until June
Gravatar

#7 king b 18 år siden

#6 At kalde Matt Damon "den menige amerikaner med et hjerte af guld", er vist lidt af en tilsnigelse. Manden udnytter jo sin søns død og er i øvrigt ikke just det, man kan kalde flink ved sin kone.

En klar kvalitet ved denne glimrende film er, at der nærmest ikke er nogen karakterer, der er enten gode eller onde. De er allesammen både-og (måske lige med undtagelse af prins Nasir, som Insider også gør opmærksom på i sin fine anmeldelse).

Jeg glæder mig personligt til at se "Syriana" på dvd. Jeg har nu set filmen to gange i biffen (det kan anbefales!), og blev begge gange irriteret over, at lyden blev afspillet for lavt. Det er som om biograferne regner med, at det er en bragende actionfilm, og derfor tør de ikke skrue op. Er der andre, der har oplevet det samme? Ærgerligt, for musikken er virkelig flot og stemningsfuld...
Gravatar

#8 jessup 18 år siden

#7 jeg mener ikke at det er forkert at se Damons karakter som beskrevet i #6 men det betyder ikke at han er entydig god. Han bruger ikke sin søns død - han prøver at få noget godt ud af hans død - han malker ikke Syriana til fordel for sit selskab men fordi han vil gøre en forskel sat igang af hans søns meningsløse ulykke. Rent dramaturigsk er det nødvendigt at han oplever noget dramatisk for at gøre denne kovending - så han forvandler sig fra kapitalismens frontløber til en demokratisk idealist som han til sidst forlader for sin familie. For mig at se er det en bittersød slutning på hans historie - han hjemvender til familien på bekostning af hans politiske angagement.
Amerikaneren er på privat individ plan de mest generøse monitære bidragsydere i verden.
This is just until June
Gravatar

#9 The Insider 18 år siden

#8, bl.a. et par spoiler-warnings ville nok ikke være upassende at have smidt ind dér.
War. War never changes.
Gravatar

#10 jessup 18 år siden

sorry
This is just until June

Skriv ny kommentar: