#49 Næh... Måske ikke. Men man behøver ikke at bruge et grimt sprog hver gang. Desuden så forstod du alligevel hvad jeg mente. ;-)

Har lige set alle tre film her i weekenden (havde kun set etteren før). Superfed trilogi og en fantastisk afslutning!

Eller kommer der en 4'er..??

Så blev weekenden afrundet i selskab med Bourne Ultimatum, præcis som jeg havde glædet mig til i et godt stykke tid efterhånden. Nu sidder jeg så her, med en hovedpine lurende i baghovedet, blot ventende på at springe frem og sengelægge mig ved næste ryst med et kamera.

Ingen tvivl om, at det mest iøjefaldende ved filmen var den voldsomme kameraføring. Faktisk sad jeg det meste af filmen og tænkte at det var vildt, men det overskred ikke grænsen til at være på det sygelige - lige indtil hand-to-hand-kampscenen med Desh. Er du GAL jeg var nødt til at lukke øjnene flere gange og ønske at jeg havde bestilt plads på den bagerste række - det var ganske vidst kun 2 rækker bagved hvor jeg var placeret, men alt, der kunne hjælpe, syntes i situationen kærkomment.

Jeg havde faktisk ikke noget imod den såkaldte (i hvert fald herinde ;) ) shaky-vision, andet i den nævnte scene, men jeg kan sagtens se, hvordan det vil skræmme andre fra at blive lige så begejstret for filmen, som flere herinde er :)

Selve filmens indhold var jo præcis, hvad man havde forventet.. En masse de-store-jagter-de-små-som-jagter-svar-fra-de-store med en "realistisk" James Bond. Desværre synes den kære Bourne i filmen ikke at være helt så "realistisk" som har været tilfældet i de to tidligere film, og det gør, desværre, filmen lidt mindre seværdig. Jeg tog nemlig ind for at se Bourne som Bourne, ikke for at se Bourne som en ung McClane der lidet mærker at rulle rundt i en bil - det var Die Hard 4.0, jeg tog ind og så, da jeg ville se overdrevet drengerøvsaction uden den vilde realitetssans.

Matt Damon gør selvfølgelig præcis, hvad han ved, han skal i rollen, som er gået hen og blevet hans "livs" rolle - den, han bliver husket på (i hvert fald i en rum tid). Den pludselige introduktion af Julia Stiles' karakter virkede, for mig, i hvert fald, for forceret og malplaceret, også selvom man på forhånd vidste, at hun ville være med i filmen. Jeg sad i hvert fald med følelsen af, at der var bedre odds for at få et paper-cut på en flødebolle, end at hun skulle træde ind i filmen da hun gjorde. Men fred være med det, uden hende ville plottet jo ikke kunne leve videre (eller - så skulle plottet jo være et andet) og når man nu alligevel havde glædet sig lidt til at se hendes dejligt bekymrede ansigt på det store lærred igen, ja, så lod jeg det passere forholdsvis hurtigt - også selvom hendes karakter faktisk anleder til flere uløste mysterier, end der i forvejen var.

Men når alt kommer til alt, så fungerede filmen fint, uden at hverken prange eller imponere - på nær selvfølgelig the-ultra-zooming-bat-binoculars, som, trods en størrelse svarende til en engangslighter, ikke havde problemer med at zoome flere hundrede meter ind og fokusere på en folio-mappe i A4-størrelse; den imponerede ganske gevaldigt, med efterskælv i form af et mindre latter-udbrud.

Jeg havde sådan håbet at se en film, der ville betage mig og give mig et mindre adrenalin-kick, som jeg så efterfølgende kunne tage hjem og give 5 eller 6/6. Men det kan desværre kun blive til en 4/6, og det er en lille en af slagsen - hvis jeg havde haft bare den mindste hovedpine i forvejen, var den røget på en 3/6 :)

55: hvis din balancenerve er så sart, så er det godt, at du ikke er jagerpilot :-) Scenen med Desh holder 100%!

glimrende fllm... musikkens "tema" lød nu som snydt ud af næsen på G.I. Jane... men det er nok bare mig