Det er ærgerligt, at der ikke er noget ekstramateriale på dvd’en, men med en fantastisk film, et fremragende videotransfer og et udmærket lydspor får udgivelsen alligevel lov til at lande på fem stjerner. Den amerikanske independent-scene har haft stor fremgang i de senere år, og på trods af at der også er produceret en god portion ligegyldige film, ligger niveauet generelt forholdsvist højt. “The Kids Are All Right” er bestemt en af de film, der trækker gennemsnittet opad.
#1 IK 13 år siden
#2 Babo Rises 13 år siden
Og når der affyres en ordentlig prut :) så virker sub'en garanteret også.. :)
#3 DjBeau 13 år siden
Godt spørgsmål - jeg har selv ofte stillet det til mig selv, når jeg skulle bedømme lydspor.
Jeg har det sådan, at hvis et lydspor ikke er interessant, så kommer det ikke over 4 - så kan det ellers være nok så perfekt overført til dvd'en. Men 4 er trods alt også en udmærket karakter.
Jeg anmeldte for noget tid siden Terminator 4, som har et temmeligt komplekst lydspor. Det var bare ikke lykkedes at få detaljerne ordentligt over på dvd'en, så det fremstod mudret, og derfor fik det en lav karakter. Nu så jeg ikke filmen i biffen, men lad os tage udgangspunkt i, at det fra lyddesignerens side var mixet ordentligt. Var det lykkedes at få det velmixede lydspor over på dvd'en i god kvalitet, kunne der nok være tale om en høj karakter, for så ville det både være teknisk godt og kunstnerisk interessant.
Med andre ord foretages der en afvejning af den tekniske og den kunstneriske kvalitet. Hvad der helt præcist vejer højest på hvilket tidspunkt, har jeg ikke en eksakt formel på, men jeg kan forsikre dig om, at der bliver lyttet grundigt på hver film for at finde frem til den endelige vurdering :-)
#4 Skeloboy 13 år siden
The Kids Are All Right, 2010
Velspillet og ganske nede på jorden. Men den skuffede mig desværre en lille smule. Jeg havde forventet et superb drama. Den er dog også ganske fin, men kunne have været bedre.
Den viser hvertfald, at Julianne Moore er en genial skuespiller.
7/10
#5 Bruce 13 år siden
#6 IK 13 år siden
Fair nok. :) Men skal lydsiden ikke bedømmes ud fra selve filmen? Snakkefilm er jo dialogbaserede, og benytter sjældent alle højtalerne til fulde og hvorfor skulle de egentlig det?
#7 Bruce 13 år siden
Dvs. en film som Idioterne vil kunne opnå 6 af 6 både i billed og lyd, hvis den vurderes som værende repræsentativ for originaludgaven i biografen. Apocalypse Now vil kunne få 6 i billedkvalitet, fordi man mener den repræsenterer originalforlægget på fornem vis og ikke ud fra den anskuelse, at Apocalypse Now, er ligeså uskarp og udetaljeret som andre 70'er og 80'er film, som af selvsamme anmelder anskues som værende langt dårligere.
Jeg er selv tilhænger af den sammenlignelige metode, hvor man subjektivt vurderer iht. potentialet for video- og lyd, hvilket på ingen måde betyder det, at kun 7.1 DTS HD MA spor kan få maksimal rating eller nye digitalt indspillede/ gamle restaurerede technicolor film. Det er subjektivt ud fra den enkelte anmelders erfaringsgrundlag med at se og vurdere billed og lyd, evner som bliver bedre, som der ses flere film, forskellige film og man ved hvad man skal se og lytte efter og selvfølgelig giver det sig selv, at det sætter krav til udstyret der bruges. Film som ses på en projektor og ser godt ud, kan både tage sig bedre og dårligere ud på en fladskærm og omvendt. Man kan altså sagtens vurdere en film værende flot på en 42" skærm, men fyret op på over 100" kan det afsløre masser med artifakter og fejl.
Skal rating gives til en film, udfra at den er repræsentativ for biografudgaven? Hvem skal vurdere dette? Har anmelderen altid set filmen også i biografen? Har anmelderen set filmen under optimale forhold, kalibreret projektor, skarphed indstillet, farvenøgle korrekt? Nok lys på pæren? Så mange fejlmuligheder, at det er ligegyldigt at snakke om, at en udgivelse på disc er repræsentativ for biografversionen.
Skal en dialogbaseret film kunne få top rating? Personligt, vil jeg lade det komme an på sporet. Et mono og et dolby 2.0 spor, vil jeg formentlig aldrig give top rating, uanset hvor godt restaureret sporet måtte være. Det vil ødelægge gennemskueligheden i sammenlignelighed. Hvis jeg ikke mener lyden på The Graduate er top rating sammenlignet med 3:10 To Yuma i 7.1, så vil jeg ikke give udtryk herfor. Jeg vil dog benytte mig udpræget af kommentarerne til video og audio og måske sige noget i stil med: "Dolby 2.0 sporet gengiver med stor præcision og klarhed det dialogprægede lydspor", og sammen med måske 3.0 af 5.0 ratingen, er dette fuldt tilfredsstillende.
Jeg kan sagtens forstå blu-ray.com, som næsten altid giver maksimal rating til alle Criterion udgaver fordi disse er restaureret perfekt og gengiver billed- og lyd så optimalt som muligt, men det er ikke det, jeg personligt går efter og jeg ved de fleste købere af film, ved at kigge på sådanne ratings, vil kunne blive dybt skuffede, hvis de går hjem og sætter en sådan film på, udfra håbet om at få den helt store visuelle- eller audiofile HD gengivelse.
#8 DjBeau 13 år siden
#9 Bruce 13 år siden
Vi gjorde selv en del ud af at beskrive video og audio overvejelser, i en egentlig anmeldelses metodik.
#10 IK 13 år siden
Interessant læsning
#8
Tak for link