I rollen som Sam er Shia LaBeouf kæk og karismatisk som altid. Supermodellen Rosie Huntington-Whiteley har overtaget Megan Fox’ plads ved Sams side, og hendes indsats som den standhaftige Carly er bestemt ikke tosset, men turtelduernes flirt kunne ikke have virket mere påklistret. Det er en fornøjelse at se Patrick Dempsey trodse sit familievenlige image med en slesk præstation som Carlys chef, og Frances McDormand er et af filmens få humoristiske elementer, der faktisk fungerer, fordi hun underspiller og ikke skråler os i ansigtet. Tag ved lære, Bay. Men pudsigt nok er det de computerskabte maskiner og deres respektive stemmelæggere, som præsterer filmens bedste skuespil.

Jeg vil medgive, at selv de bedste actionfilms fortællinger er fattige på substans, men de kompenserer med charme, vovemod og karakterer, man enten elsker eller elsker at hade. De to første “Transformers”-film var lige så følelsesforladte som den gængse robot, hvorfor man blev fuldkommen ligeglad med alt og alle i dem. Men da det sidste opgør mellem de gode og onde transformers spidser til i “Transformers 3”, opnår filmen faktisk en emotionel slagkraft, der kort hensatte mig til barndommen og gav mig mod på at hive mine talløse Transformers-figurer ned fra loftet. Ærgerligt, at det skulle tage næsten tre hele film for franchisen at gøre den slags indtryk.

Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVE “Transformers 3”-interviews – Del 1.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#51 Kviesgaard 12 år siden

Kruse (#50) skrev:
Dem der havde tænkt sig at gå i biografen og se "Transformers 3" ville jo tage ind og se den uanset om den fik en god anmeldelse eller ej.


Ja jeg er skyldig. Skyd mig, skyd mig.

Ok den var måske nok for grovkornet. Jeg var nok dumpet i fælden endnu engang, da jeg gennem årene har udviklet en bizar svaghed for robotter i forklædning. Men det har nu altid været med en bitter eftersmag, når jeg har forladt biografen gang efter gang efter Michael Bays Transformers. Om det så er fordi jeg stiller for store krav til det, der benævnes popcornsunderholdning, ved jeg ikke.

Personligt mener jeg at en film, uanset genre, som minimun bør underholde sit publikum, uden at det blev nødvendigt at slå hjernen fra. Har aldrig kunnet forstå det argument og endnu mindre accepterer det som værende gyldigt. Om end i tilfældet Transformers synes det ikke at være et argument. Det er simpelthen et krav for overhovedet at kunne se filmenene, især i tilfældet med Transformers: De faldnes hævn. Her følte jeg mig i i hvert fald temmelig latterliggjort for at besidde bare et minimum af intelligens, da jeg så Transformers: De faldnes hævn.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#52 Ericmase 12 år siden

Steve Jablonsky er EPIC! 8-)
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#53 IK 12 år siden

Kruse (50) skrev:
men snarer det angående at det er tåbeligt at kritisere en anmeldelse med "Slå hjernen fra"-argumentet.


Hvis det var intentionen, er vi jo alle enige og glade. :)

Michael Andersen (41) skrev:
#39
Det lyder pænt meget som en doven version af [url= af "Requiem for a Dream"-temaet[/url] :)


Jeg husker, at du i sin tid roste filmmusikken til X-Men: The Last Stand. Den opfatter jeg som en billig og malplaceret kopi af Zorro. :) Så vi deler åbenbart ikke den samme musiksmag.
Gravatar

#54 gladiator 12 år siden

Morer mig lidt over den konstante kritik der er omkring Michael Bay... Og grunden er egentlig at folk gang på gang vælger at svine hans film til, men samtidig går de ind og ser samtlige han laver, virker det som om?
Michael Bay leverer egentlig hvad han bliver bedt om, og gør det langt hen af vejen imponerende... Hans film skal være underholdende, og med ham er det blevet lidt enten/eller. Folk enten hader hans film eller synes han film er fine. Jeg er til den sidste kategori.. Måske fordi jeg er vokset op i 90'erne hvor han virkelig skød sig frem som MR. Blockbuster... Så man er vant til de lidt lamme replikker osv. osv. Men manden skriver jo ikke filmene, men leverer blot et manuskript så godt han kan. Og synes sgu egentlig visuelt og skuespillermæssigt at Transformers er fine UNDERHOLDNINGSfilm.

Nu havde jeg læst anmeldelsen af Transformers 3 herinde, og havde absolut ingen forventninger. Havde genset 1 & 2 for to dage siden, og måtte sande at 1'eren er så meget bedre end 2'eren som bruger den første halvdel på ingenting rigtigt...

Dette bringer mig til at jeg faktisk synes 3'eren er ganske underholdende, og tæt på 1'erens niveau, og her vil en del sikkert så sige "ja, og 1'eren suttede OGSÅ røv". Og det er helt iorden. Men vi er jo forskellige, og synes sgu de film er underholdende. Synes de komiske ting i filmen, som var irriterende i 2'eren får mindre spilletid (forældrene mm.) hvilket klæder filmen. Shia Labeauf viser sit komiske talent (ja vil jeg mene han har) i flere scener med god timing og en på sin vis overspillethed som rammer plet. Morede mig fint med et smil på læben over flere af scenerne i den første halvdel.

Filmen forsætter også på forholdet mellem menneskerne og robotterne, hvilket jeg synes gør den mere nærværende, som den nu kan være.

Der er flere fede actionscener i, og måske for meget, men hvis, og det håber jeg, at dette var slutningen, så vil jeg faktisk sige det var en af de mere vellykkede trilogier de senere år i Hollywood. Og når man tager tingene i betragtning, at lave film over selve Transformers konceptet, så synes jeg de har gjort det ganske godt faktisk. 2'eren er lidt det svage led, men er stadig til dels underholdende hvis man kan se bort fra de pinligt ufrivillige komiske scener som hærger de første 40 minutter desværre!

Kort: Tingene er som de er i en Michael Bay film, skuespillet er ikke til en Oscar, men synes sjældent det er elendigt (der er set meget værre), scenerne er store og pompøse, grafikken er i tip top osv.
Spørgsmålet er bare, tror jeg; Er man til det, eller ej :)


5/6 herfra, for en god lørdags underholdning!


Gravatar

#55 Michael Andersen 12 år siden

IK (53) skrev:
Jeg husker, at du i sin tid roste filmmusikken til X-Men: The Last Stand. Den opfatter jeg som en billig og malplaceret kopi af Zorro. :) Så vi deler åbenbart ikke den samme musiksmag.


Jeg elsker John Powells musik til "X-Men: The Last Stand", så nej, det har vi nok ikke :) Men det er også mere old school i forhold til hvad mange af tidens actionfilm disker op med af musik.

Det larmer lige så meget som alle de andre og man kan også høre inspirationskilderne, men det lyder som det er skrevet af et reflekterende menneske, frem for af en robot der tager imod ordre. Temaerne er lyriske og struktureret så de bliver udviklet hen af vejen, hvor især [url= til Dark Phoenix[/url] blomstrer til sidst.

Alt i alt hvad jeg vil kalde for en lille overset perle i bedste Jerry "Det er ikke nogen god film, men det skal fandeme ikke holde mig tilbage" Goldsmith-stil :)
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#56 IK 12 år siden

Michael Andersen (55) skrev:
men det lyder som det er skrevet af et reflekterende menneske


Det synes jeg helt klart man også kan mærke hos Steve Jablonsky. Jovist, meget af filmmusikken underbygger robotterne dvs. både Autobots og Decepticons, men det finder jeg skam også nødvendigt. Filmmusikken har en fantastik variation fra at være [url= og til [url=http://filmz.dk/forum/anmeldelser/transformers-3-67254#new'>adrenalinpumpende. Jeg er enig med dig i, at inspirationen fra Zimmer er ganske tydelig, men det gør ikke noget for mig. Zimmer er en af mine favorit komponister, og lærlingen Jablonsky formår at videreføre arven på fantastisk vis. Jeg husker også at du har udtalt, at du ikke var så meget for Zimmers nye scores, og der er vi jo også ragende uenige. Du kan sikkert lide hans noget ældre filmmusik som Backdraft osv. :)

OT: Forresten mangler filmz en filmmusik-tråd, hvor vi kan drøfte, diskutere og anbefalde vores foretrukne komponister, filmmusik osv.
Gravatar

#57 Bruce 12 år siden

gladiator (54) skrev:
[b]Morer mig lidt over den konstante kritik der er omkring Michael Bay...


Hvor der er røg, er der ild.

Og grunden er egentlig at folk gang på gang vælger at svine hans film til, men samtidig går de ind og ser samtlige han laver, virker det som om?


Så omformuleret er grunden til den konstante kritik, af man vælger at svine hans film til og går ind og ser hans film?!?! Du tabte mig ret tidligt i den formulering. Can't compute!

Michael Bay leverer egentlig hvad han bliver bedt om...


Interessant. Hvad er han blevet bedt om og af hvem?!?!

Hans film skal være underholdende, og med ham er det blevet lidt enten/eller. Folk enten hader hans film eller synes han film er fine.


Så du afskriver simpelthen den mulighed, at nogle ser film som selvstændige entiteter, som skal retfærdiggøre deres eget værd? Jeg kan da godt lide The Island og The Rock netop ud fra den overbevisning, at jeg synes de mainstreamsmæssigt formår at give en relativ kvalitativ underholdningsoplevelse, hvor historie, plot og skuespil, trods alt er så sammenhængende og eksekveringsmæssigt udført, at det er tilfredsstillende.

Så nej, jeg giver ikke ret meget for "enten eller" argumentet. Det er et fanboy kort, som kastes i en debat, så man er fri for at tage stilling til kritik, simpelthen fordi kritikken er overvældende og langt lettere at argumentere for end imod. Så piver man lidt og opfinder en samlet konspirationsteori fra kritikernes side, som derefter gør det let at se bort fra den, istedet for at imødegå den.

Jeg er til den sidste kategori.. Måske fordi jeg er vokset op i 90'erne hvor han virkelig skød sig frem som MR. Blockbuster... Så man er vant til de lidt lamme replikker osv. osv. Men manden skriver jo ikke filmene, men leverer blot et manuskript så godt han kan. Og synes sgu egentlig visuelt og skuespillermæssigt at Transformers er fine UNDERHOLDNINGSfilm.


Ja det er film, som er lavet for at underholde, men som mislykkes dermed. Ikke fordi filmene ikke er effektmæssigt skruet godt sammen, men fordi Bay er til fals for klichéagtig dialog, som grundet elendig skuespilsmæssig timing får klichéagtig dialog fra 80'erne til at ligne uddrag fra en James Joyce roman.

2'eren er lidt det svage led, men er stadig til dels underholdende hvis man kan se bort fra de pinligt ufrivillige komiske scener som hærger de første 40 minutter desværre!


Boxing Helena er også helt fin, hvis man ser bort fra filmen, men hvor meget skal man lige se bort fra og hvor mange kameler skal man være villig til at sluge, for at man kan komme til det punkt, hvor man kan synge med på "den er stadig til dels underholdende"? Hvis jeg skal finde den første Transformers underholdende, så skal jeg nærmest have været understimuleret i en isolationscelle i et års tid. ALT i den film udenom effekterne, var UMÅDELIGT ringe eksekveret. Det var skuespil og dialog, som fik min anal til at krumme sig så hårdt sammen, at selv diarré havde hårdere udgangsbetingelser end Fritzl familien i Østrig.

[b]Kort: Tingene er som de er i en Michael Bay film, skuespillet er ikke til en Oscar, men synes sjældent det er elendigt (der er set meget værre), scenerne er store og pompøse, grafikken er i tip top osv.


Grafik og store pompøse scener er komplet ligegyldige, hvis alt andet er elendigt eksekveret. Så nej. Tingene ER IKKE SOM DE ER i en Michael Bay film. I såfald havde hele mandens repertoire været ligeså stinkende elendigt som Transformers og det er det trods alt ikke.

Spørgsmålet er bare, tror jeg; Er man til det, eller ej :)


Forvent ikke et korrekt svar til et ukorrekt spørgsmål. Dit spørgsmål giver ingen mening, med mindre det er som afledningsmanøvre for ikke at skulle tage stilling til relevant kritik.

Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#58 BN 12 år siden

Bruce (57) skrev:
Boxing Helena er også helt fin, hvis man ser bort fra filmen


*LOL*
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#59 Michael Andersen 12 år siden

#56
I mine ører er det varelagermusik. Her er noget spændingsmusik, her er noget rørende musik, her er noget episk musik etc. Det er som at gå ind på http://www.stockmusic.net/ , hvor man kan få lige den stemning man beder om, men det er total blottet for personlighed.

Så foretrækker jeg til enhver tid Zimmer og Powell, fordi når det kører for dem hører man tydeligt deres personlighed og at de kan noget, og de er derved flere banelængder foran Jablonsky og de andre droner.

Du må gerne oprette en tråd i: http://filmz.dk/forum/filmmusik :)
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#60 Babo Rises 12 år siden

IK

jeg kan bedre lide David Julyan end ham zimmer klonen ;)

Skriv ny kommentar: