I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.
Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.
#161 Corgan 13 år siden
#162 PredatorX 13 år siden
Black Sawn og The Wrestler var jeg vild med, så The Fountain skal have en chance når jeg får taget mig sammen. Requiem kan jeg ikke rigtigt huske.. !? Pi vil jeg vildt gerne se.
P.S
Jeg glemte helt at sige at musikken i Tree of Life er fantastisk.
#163 Fellaheen 13 år siden
Black Swan, 7/10
Pi, 7/10
The Fountain, 2/10
#164 Fellaheen 13 år siden
Du er altid så diplomatisk :)
#165 JannikAnd 13 år siden
#166 Fellaheen 13 år siden
shhhh... jeg tænker... jeg har set den nu ja :)
#167 JannikAnd 13 år siden
#168 Fellaheen 13 år siden
Vil forsøge at starte med det negative: helt grundlæggende er jeg imod filmens præmis om at indkapsle verden i én sandhed, dens ideologi om det mandlige og kvindelige princip, dens inklusion af alle tilværelsens enkelte dele under ét kristent "system". I min verden mangler der en portion mystik, den er simpelthen for afklaret og skriver sig derfor ud af traditionen og modernismen. Kunsten skal ikke forklare verden, kunst er en symbolsk repræsentation af mening, ikke meningen selv.
Der dvæles også, synes jeg, for lidt ved tingene - jeg ville meget gerne have haft nogle længere takes, nogen mere "kontemplative" stemninger og jeg mener stadigvæk at voice-overs er djævlens opfindelse - de medvirker kun til en ufrugtbar sprogliggørelse af filmens temaer. Fortællingen spillede for meget på sin egen "egentlighed" og var nærmest fastlåst i sit eget verdensbillede (symbolsk repræsenteret med de korte takes) - sådan er det-egentlighedsjargon-Heidegger-retorikken i klassisk Malicksk New Age-stil var bestemt også tilstede i Tree of Life. Tingene udfolder sig ikke reelt, de nævnes bare, udfoldes i en sekvens på få sekunder, og udforskes ikke rigtig, får ikke altid nødvendigt med tid til at blive virkelige og intime. Men, men, men....
På trods af at jeg er lidt uenig i Malicks livssyn og filmfilosofi, hans borgerlighed og banaliteter, så må selve kærlighedsbudskabet siges at gå exceptionelt stærkt igennem. Jeg var meget rørt over hvor meget kærlighed der virkelig var i denne film, hvor autentisk den vitterlig var på den måde, hvor meget tro og hvor meget varme den havde i sig - omend alle tingene fik en lidt "naiv" form med samvittighedsfulde dinosaurer osv. Alt er universelt i Tree of Life og mange af filmens små "episoder" er sjældent rørende - jeg er ikke i stand til at dømme afslutningen for under den blev jeg helt delirisk og grebet af alt det smukke.
Efter filmen snakkede jeg og min kulturradikale ven om, at det da også var for dårligt, at den var så eksplicit kristen. Men jeg tog mig selv i at føle mig tættere bundet til verden på vej hjem - jeg gav en tikker 20 kroner i toget og nattehimlens stjerner var mere "egentlige", mere Guds stjerner, end de plejede at være. Og hvad skal kunst andet end at forbinde folk med verden omkring dem? Gøre dem svage og tøvende og mere kærlige? Ikke ret meget andet og Tree of Life gør det hele.
9½/10
#169 dunn 13 år siden
Nu ved jeg ikke hvor du bor, men jeg kan sige at filmen inden for de næste 2 måneder vil komme forbi følgende byer:
Odense, Aalborg, Lyngby, Hillerød, Kolding, Esbjerg, Herning og Randers.
Startende i Odense den 1/6.
#170 Muldgraver 13 år siden
Og så siger du filmen skriver sig ud af en tradition og ikke er mystisk... :) Desuden dvæler den ved det skønne og de tre-fire sekvenser med den symbolske flamme i mørket, er vel også et klassisk mystisk symbol? I det hele taget kan man ikke sige "kristen" uden implicit at sige mystik, ellers skulle kristendommen blot være en etik og det skulle jeg ikke mene nogle af dens jødiske grundlæggere mener, tværtimod.
Er modernitet ikke anti-kristen i sit væsen? Jeg har hidtil opfattet modernismen som en bevægelse der har erkendt Guds og sjælens utilstedelighed, er holdt op med at sørge derover og nu er begyndt at lege med at skabe sig selv og sin egen helt nye myte? I så fald ville det være en anelse besynderligt hvis Malick (ikke dermed sagt han er kristen, men såfremt den nu engang er autobiografisk, så i hvert fald bekender af sjæl) er modernist?