I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.
Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.
#11 PredatorX 13 år siden
#12 Muldgraver 13 år siden
Huh, synes nu ellers ikke narrativet kunne fylde mere. Filmen er jo en lang beretning om livet på jorden, harmonien mellem elementerne som livet består af, som så zoomes ind på diverse af. Narrativet er således en samhørighed af fragmenter, hvilket jeg synes kommer fint til udtryk i "sjælenes" replikkers (som jeg dog ikke kan huske ordret) akkompagneren billederne.
Til anmeldelsen: For mig at se kommer Penns karakters rolle at være rum/hus/flod for de minder som vi får udfoldet i den lille fortælling, og for mit vedkommende var portrætteringen af disse minders flygtighed, men dog tilstedeværelse og for individet gyldige tilstrækkeligt vedkommende. Tror mere de var til for eftertænksomheden end for empatien :) Dejlig anmeldelse i øvrigt, vigtig, vigtig film.
Topkarakter herfra, en suveræn kunstnerisk bedrift, men også for mig personligt givende.
#13 JannikAnd 13 år siden
I mine øjne har Malick intet mindre end overgået sig selv. At manden er en poetisk æstetiker, har han givet flere smukke eksempler på. Men at han kunne komponere så epokegørende symfonier, som dette epos vitterligt er, overrasker mig. Med dette værk når han æstetiske og livsanskuelige højder, som kun Kubrick og Tarkovskij har formået.
Filmisk emmer den af Malicks traditionelle varetegn. Men hans filmsprog synes en smule ændret - hvilket tyder på, at dette har været hans "8½", hans store udfordring og værk. Sammenligninger med Kubricks "2001" og Tarkovskijs "Spejlet" og "Offret" er slående. Men ikke desto mindre er "Tree of Life" helt sin egen. Malick lykkes med det, som Aronofsky og Noé fejler med: at overskride ud-af-kroppen følelsen og vitterligt give fornemmelsen af livsudfoldelse til den åbne seer. Og den kræver da også indlevelse. I filmens åbning følte jeg mig fortabt og overvejede faktisk, om jeg ikke kunne bruge min tid på noget mere fornuftigt end "den nye fra Malick". Men jeg fik ben at gå på og og lærte at "ville" filmen, og for den vilje blir man belønnet med en åbenbaring af rang og en oplevelse, der om noget transcenderer udover mediets ellers begrænsede kunnen og præmierer med livsforståelse og erfaring.
Uden tvivl 10/10, og vigtigste amerikanske film siden... ja, "2001".
#14 Muldgraver 13 år siden
Helt enig :)
#15 JannikAnd 13 år siden
#16 Fellaheen 13 år siden
Mine tre yndlingsfilm :)
#17 Muldgraver 13 år siden
I Grand, hvor lyden begyndte med at være alt for høj, men heldigvis blev stabiliseret, hvilket publikum dog ikke gjorde... Utroligt så meget slikposer kan larme, og at der ligefrem skal grines og småsnakkes efter filmen er gået i gang, suk.
#18 Fellaheen 13 år siden
#19 JannikAnd 13 år siden
Fatter ikke folks behov for at æde popcorn og drikke cola under en film som denne. Jeg var også svært frustreret over et par fnisende tøser bag mig, der var inde for at se "den nye med Brad Pitt". Den første kommentar jeg hørte, da rulleteksterne var ovre, var "Ok, det er 2,5 time af mit liv, jeg aldrig får tilbage. Undskyld mor, det vidste jeg ikke" :) Så sæt dig dog ind i sagerne hjemmefra, pigebarn!
Malick er jo kongen af patos, og hans voice-overs kan være på grænsen. Som optakt til "The Tree of Life" har jeg genset hans tidligere film, og hvor voice-over'en i mesterværket "Days of Heaven" er lige i øjet, kæmmer det lidt over i "Thin Red Line", som jeg dog alligevel anser for en mesters værk. Men "The Tree of Life" er umiddelbart en film, som Malick eller andre nulevende instruktører ikke burde have kapacitet til at begå. At Malick har en masse livserfaringer og anskuelser har det aldrig været tvivl om. Men dette værk er større end mediet og burde egentlig ikke være en kunstnerisk oplevelse, man kunne opnå gennem film.
#20 Fellaheen 13 år siden
Selvfølgelig - jeg vil se den her i weekenden - og jeg tager våben med så jeg kan slå folk hvis de ikke holder kæft.
Helt enig.
Hvis du har ret er det interessant at opleve sådan et "modernistisk" storværks tilblivelse nu her midt i den postmoderne intethed. "Mesterværkerne" ligger jo i tiden som periodetypiske følelseseksplosioner og manifesterer sig i uskyldige mennesker - der er vel en grund til at der blev lavet et mesterværk om måneden i slut-50'erne, 60'erne og 70'erne. Og så er den endda blevet til i Hollywood - så jeg håber den forvarsler en lys fremtid for film og for alle mennesker :)
Men hvad mener du egentlig med at den ikke burde være en kunstnerisk oplevelse, man kunne opleve gennem film? Sådan helt præcist.