I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.

Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#471 IK 13 år siden

BN (470) skrev:
470 er et mere rundt tal!


Nu er det ødelagt igen! ;)
Gravatar

#472 BN 13 år siden

IK (471) skrev:
Nu er det ødelagt igen! ;)


hehe
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#473 akerman 13 år siden

"Glibly put, this challenging time-skipping rumination is the big screen equivalent of watching that "Tree" grow."

Sums it up pretty well.
Gravatar

#474 MMB 12 år siden

The Tree of Life

Terrence Malicks The Tree of Life er på én gang både hans mest simple og mest komplekse film på samme tid. For på den ene side så omhandler filmen en simpel drengs opvækst i 50'ernes USA, men på samme tid forsøger Malick at flette jordens skabelse med i denne historie på en sådan måde, at alene forsøget fortjener uendeligt meget respekt.

Filmen omhandler den unge dreng Jack, hvis opvækst i en lille by i 50'ernes USA er centrum for historien. Her følger vi hans forhold til sin familie og ser, hvordan henholdsvis moderen og faderen påvirker hans eksistens. I sine forældre har han nemlig to vidt forskellige mennesker: Hans mor (spillet af en fremragende Jessica Chastain) er varm og kærlig, mens faderen, Mr. O'Brien, (spillet af Brad Pitt) er benhård og går meget op i disciplin. For at citere Mrs. O'Brien: "The nuns taught us there were two ways through life - the way of nature and the way of grace. You have to choose which one you'll follow.". Moderen og faderen er hinandens modsætninger - moderen repræsenterer "grace", mens faderen repræsenterer "nature". Umiddelbart kan det derfor også virke lidt vanskeligt at forstå, hvordan to så forskellige mennesker kan få et ægteskab til at fungere, og vanskeligt er det i hvert fald også. Den altdominerende far gør simpelthen, at Jack ikke får den frihed, som han som barn har behov for, og moderen tør ikke at sige faderen imod.

Vi følger igen og igen Jacks frustrationer over faderens altoverskyggende dominans, der gør, at han aldrig for alvor får lov til at udforske sin barndom, som han gerne vil, og det oplagrer en masse frustrationer hos ham, og han ønsker ligefrem, at hans far var død. Han forestiller sig et meget bedre liv uden ham. Dette ses måske aller tydeligst i sekvensen, hvor faderen er ude på en forretningsrejse, og hvor hele familien endelig har mulighed for at lege og fjolle rundt, som de har lyst til. Det er dette familieforhold, som er vores udgangspunkt, og hvordan alt dette påvirker vores hovedperson Jack senere hen i livet, ser vi i sekvenserne, hvor vi følger den ældre Jack (spillet af Sean Penn). Ligesom, at det er lavaen, som støder sammen med havet og på den måde er med til at skabe jorden, som vi kender den, så er det også de store modsætninger i Jacks liv - moderen og faderen, glæde og sorg, som former ham som et menneske.

Men for at gå mere teknisk til værks, så er The Tree of Life muligvis den flotteste film, jeg nogensinde har set. Cinematografien er fuldstændig forrygende, og selv fotograferingen af en halvkedelig forestad, bliver fuldstændig magisk. Der er kameravinkler her, som man ikke ser mange andre steder, og alene filmens visuelle side, er nok til at få kæben til at falde. Især universets skabelse er forrygende flot, og man kan ikke andet end at sidde imponeret tilbage over denne kæmpe bedrift, som denne films visuelle side unægteligt er. Også filmens lydside er fuldstændig forrygende. Malick formår perfekt at kombinere klassisk musik med Desplats score, der perfekt klæder filmen. Her kan bl.a. John Taveners "Funeral Canticle" fremhæves.

Hvad angår Malicks brug af voice-overs, så er det noget jeg har haft blandede erfaringer med. I Badlands synes jeg, det fungerede rimeligt, men i The Thin Red Line synes jeg, det blev for meget til sidst. Men her i The Tree of Life synes jeg simpelthen, det er spot on. Malicks brug af voice-over gør, at vi perfekt forstår Jack, og alle hans ungdommelige tanker. Sjældent har jeg set en barneskuespiller være så overbevisende som Hunter McCracken - det er ligefrem uhyggeligt så godt, han spiller. Man bliver simpelthen så grebet af Jack og hans hårde opvækst, at man får det helt dårligt på hans vegne.

Nå, jeg har ikke sagt ét negativt ord endnu, men det er nu ikke, fordi jeg synes, The Tree of Life er en perfekt film. For selvom det er lidt af et teknisk vidunder og samtidig formår at involvere seeren, så går man ikke fra filmen med en følelse af, at man har set et mesterværk. Det er, som om filmen ikke formår at binde filmens forskellige dele ordentligt sammen, og på trods af at være en uhyre interessant figur så bliver man aldrig helt så medrevet af Sean Penns ældre Jack, som man burde, og det er ærgerligt, nu hvor han trods alt indleder og afrunder filmen. Derudover ved jeg ikke helt, hvor glad jeg er for filmens afslutningssekvens, som jeg nok skal lade vær med at røbe her i anmeldelsen.

Men ros skal Malick alligevel have. For med hans klart mest ambitiøse film til dato formår han alligevel at kombinere noget så storslået som jordens skabelse med noget så ordinært som ungdommens problemer. Det er storslået, det er medrivende, og det fortjener så sindssygt meget ros. Flere film af denne slags, tak.

8/10
Gravatar

#475 BN 11 år siden

Det er nærmest beskæmmende at læse de 23 bruger-anmeldelser af 'The Tree of Life' på Lovefilm.dk og kommentarerne til filmen på kino.dk.

Godt at man kender filmz.dk, hvor en del personer ser lidt anderledes på sagen.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#476 Ispep 11 år siden

Godt vi har dig, BN. Hurra for dig :D
Gravatar

#477 BN 11 år siden

Ispep (476) skrev:
Godt vi har dig, BN. Hurra for dig :D


What?
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#478 BN 11 år siden

Ispep (476) skrev:
Godt vi har dig, BN. Hurra for dig :D


Jeg fik aldrig nogen forklaring på denne udtalelse fra dig. Hvordan skulle den egentlig forstås?
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#479 Ispep 11 år siden

#478

Tror ikke der er en forklaring... så du kan være helt rolig :D

Men apropos kino og lovefilm, så er de to sider nok mere mainstream prægede end filmz, vil mit bud være.. måske. Derfor falder Tree of Life nok ikke i manges smag.

Skriv ny kommentar: