Dette er en stensikker klassiker på Spike Jonze-hylden, der sætter ham i ekspresfart mod stjerneinstruktørhimlen. Med stor humor, stort overskud og en fantastisk fantasifuld fortælleglæde viser Jonze med denne film – i modsætning til Max – at han uden problemer kan stå på egne ben uden hjælp fra manuskriptkongen Kaufman. Til trods for at “Where the Wild Things Are” ender op som en lidt ufarlig størrelse, så er den et berigende nytænkende bud på en film, måske ikke så meget til, men om børn og deres følelser betragtet fra deres perspektiv.
#1 The-new-meister 14 år siden
#2 frankdrebin 14 år siden
#3 filmz-Bruce 14 år siden
#4 filmzkim 14 år siden
#5 Høegh 14 år siden
Nu har jeg desværre ikke fået set The Science of Sleep, men den blev da som udgangspunkt ret pænt modtaget af pressen (og også af filmz).
Anmelderen bryder sig tydeligvis ikke om filmen, hvilket er helt fair, men det er måske lige voldsomt nok at konkludere på en så generel måde som som der gøres i ovenstående del, når nu filmen jo rent faktisk blev ganske okay modtaget.
Ligeledes er det da ret tydeligt i både Being John Malkovich og (i særdeleshed) Orkidé-tyven at Spike Jonze er en fremragende instruktør der i lige så høj grad bidrager til filmenes kvaliteter som Kaufmans manuskript gør. Så hvor de bange anelser kommer fra er mig lidt af et mysterie.
Synes det virker noget søgt at tillægge Kaufman så meget værdi som der gøres i anmeldelsen (selvom han uden tvivl er en dygtig manus forfatter).
Har de to film virkeligt så meget til fældes at der er nogen grund til at sammenligne dem?
Resten af anmeldelsen er ganske udmærket. Men referencerne til The Science of Sleep, Kaufman og Gondry virker underligt påtagede i forhold til resten af anmeldelsen.
#6 Morten Vejlgaard Just 14 år siden
"The Science of Sleep" fik en ret hård medfart i USA og indspillede for knap en tiendedel af "Evigt solskin i et pletfrit sind", hvilket må siges at være ret skuffende. Ellers tror jeg meget få idag - kan altid være godt at komme lidt på afstand af tingene - vil hævde, at "The Science of Sleep" er i nærheden af "Evigt solskin i et pletfrit sind" rent kvalitetsmæssigt.
Kaufman er det tætteste man i dag kommer på en auteur-manusforfatter og flere steder nævnes "Evigt solskin i et pletfrit sind", "Being John Malkovich" og "Orkidé-tyven" som Kaufman-film - hans særpræg er meget markant, eksempelvis vil du finde at, der er meget større lighed imellem "Orkidé-tyven" og Kaufmans instruktørdebut "Synecdoche, New York" end "Where the Wild Things Are" og Jonzes øvrige film.
Derfor mener jeg, at det var en oplagt parallel at drage når nu det var gået lidt småskidt for den ene 'Kaufman-instruktør', da han skulle stå på egne ben, og så kigge på, hvordan det nu skulle gå den anden med dennes første alenefilm.
Slutteligt ja, så har "The Science of Sleep" og "Where the Wild Things Are" faktisk barn/forældre-konflikten som fælles emne og omdrejningspunkt, hvor det bare bliver eksekveret noget bedre i sidstnævnte.
Glad for du kunne lide den øvrige tekst :)
Hygge
/ Morten.
#7 David Munch 13 år siden
#8 mr gaijin 13 år siden
#9 Muldgraver 13 år siden
------------------
((Er selv meget begejstret for Science of Sleep, synes udsigelsen af den er ret genial, var samtidig lidt og meget som at være til stede i en drøm, hvor fortællingens struktur bliver klippet over, og når man vågner, er man helt klar over hvad der er sket, uden på nogen måde at være i stand til at gøre rede for handlingsforløbet... og så var den bare vidunderligt syret.))