Filmens ensemble er superbt fra top til tå, og hver figur får tilpas tid i rampelyset. De fåtallige actionsekvenser leverer også varen, og computereffekterne er (med få undtagelser) overbevisende, men det er ærgerligt, at “X-Men: First Class” har så travlt med at sammenvæve alle de løse tråde mellem sig selv og de andre “X-Men”-film.
Det er muntert at se Xavier misbruge sine evner til at komme i bukserne på en fremmed kvinde, men hvorfor skal hans forvandling fra drilsk drengerøv til dydsmønster ske så pludseligt? Og hvorfor skal venskabet mellem Xavier og Magneto både kreeres og krakelere i én og samme film? Men på trods af filmens lettere forhastede plot er der stadigvæk masser at tage fat på i den uundgåelige fortsættelse, og når filmen er færdig, begynder ventetiden allerede at tære på tålmodigheden. Og så glemte jeg næsten lige at sige, at “X-Men: First Class” har filmhistoriens sjoveste cameo. Nogensinde.
Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVE “X-Men: First Class”-interviews – Del 1
#81 Høegh 13 år siden
X2 * * * * *
X-Men * * *
X Men First Class **