Det er en travl, men alligevel forholdsvis fredelig fredag, da jeg træder ind ad døren i Restaurant “Sult”, der ligger i Cinemateket, for at mødes med den debuterende spillefilmsinstruktør Jacob Bitsch. Han er netop aktuel med filmen “Camping”, hvori en familie af tre kriseramte medlemmer tager på tur sammen to år efter, at familiefaderen har skudt sig en kugle for panden i deres campingvogn.

Det lyder jo temmelig tragisk og deprimerende, men filmen er ikke desto mindre en sorthumoristisk og underspillet fortælling, hvori der langsomt tages hul på undertrykte følelser. Den er lavet via et samarbejde mellem TV 2 og Nimbus Film, der giver mulighed for, at debuterende kræfter kan få chancen for at lave værker af spillefilmslængde. Den første af disse var Anders Matthesens “Sorte kugler”, og nu er turen så kommet til den lune “Camping”, der kan ses i biograferne fredag 4. september.

Kan du fortælle om filmens tilblivelseshistorie?

“Det startede med, at jeg havde lavet en afgangsfilm fra Filmskolen, der hed ‘Der er ingen ende på Vejle’, som er sådan en deadpan tragikomisk historie om to brødre i Vejles underverden. Allerede der dyrkede jeg den der blanding af underspillet humor og tragedie. Da jeg så kom ud af filmskolen, så havde Nimbus lavet en aftale om at lave fire komedier, hvor Matthesens var det store komediehit. Så spurgte de mig og Anders August, som er filmens manuskriptforfatter, om vi ville komme på et bud på noget i stil med vores afgangsfilm. Det ville vi naturligvis gerne.

Efter at have lavet noget med to brødre ville jeg gerne lave noget med to kvinder. Det kunne også have været noget med to veninder, men det endte så med at være med mor og datter. Det stod ret hurtigt klart for os, at filmen skulle have Mia Lyhne i hovedrollen.”

Er filmen decideret skrevet til hende?

“Ja, uden hende havde vi ikke lavet filmen. Hvis der er nogen skuespiller i Danmark, der lever op til den underspillede stil, så er det hende. Allerede da vi havde lavet den første gennemskrivning af manus ringede vi til hende.”

Moderen bliver spillet af Kirsten Lehfeldt. Hvor tidligt i processen vidste I, det skulle være hende?

“Det kom efter Mia. Vi skulle bruge en, der var et modstykke til Mia. Hvis Mia er den der lille forsagte melankolske mus, så skulle vi have en, der havde mere power. Vi tænkte hurtigt på Kirsten. Siden “Flamberede hjerter” har hun haft en stor stjerne hos mig, og jeg kan også godt lide “Kongeriget” og sådan noget, men det var slet ikke det, jeg så i hende. Det var den lidt mere alvorlige side af Kirsten, som jeg forelskede mig i. Hun er en fantastisk skuespiller.”

Hvordan var det så at instruere en, der havde så meget erfaring?

“Ja, hun gik jo ud af teaterskolen i ’76, hvor jeg blev født, så der har hun jo et lille forspring. Det, som jeg synes er vigtigt som instruktør, og som jeg tror på, er at give et ansvar til skuespillerne. Jeg sætter ligesom en dirigent tonearten og spillestilen, men derfra skal de også tage meget ansvar. For Kirsten var det jo en meget anden stil, end hun har spillet i mange år, hvor hun er blevet meget vant til at spille den der ’Det’ en ommer'-type.”

Du kommer fra samme årgang af filmskolen som produceren og manuskriptforfatteren. Er det lidt som at lave film med ens klassekammerater?

“Det var det i høj grad, og på den måde var det lidt som nogle venner, der gik ud og lavede film, også fordi vi alle sammen er spillefilmsdebuterende. Det er klipperen, fotografen og komponisten også. Der var ligesom en pionerånd over det. Vi ville lave vores egen film og ikke en, som alle andre havde lavet før.”

Der er lidt independent-film over den?

“Ja, det har også været et stort forbillede for os. Inden jeg kom på den danske filmskole gik jeg på filmskole i New York. Jeg har altid været vild med independent-film. Der var en bølge af dem i 90’erne, men også 70’er-filmene. Vi kiggede meget på Hal Ashbys “Harold and Maude”, “Being There” og sådan nogle film. Ønsket har egentlig været at lave en amerikansk inspireret independent-film i Danmark.”

Nu handler filmen selvsagt en del om campering. Har du selv prøvet det?

“Ja, det har jeg, men ikke så meget. Når man hører ordet ‘camping’, så tænker man automatisk: ’Nu skal vi se en masse gå rundt i fritidssæt, campinghabit og rigtig gøre grin med det.' Vi ville selvfølgelig gerne trykke på et par ømme punkter i forhold til det at campere, men vi ville også gerne give det en vis stolthed og ære. Vi valgte f.eks., at campingvognen ikke skulle være sådan en grim en. Den er i stedet en fin ældre en med træinteriør. Det er lidt ligesom i “The Big Lebowski” med bowling. Selvfølgelig gør de grin med det, men samtidig er der også noget stolthed over bowling i filmen. Jeg kan godt lide at undersøge provins- og parcelhuslivet, og der hører camping på en måde også med.”

Det er vel en del af samfundet, som vi ikke ser så tit på lærredet?

“Ja, og som jo er en kæmpe del. Jeg læste lige, at camping er blevet større og større og virkelig er eksploderet i de senere år. Især sådan den luksuriøse camping. Da vi havde skrevet manuskriptet, tog jeg rundt som en del af researchen til filmen og var på forskellige campingpladser. Men det er jo meget sjovt, for man tager af sted, og selvfølgelig er der nogen, der taler over hegnet, men det er jo egentlig meget for at have sin egen lille verden, hvor man sidder og kigger ud i luften, mens børnene er på lejepladsen.”

Mikkel Hess’ musik fungerer virkelig godt i filmen. Har I talt meget om, hvilken tone musikken i filmen skulle have?

“Jeg håber, folk bider mærker til den, for det er tit sådan noget, man overser. Særlig hvis det virker godt, for så går det bare naturligt ind i oplevelsen. Jeg viste Mikkel filmen, og det første, han sagde, var, at ’hvis der er en film, jeg skal lave musik til, så er det denne her.' Så allerede der kunne han se slægtskabet. Han startede et ret skræmmende sted. Han havde en ide om, at han kun ville bruge instrumenter ud af campinglyde. Trommer, der lød, som når campingvognen ryster og den slags. Processen var lidt at tage det derfra og så få det over i noget lidt mere blødt. Udfordringen var både at have noget, der havde det humoristiske over sig, og så noget, der kunne tale til følelserne, og det var meget vigtigt for os, at det holdt sig inden for hans univers.”

Nogle detaljer i filmen virker meget autentiske. F.eks. besøget til graven?

“Faktisk har min mor begået selvmord, så i den forstand har jeg den personlige historie, men det var jo Anders, der har skrevet manuskriptet, men han kendte godt min historie. Så når vi laver sådan en scene, så har jeg jo selv været ude og opleve det.”

Har det spillet ind, at du har historien så tæt på?

“Både og. Jeg har aldrig sagt, at det, kunne jeg godt tænke mig, blev en del af filmens historie, men at han har brugt det er jo nok et tegn på, at han er en dygtig manuskriptforfatter. Det er jo svært at gå ud og instruere noget, man ikke har nogen følelsesmæssig kontakt til. Men det var også meget vigtigt for mig, at det ikke kun blev min egen historie, fordi jeg ville lave den med et komisk syn på livet. Jo mere man oplever af tragiske ting i ens liv, jo mere finder man også ud af, hvor meget humor der er i dem. Men det kom meget intuitivt i vores samarbejde. Vi sad selvfølgelig og snakkede meget om, hvad det skulle handle om, men aldrig ud fra et det skal handle om mig-synspunkt.”

Har du planer for, hvad du skal bagefter?

“Ja, jeg har et projekt, jeg tager ind til filminstituttet med i næste uge. Nu har jeg lavet den her skæve komedie, og nu vil jeg gerne lave noget, der er mere rent drama. Det er en personlig historie fra mine teenageår, hvor mine forældre blev skilt, og min mor blev indlagt på en psykiatrisk afdeling. Der er jo også tunge emner i “Camping”, men det her vil være mere selvbiografisk. Men jeg ved jo ikke, om jeg får et nej. Det sidste, jeg vil være, er den der, som kun laver den her type film. Jeg vil gerne rundt i genrene og lave mange forskellige typer film. Lige nu er jeg på dagpenge igen. Det er jo vilkårene.”

Se traileren til “Camping” her.